Redigeret man 30. okt 2006
I forbindelse med den lave Parker/WA-rating af 1985 Ch. Latour - og i forbindelse med vinanmelderi i al almindelighed - bør man holde sig for øje, at der findes stærkt divergerende idealer for "den gode vin".
F.eks er Parker (Wine Advocate) notorisk tilhænger af forholdsvis ekstraherede/koncentrerede vine med høj alkoholpct, masser af frugtsødme samt markant fadpræg. Herhjemme er Henrik Oldenburg (Smag & Behag) ofte på linje med denne opfattelse.
Kritikerne af Parker-skolen er kendt som "tradtionalisterne". Det britiske Decanter Magazine hører afgjort til de mest kompromisløse inden for retningen. Herhjemme kan man vist roligt kalde Anders Grøndahl (Ekstra Bladet) for (frankofil) traditionalist. Traditionalisterne revser modernisterne for at skabe en global ensretning af lettilgængelig, overekstraheret og trædomineret Ribena-saft. Man ønsker i stedet mere velafbalancerede, lettere og mere elegante vine, hvor lokalt særpræg (terroir) samt lagringspotentiale (garvesyre samt mådeholden brug af eg) ikke er sat over styr i frugtkoncentrationens og egetræets navne.
Når Parker kun giver 1985 Ch. Latour 88 pts, hvor f.eks. franske www.1855.com er oppe på 4,5 af 5 hjerter, så kunne det tyde på, at det er en vin for traditionalister. Hvorvidt dette er tilfældet, og om vinen er "over the hill", må være op til de rige svende at vurdere...
Just think of the trees: they let the birds perch and fly, with no intention to call them when they come and no longing for their return when they fly away. If people's hearts can be like the trees, they will not be off the Way