Det er jo hovedpunkterne i hele hans konklusion.
Først konkluderer han at lockdown ikke virker, fordi lande med høj SI ikke har set mærkbart færre døde end lande med en lavere SI.
Uden at forholde sig til hvornår og hvordan restriktionerne er indført, kan SI ikke bruges som argument for den slags. Jo højere smitte der er i et samfund, jo strammere restriktioner skal der til for at få smitten under kontrol, og en høj SI kombineret med en høj dødelighed, kan altså sagtens være et land der indførte restriktioner og lockdown på bagkant. Det viser intet om hvorvidt nedlukninger virker eller ej.
Så bruger han en cost/benefit-analysemodel taget fra et tankeeksperiment baseret på en afstemning på Twitter.
Hvis en økonomiprofessor er meget anti-lockdown og bruger sin Twitterprofil til at argumentere herfor, hvor repræsentativ tror du så en rundspørge primært blandt denne professors følgere er på samfundet som helhed?
Igen er vi altså ude i en decideret uholdbar konklusion.
Derudover har han ingen af de negative omkostninger ved øget smitte i samfundet med. Han har ikke omkostninger til hospitaler for øgede indlæggelser og behandling.
Han vil gerne tale om omkostninger på det mentale helbred ved nedlukninger, men forholder sig overhovedet ikke til omkostninger på det mentale helbred ved senfølger, eller ved at have oplevet et sundhedsvæsen bryde sammen og miste bedsteforældre/forældre/venner i en pandemi.
Fordi der er mange smittede er det da ikke ensbetydende med en produktionsnedgang (hvis der da ikke kommer nogle politiske restriktioner).
Jo flere smittede der er, jo flere vil have symptomer og ikke kunne arbejde, og jo flere vil få senfølger og det vil uagtet alt andet, give en nedgang i produktion.
Samtidig er der tydelige beviser for at et samfund med udbredt smitte får folk til at ændre forbrugsvaner. Man så det for eksempel i Sverige i begyndelsen af deres epidemi, hvor forbruget faldt stort set det samme som vi så i Danmark, med hårde restriktioner.
Jo mere smitte, jo mere bliver folk hjemme, og jo mindre forbruger de. Et lavere forbrug vil også, give en lavere produktion, og et fald i BNP.
Han konkluderer jo også selv at frivillige adfærdsændringer betyder meget, og det vil jo immervæk betyde at folk holder sig væk fra større smittespredning-risici.
Svar
