Virussen florerer. Du aner ikke om det skyldes manglende påpasselighed.
Hvis folk faktisk var påpasselige, hvordan tænker du så, at virussen ville formå at sprede sig så meget? Dertil er der jo øje-testen. Når du går ud og køber ind, hvor mange halvhjerner med elendig maske-teknik ser du så?
Spørgsmålet er ikke, om folk er utilstrækkeligt påpasselige, men nærmere hvem der er det og i hvilken grad, de er det.
Regeringen vil ikke oplyse hvem, hvor og hvordan der smittes.
Selvfølgelig ikke. Dels kan de jo ikke komme med absolutte sandheder desangående, for så præcise er deres tal ikke, og dels bliver ethvert udsagn tolket som en absolut sandhed, hvorefter folkene uden for gruppen fuldstændigt lukker ørerne i og sætter hjernen i tomgang.
Og jeg spurgte før, hvad du faktisk vil bruge de tal til? Hvilken analyse mener du at være i stand til at foretage? Hvilket bedømmelsesgrundlag mener du at være i besiddelse af? Er det på noget tidspunkt lykkedes dig ikke at tage gevaldigt fejl, når du har tilbudt en holdning om covid? Hvorfor tror du, det ville ændre sig nu?
I Belgien har 1500 per million borgere mistet livet med covid på under et år. I Italien knap 1100, i Spanien godt 1000. UK er på 950, USA, Tjekkiet, Frankrig på ca 900, og Sverige på ca 750. Vi er pt på ca 150. Hvad indikerer, at covid slet ikke er så slemt, at vi ikke behøver tage det seriøst, og at vi bare alle skal vurdere individuelt om vi gider gøre noget for at begrænse spredningen?
Parnasset herinde bakker op og siger at man ikke har de tal, men ikke desto mindre kan man udtale, at smitteomfang skyldes at der ikke lyttes. Flot ræsonnement!
Vi kan jo se, at der ikke lyttes. Halvhjerner som stadigvæk ikke kan bruge et mundbind korrekt, andre halvhjerner som slet ikke gider, og så alle de helvedes festende idioter, der er fløjtende ligeglade, for lige præcis de kan jo hverken blive syge eller smitte andre.
Altså er der ikke ret meget diskussion om, hvorvidt der lyttes. Det gør der ikke. Vi kan så også se, at smitten går op. Det kan selvfølgelig være et tilfælde af korrelation uden kausal sammenhæng, men det virker noget utroligt og ikke særligt plausibelt.
Omvendt har du et Molbo-argument af format, når du insisterer på, at hvis ikke du får dine tal, så du kan agitere for, at det er alle andre end dig, der skal gøre en indsats, så er det ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at der overhovedet er et problem, og så behøver du selvfølgelig ikke gøre en indsats.