Meget interessant ifht. mutationen E484K. Kan du anbefale nogle kilder i den retning?
Her er en preprint fra et hold brasilianske forskere:
https://www.biorxiv.org/content/10.1101/2021.01.27.426895v1.fullEven as an independent evolutionary event, the potential fixation of mutations such as E484K across lineages may indicate active mechanisms of adaptive selectionIfht. E484K mutationen - mon ikke der mere er tale om en favorabel / mere sandsynlig udvikling relativt til virusets oprindelige struktur (evt. relativt til værten) mere end en egentlig (selekteret) tilpasning til omgivelserne?
Med andre ord - mon ikke blot det er udtryk for de kemiske forbindelser, der mødes, i dette tilfælde virus og vært (typisk lungerne), som øger chancerne for givne strukturelle ændringer af virus fremfor andre.
Grundlæggende ved man det ikke endnu, men det at man nu har set samme mutation udvikle sig uafhængigt af hinanden, i en mindst fire forskellige variantstammer, gør at der spekuleres rigtig meget i retning af evolutionær tilpasning. Det kan være enormt vigtigt i vores måde at forudse escape-mutationer, og få tilpasset vacciner på, ja, teknisk kan det så gøres på et par timer.
En lille bonus jeg ikke har fulgt op på, men som jeg lige kom i tanke om nu vi er ved det her:
Jeg læste en læge der i sommers fremsatte hypotesen at det også kunne være en del af vores immunforsvars angreb på virus, at gå ind i viruscellerne og forcere mutationer for at bekæmpe den.
Om der er noget i det, aner jeg ikke, så det skal tages med et gran salt, men det lyder sgu specielt.
Hvad betyder det, at virus ikke muterer tilfældigt? Har den ´programmeret´ i sin RNA-kode, at den skal agere på en bestemt måde, hvis virus er i et bestemt miljø - eller møder anti stoffer?
Teknisk set er virus darwinisme i sin sandeste form. Survival of the fittest, og de mutationer der bedst tilpasser sig sin vært, er dem der overlever. Almindeligvis skyder mutationerne rundt til højre og i vest. Når den så møder et miljø med antistoffer, vil nogle få mutationer klare cuttet, og blive en del af såkaldte escape-varianter, og langt de fleste dør ud.
Ved at man nu har set flere eksempler på at den nøjagtigt samme mutation udvikler sig uafhængigt af hinanden, i vidt forskellige variantstammer (senest nogle få tilfælde af B.1.1.7 i Storbritannien), begynder man nu at spekulere i en reel evolutionær tilpasning. At virus i stedet for at skyde vildt omkring sig, helt specifikt reagerer på det miljø de er i.
I det specifikke tilfælde E484K, byttes E (glutaminsyre) på plads 484 ud med K (lysin), og det resulterer i at virus så binder et andet sted på vores receptorer, og skaber en markant stærkere binding.
Den oprindelige SARS virus var slet ikke så modstandsdygtig - og gik nærmest ´i sig selv´ igen.
SARS´ store problem (og vores held), var at den var ret nem at inddæmme, fordi man ikke var smitsom før man fik symptomer, og smitsomheden først toppede sammen med symptomerne, i uge to af infektionen.
Så man isolerede alle med symptomer, i de lande den spredte sig, og så fik man slået den ned ret hurtigt.