@anders.hede
Jeg glemte dig helt. Det beklager jeg. Det sagt, er det ret oplagt at du læser ting ind i mit indlæg jeg ikke på ingen måde giver udtryk for.
Jeg skriver på intet tidspunkt at jeg finder Linda P´s kommentar racistisk eller på anden måde stødende. Det er dog ret oplagt at i den situation vi befinder os i, og helt generelt, er der nogen som den vil falde for brystet.
Linda P lever af at stå på en scene og joke. Det kræver for det første at man kender sit publikum og typisk også at man er lidt tykhudet. Linda P formår at levere et imponerende skævskud på begge parametre. Hun leverer en usjov maveplasker, som nogen fornærmes over. I stedet for at acceptere det, trækker hun i land mens hun fyrer et hysterisk rant af, som tilsyneladende ender med et rage quit fra Instagram. Jeg håber da inderligt at hun tåler lidt mere, når hun står på scenen.
I forhold til hendes undskyldning, kan man jo læse den her:
https://ekstrabladet.dk/flash/dkkendte/lagt-for-had-jeg-beklager-meget/8070738Det er en undskyldning fyldt med beskyldninger. Når man starter med "I særdeleshed i disse krænkelsestider", signalerer det ikke just en dybtfølt bodsgang.
Som komiker lever hun i stor grad også af aktivitet på sociale platforme, men hun lader ikke til at forstå hvordan det fungerer. Det er offentlige platforme, så selvom hun poster noget bøvet, på det hun føler er sit eget lille hjørne, må hun forvente at der deles og kommenteres. Hun kan naturligvis ikke forvente, at folk deler og liker når det er godt indhold, men afstår når hun skider i bukserne. Når hun så har skidt i bukserne, er det tilladt at stoppe før man har lort fra hårfæstet og helt ned i skoene. Hun vælger dog at forarges over at folk forarges og i stedet for at italesætte det ordentlig, opfører hun sig som en surmulende teenager. Hun fremstår gennemført nederen.
Hun kan jo anmode Instagram om en halv times forsinkelse på alle posts, samt det samme antal bekræftelser som eutanasi-patienter normalt må give, så hun en anden gang undgår at begå utilsigtet selvmord på SoMe, med Bengt Burg på skærmen som det nærmeste man kommer nogen ved dødslejet. En sørgeligere skæbne findes næppe.