Vi er selvfølgelig blevet bedre til medicin, personlig hygiejne osv. men reaktionen fra rundt i verden har ikke ligefrem styrket min tro på, at vi er klar, når faren en dag lurer.
Vi er slet ikke klar, og det har vi jo så også netop set demonstreret. Hvis Covid19 havde været Outbreak-Ebola i stedet for, så ville verden være gået under allerede.
Kan du uddybe flokimmunitet? Skal det forstås som at x% af befolkningen ikke kan smittes, og dermed dræber man virussen fordi den bliver ved med at ramme døde ender, om man vil? For modsat skoldkopper, så kan man godt blive smittet af Covid-19 flere gange, og man bliver ikke immun bare fordi man har været ramt tidligere.
Eller er flokimmunitet noget andet?
Tests er ikke 100%, og pt er antagelsen, at når folk har haft virus én gang, så opbygger de resistens, hvilket gør det et sted mellem svært og umuligt at fange virussen igen. Der er noget snak om tilfælde gensmitte i Kina, men der er åbenbart ikke et veldokumenteret tilfælde endnu.
Flokummunitet er, som jeg forstår det, at der er så mange i flokken, der ikke kan smittes, at de her lange og flotte smittekæder, hvor en smitter en anden som smitter en tredje og en fjerde, som hver smitter halvtreds, i stedet ender efter den første ikke smitter nummer to, og så slutter spredningen der.
Det er mig bekendt også det, vi her i landet forsøger at bygge op til, men forskellen er så, at man i UK åbenbart vil tage skridtet stort set direkte og gå efter at få halvdelen af befolkningen smittet over de næste måneder, så de ikke bliver smittet til vinter, hvor sundhedsvæsnet jo vil være tynget af influenza. Det betyder så formentlig også, at deres sundhedsvæsen i stedet kollapser inden for den næste måneds tid, medmindre jeg overser et eller andet?