Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af tråd-triller
Bobby

Skru lige ned for charmen.

Du ville have en dødsrate for danmark i torsdags, den er noget nært umulig at levere i dag, eller om en uge.

Folk må gerne udtale sig om hvad end de vil, men de vil nok blive udfordret på deres tal, som det skete for IEB. Du beder folk om at se ind i fremtiden. Hvorfor skal alle de stråmænd ind i diskussionen?

Jeg har ikke nævnt kina’s tal med et ord, så hvorfor bringer du det på banen?

Skrevet af Mads1776
Det er en sandhed med modifikationer at man kan behandle influenza. Ja der er behandlingsformer og ja der er en vaccine. Men vaccine skal ændres hvert år fordi influenza muterer EKSTREMT hurtigt. Derfor sker der det at influenzavaccinationen IKKE virkede mod influenza B i Danmark i 2018. Det medførte 1.644 døde..... Jeg mindes ikke der var liveopdateringer og jeg er helt sikkert på at nogen af dem er døde alene og grimt på hospitalsgange.
Skrevet af CPH-Hotspur
Folk, der tror, at et presset sygehusvæsen kan overleve, at vi lader sygdommen brænde som en løbeild gennem samfundet, får sig en artig overraskelse. Og folk, der tror, at samfundsøkonomien kan overleve dette samtidig med, at betydelige dele af arbejdsstyrken bliver så syge, at det kræver behandling og nogle af dem i sådan grad, at de dør, oven i de øvrige syge sygehusvæsenet normalt ville behandle, får sig en artig overraskelse.
"To defeat an enemy you must know them. Not simply their battle tactics, but their history, philosophy, art." - Grand Admiral Thrawn https://www.youtube.com/watch?v=48H34ukFe8g
Skrevet af Mads1776
Der er ikke noget belæg for det du skriver..... Det er drevet af følelser og frygt. Læste du de artikler jeg linkede til? Gennemsnitsalderen for døde er 80 år i Italien. Hvor mange af dem tror du der er på arbejde? Og hvordan tror du influenzasæsonen 2018 påvirkede kapaciteten på sygehusene? 1.644 døde er liiiiiiiiidt mere end vi har set dø af coronavirus....
Skrevet af Mads1776
Det her var vel ca det pressen skrev om influenzasæsonen 2018...
Hvorfor lukkede vi ikke samfundet ned dengang? Hvorfor begrænsede vi ikke smitten ved at opfordre folk til at holde afstand?

https://www.dr.dk/nyheder/indland/1644-danskere-doede-af-lang-og-haard-influenzasaeson
Skrevet af CPH-Hotspur
Det er gennemsnitsalderen for de døde. Hvad med indlagte? Hvad med sygemeldte? Hvad de ekstra ressourcer, der lige pludselig skal bruges på at behandle en ekstra sygdom? Hvad med følgeomkostningerne af dette?

Hvad er belægget for dine postulater?

Er responsen fra de forskellige lande så udelukkende drevet af følelser og frygt, eller ligger der måske fakta bag den berømte kurve, der skal flades ud?
"To defeat an enemy you must know them. Not simply their battle tactics, but their history, philosophy, art." - Grand Admiral Thrawn https://www.youtube.com/watch?v=48H34ukFe8g
Skrevet af Mads1776
De fleste der er smittede med coronavirus oplever milde eller INGEN SYMPTOMER.
Der har været tilfældige tests som viser at 80 % slet ikke opdager det.
Det her er ikke hverken Ebola eller byldepest
Skrevet af CPH-Hotspur
De fleste der er smittede med coronavirus oplever milde eller INGEN SYMPTOMER.

Det er muligt, men de spreder stadig i stor stil smitten til de folk, der SKAL i behandling og kan dø af det.
"To defeat an enemy you must know them. Not simply their battle tactics, but their history, philosophy, art." - Grand Admiral Thrawn https://www.youtube.com/watch?v=48H34ukFe8g
Skrevet af Acheron 3
At de fleste har nul eller få symptomer er irrelevant når de kan bære smitten videre og ramme nogen som ikke har så meget at stå imod med.
Brøndby Fiorentina Portsmouth
Skrevet af Black Spider
Hvor mange mennesker er du villig til at ofre, Mads? Hvor mange af dem er dig, din familie, dine nærmeste?

Influenza er jo i øvrigt noget, vi aktivt vaccinerer for. Og vi gør faktisk også hvad vi kan for at holde det dødstal nede.

Problemet er, at covid-19 er noget nyt. Vi har ikke resistens og hvis op mod 15% af dem som får det kræver indlæggelse, så har vi ikke kapacitet i sundhedsvæsnet til at håndtere de ekstra indlæggelser.

Endvidere er covid-19 tilfældene klumpet sammen på én gang, hvilket gør det endnu sværere at finde den nødvendige kapacitet.

Om et par år, så har vi alle sammen været i kontakt med lortet og vi har opbygget en grad af resistens, og der vil endvidere være en vaccine imod det. Om et par år. Men det er ikke ret nyttigt lige nu.

Har du været et smut forbi Lombardiet, Mads? Jeg synes, du skal tage derned, eventuelt på dit løbehjul hvis det er for langt for dig at gå, og så fortælle dem alle sammen, at de totalt overreagerer, for hvert år dør der også mange af influenza, så at der nu dør et tilsvarende tal oven i de influenza-døde er jo ligegyldigt. De skal bare tage sig sammen og komme tilbage på arbejde.
Skrevet af jensmoch
Du kan jo ikke sammenligne hvor mange der dør på en hel influenzasæson, eller på et år når vi snakker andre sygdomme, med hvor mange der er døde af Covid-19 nu. Det er sgu for åndssvagt.
Skrevet af Bobby Axelrod
CPH-Hotspur, du undgår godt nok behændigt at forholde dig til fakta.

Der er jo ingen der er fortaler for at man intet skal foretage sig, men din forudsigelse af at erhvervslivet ville bryde sammen er jo decideret forkert.

Hvad er til hinder for at man i særlig grad beskyttede de udsatte borgere, men kørte en anden strategi for børn/raske/ikke-gamle?

Jeg tror da mange mennesker ville være lettede, hvis de havde vished for at de selv og deres børn havde haft coronavirus, og derfor igen kunne besøge deres forældre/bedsteforældre uden ængstelse for at komme til at smitte dem.
Skrevet af Kaffe
Gulerod fremfor pisk.


Hvilken gulerod skulle politiet have taget i anvendelse over for den shishabiks i NV, der trods forbuddet holdt åbent i går?


Die Wahrheit ist konkret.


Hvordan er dine spekulationer om Mette Frederiksens personlige motiver konkret funderede? Hvordan er dine på forhånd dragne konklusioner om alting, baseret på hvilke du fortolker enhver udmelding og ethvert tiltag, konkret funderet?

Og når vi skal evaluere denne krise engang, så lur mig om det bliver en overvejende kritik af menigmand eller myndighederne. Vælg selv dit svar.


Endnu et indirekte postulat uden konkret grundlag. Det er da oplagt at evaluere myndighedsindsatsen meget kritisk, ikke mindst i lyset af de mange beslutninger, man har truffet, som er mildest talt svære at forstå.
Niddets arkivar
Skrevet af Mads1776
Har i været et smut forbi Lombardiet i 2017 da der døde 25.000 italienere af influenza!!??? Det er da laaaaangt mere end der er døde af coronavirus.
Hvorfor lukker man ikke samfundet ned der?
Hvor mange er i villige til at der dør af influenza?
Smitter jo nogenlunde på samme måde - så hvorfor ikke lukke ned der?
Og nej vi har IKKE en vaccine mod influenza der altid virker. Det er en sæsonvaccine og den virker ikke altid. Det gør ens immunitet heller ikke.... Influenza muterer sig nemlig ekstremt hurtigt.
Skrevet af Kaffe
Hvad er din pointe egentlig, Mads, hvis vi ser bort fra den meget overbevisende demonstration af, at du sidder helt oppe i helikopteren?
Niddets arkivar
Skrevet af Mads1776
Hvor længe er i så villige til at være spærret inde? 18 mdr? Det er der nogen der snakker om. Hvad er jeres max grænse?
Skrevet af Mads1776
332.586 døde af ALENE I ÅR tuberkulose - i vidste det ikke engang vel? Og I var ligeglade ikke?
Skrevet af Kaffe
Det ved jeg helt ærligt ikke. Jeg synes, det er overordentligt svært at danne en kvalificeret mening om de langsigtede konsekvenser.

Men hvad er det, du foreslår?
Niddets arkivar
Skrevet af Black Spider
Der er jo ingen der er fortaler for at man intet skal foretage sig, men din forudsigelse af at erhvervslivet ville bryde sammen er jo decideret forkert.

Hvis sundhedsvæsnet kollapser, hvor mange tror du så går på arbejde alligevel, vel vidende at hvis de bliver smittet, så er det frem med terningerne, for ca 1 ud af 10 har brug for en intensiv-behandling, som ikke længere er tilgængelig? Hvis din chef vil gamble med dit liv på den måde, hvordan reagerer du så?

Hvad er til hinder for at man i særlig grad beskyttede de udsatte borgere, men kørte en anden strategi for børn/raske/ikke-gamle?

Skam kun den lille detalje, at strategien simpelthen ikke fungerer. Det var intensionen i UK, men så kiggede de nærmere på tallene.

https://www.imperial.ac.uk/media/imperial-college/medicine/sph/ide/gida-fellowships/Imperial-College-COVID19-NPI-modelling-16-03-2020.pdf

Og den der tosse-tanke om, at covid-19 ikke er farligt for børn/unge/raske er lidt trættende. Covid-19 er ikke så dødelig for de segmenter, vel at mærke så længe der stadigvæk er et fungerende sundhedsvæsen, hvor de kan få behandling. Det betyder ikke, at de ikke blive syge. Det betyder blot, at i modsætning til de meget gamle og de meget svagelige, så vil de stort set alle overleve med kun en lille smule lungeskade, forudsat at de kan komme i behandling.

Men kan de alle sammen komme i behandling på en gang? Det kan de åbenlyst ikke. Og kan de ikke komme i behandling, hvad tror du så, at resultatet bliver? Desværre hjælper det ikke så meget, at man er ung og stærk og kan nedkæmpe denne virus på fire uger, hvis man ophører med at være i stand til at trække vejret uden hjælp efter tre.
Skrevet af Kaffe
Mads, jeg synes, at dit "hvad med tuberkulose" på sin vis er legitimt nok; verden er fortvivlende uretfærdig på den måde.
Men 1) nationalstaters første og fornemste opgave er at sikre deres befolkningers sikkerhed. Derfor bliver reaktionen så meget desto voldsommere, når noget truer den nationale infrastruktur. 2) Det er et grundlæggende træk ved mennesket, at det har svært ved at forholde sig aktivt til problemer, der ikke direkte påvirker det selv. Derfor er det temmelig naivt at forestille sig, at danskere skulle rende rundt og være opslugt af en sygdom, der ingen konkret virkning har på deres egne liv.
Niddets arkivar
annonce
0