Er der nogen her, der har kæmpet sig igennem Murakamis 1Q84?
Jeg har aldrig læst en så kedelig og langtrukken bog, hvor emnet og plottet egentlig er interessant nok. Det er utroligt hvor mange gentagelser, han bruger. Altså, det er nærmest samme ord og sætninger, som bliver repeteret flere gange. Det er virkelig trættende i længden.
Det er den første Murakami, jeg prøver at læse - og jeg vil da ikke opgive (mangler lidt over 100 sider), men jeg har læst to andre bøger undervejs fordi jeg simpelthen har svært ved at vende tilbage til den, men jeg har altid læst til ende, og det ændrer sig ikke endnu.
De andre, jeg har læst imens, er rigtig sommerlitteratur: Neil Gaimanns AMERICAN GODS, som kan anbefales, men den har ikke det tempo, som man måske er vant til fra ham.
Den anden er THE LONG EARTH skrevet af Terry Pratchet og Stephen Baxter. Mere seriøs, mindre sjov end hvad man ellers forbinder med Pratchet.
Wives, be subject to your own husbands, as to the Lord.