Redigeret tir 10. mar 2020
@Tenver
Jeg synes egentlig det er er relativt simpelt. Følg de konkrete anvisninger du får af myndigheder og eksperter, som et minimum.
Generelt er dette udbrud jo også interessant, da det tester en tendens som har været voksende i en årrække. Politikere og almindelige folk har valgt at åbne en krig mod kundskab, hvor de mener deres følelser, holdninger og fornemmelser skal vægtes lige så højt som fakta og ekspertudtalelser. Det bedst mulige resultat af den potentielle pandemi afhænger helt og holdent af viden- og kundskab, samt folks evne til at følge instrukser. For de som hellere vil agere ud fra egne følelser og fornemmelser, er det endnu en gylden mulighed til at pisse kundskaben, og potentielt samfundet som et hele, direkte i fjæset.
Hvad angår informationsniveau mener jeg faktisk ikke at folk kan håndtere for komplekse størrelser. Det bevises igen og igen. Det sagt foretrækker jeg at Mette og myndighederne i almindelighed giver relevant og konkret information. Gør man tiltag, særlig ubekvemme af slagsen, bør man fortælle hvorfor i et større billede. Som denne tråd også afspejler, er der utrolig mange som sejler rundt i "lave" procenter for dødelighed, men ikke forstår belastningen på hospitalsvæsen og andet som et hele.
Videre skal folk lære at forstå, at videnskabsfolk ikke giver et definitivt svar, hvis ikke der foreligger et. Aktuelle virus er en relativt ny en af slagsen, så man forsker og lærer mens det står på. Det bliver lidt som med autisme og vaccination, hvor du har båtnakker med en blogg, som har et youtubeklip som forklarer det hele. Hvis du spørger en forsker om en sammenhæng mellem autisme og vaccination, vil han typisk sige noget i retning af, at det har man ikke evidens for. For semi-kendis-båtnakke-bloggeren, som tilfældigvis har en unge med autisme, tolkes det som at man definitivt heller ikke har bevis for det modsatte, men hun har jo et youtubeklip. Hvorfor så tage chancen ved at lade lille Sofus vaccinere?
Hvad du kan gøre, Tenver, afhænger jo af din situation. Igen, som et minimum kan folk følge anvisningerne og med fordel holde sine ubegavede råd for dig selv. De fleste er desuden nok i stand til at gøre mere end et minimum. Jeg har en udsat arbejdsplads hvor 3 allerede er i karantæne, så vi har handlet ind så der er lidt at gå på, skulle man pludselig sidde hjemme og kukkelure i 14 dage. Ikke panisk indkøb til en forestående atomvinter, men lidt ekstra basis- og frysevarer. Normalt er madlavningen hos os lidt impulsiv, hvor vi handler flere gange i ugen og hygger os med at gå i butikken og få inspiration til dagens middag. Det har vi droppet til fordel for en ugentlig storhandel og en madplan. Både min kæreste og jeg har i stort omfang mulighed til at arbejde hjemmefra, og arbejdsgivere som bifalder dette, så vi har fået det af vejen som skal af vejen, så vi kun tager til arbejdspladsen når vi skal. I sidste uge kørte jeg hende typisk på arbejde, hvor hun ellers normalt ville tage bussen. Med andre ord, man tilpasser sig en ny situation.
Ud over dette har vi en Plan B og C som vi løbende diskuterer, på basis af udviklingen og hvad vi har af muligheder. Hendes forældre bor i Bergen, hvor der har været nogle udbrud de seneste dage. De er begge i en udsat gruppe, og svigermor er småbekymret. Foreløbig har vi ordnet det så de kan få de fleste dagligvarer leveret til døren. Vi har så en hytte et godt stykke inden i Hardangerfjorden, så lige nu snakker vi lidt om at pakke køteren, hente svigermekanikken og tage derind et par uger, hvor man er lidt mere isoleret. De kan så parkeres der til toppen er nået, hvor vi og svigerinden kan pendle lidt efter behov, hvis de trænger noget.
"I have mood poisoning. Must be something I hate."
kortlink.dk/knd4
10 af mine de bedste, mod Toffees' 15 i Top 6