@ Kipvits
Det har jeg. Mine forældre, min søster og jeg var altid på bilferie da jeg var yngre, og det har jeg fortsat med her i mit voksne liv. For mig er det måden at holde ferie på.
Den klart største fordel er selvfølgelig, at man har en frihed, man ikke har, når man flyver eller taget toget. Ens radius er større, man har mulighed for at tage andre steder hen, skulle vejret eller faciliteterne ikke være i orden og man kan have mere baggage med.
Prisen ville jeg heller ikke bekymre mig vildt meget om, især når I nu er fire. Sidste sommer var kæresten og jeg afsted i tre uger, og det endte med vi, vi kørte ned til Agrigento på Sicilien. Italien har også motorvejstold, så det er sammenligneligt med din situation. Agrigento tur retur er knap 6000 kilometre fra Herning, hvor jeg bor, men jvf. afstikkere til diverse køretur rundt omkring, samt en afstikker til Leipzig på vej nordpå, ender vi nok på 7-7.500 kilometre i alt. Med andre ord en ordentlig sjat, hvilket også betyder en væsentlig udgift, både i form af diesel og motorvejstold.
Vi kom af med 14.000 for hele ferien. Det vil sige inklusiv campingpladser, færge til og fra Sicilien, mad, kulturelle udgifter, samt selvfølgelig diesel og told - og det skal siges, vi ikke konstant havde sparehatten på. 14.000 for tre uger er altså ikke meget, især når man er to personer.
Så mit råd er at køre derned. Såfremt bilen er stor nok og I kan holde hinanden ud i de to køredage, I ufravigeligt skal igennem, er der kun fordele ved det.
EDIT: Det bør i øvrigt nævnes, at vores bil også kørte de 20-22 km/l.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza
Triplete Solo Noi