Hvor giver jeg udtryk for, at jeg ikke accepterer, at folk er trætte af corona?
Jeg har da selv flere gange givet udtryk for, at jeg er træt af det, men det er jo ikke ensbetydende med, at jeg slår hjernen fra og siger fuck andre mennesker og samfundets regler, og det behøver man jo heller ikke gøre for at leve.
Virus er jo nok kommet for at blive, det giver jeg dig ret i, men indtil vi når et punkt, hvor vi ikke skal være bange for, at samfundet imploderer, hvis vi lemper de relativt lette restriktioner, der har været indtil for nylig, så må vi sgu vise en smule ansvarlighed og samfundssind. Vi var jo nærmest tilbage til normalen, men så tog folk det for givet, og nu står vi igen i den her situation. I Frankrig havde de jo fået styr på det, og det er jo et relativt ressourcestærkt land, men nu er de flere steder tilbage på smertegrænsen i sundhedsvæsenet, så det er jo ikke et spørgsmål om, hvornår Mette “slipper grebet”, men om hvornår corona gør.
Jeg tror desuden ikke så meget, at det kun er træthed, som det er manglende erfaring med større kriser, der gør, at vi slet ikke er vant til, at der bliver stillet nogle andre krav til os i længere tid, og vi samtidig vurderer vores payoff på en måde, der ikke fungerer i en pandemi. Når vi samtidig har fået internettet, der flyder over med misinformation og andet slam, så tager det væsentligt længere tid at bygge et stabilt fundament i samfundets mentalitet, der kan bære og understøtte den mentale omstilling, krisen kræver af os. Den stigende individualisering betyder nok også, at vi glider længere og længere fra hinanden, og derfor nok er mindre villige til at gøre noget for hinanden. Det var Kaffe vist også lidt inde på tidligere i sit Ol’ Grumpy Man rant om ungdommen i dag.
Vi har haft det ekstremt godt og nemt, og sådan vil vi jo gerne have det, for mennesker opportunister, der ønsker at maksimere eget payoff, hvorfor de ofte vil gribe chancen for at gøre dette, når de får muligheden, også selv om det er på bekostning af andre mennesker, så folk er tit pikhoveder af natur og vil ofte cherrypicke for at retfærdiggøre egen adfærd. Kombinerer du misinformationen med opportunismen og hvor godt og nemt vi havde det før epidemien, så vil du helt naturligt få folk, der cherrypicker og er villige til at retfærdiggøre og basere egen adfærd på misinformation, fordi det er det, der gør det lettest for dem selv, bevarer det hidtidige niveau af godt/nemt og dermed maksimerer eget payoff. Også selv om det i sidste ende medfører, at smitten får lov at løbe løbsk.
Det er lidt grand scale prisoner’s dilemma over det, hvor pikhoved A tænker, at han bare kan feste løs, men fordi pikhoved B gør det samme, så spredes smitten, bedstemor dør, der kommer restriktioner og de taber mere på det, end de havde gjort ved at feste lidt mindre.
Det er ret interessant at kigge på forskellige lande ud fra ovenstående.
Danmark er et lille, rigt land med stor lighed og højt uddannelsesniveau, hvor befolkning er relativt tæt knyttet, da vi har haft en masse “lodder” i form af homogenitet, samfundssind og andet jazz, der har kunnet udligne den iboende opportunisme i folk, når vægten skulle afbalanceres, så vi har klaret os ekstremt godt indtil videre.
USA derimod er stort, har en mere heterogen befolkning og større ulighed samtidig med, at The American Dream er en idealisering af opportunismen og maksimering af eget payoff. De har klaret sig mindre godt.
Gad vide, om amerikanerne havde haft en anden tilgang til pandemien, hvis det havde været kort tid efter 11. september, hvor sammenholdet og nationalfølelsen sandsynligvis har påvirket, hvordan man sætter sit payoff og hvor villig man er til at agere opportunistisk ift. de andre i samfundets bedste på tværs af de forskellige stater, i modsætning til det ekstremt polariserede billede vi ser derovre nu?
"To defeat an enemy you must know them. Not simply their battle tactics, but their history, philosophy, art."
- Grand Admiral Thrawn
https://www.youtube.com/watch?v=48H34ukFe8g