Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Jussi
Det er nemlig helt vildt, hvor få ‘normale’ forkølelsestilfælde, der synes at have været.

Hvis der skal komme noget godt ud af alt dette, er det i sandhed, at folk under skodpandemien er blevet opmærksom på hygiejne og, ja - samfundssind.
Morten Olsen: Vi skal huske på, at Danmark er en stor fodboldnation, men et lille land.
Skrevet af Acheron 3
Oveni vil jeg også tro, at flere end vanligt har taget imod en influenza-vaccination. Efterspørgslen har i al fald været pænt stor, og mange har fået den tilbudt gratis.
Brøndby Fiorentina Portsmouth
Skrevet af Jussi
Jeg blev lige ringet op af et 70xxxx-nummer, som jeg normalt aldrig tager.

I røret var så en, der foregav at være fra Styrelsen for Patientsikkerhed, fordi jeg er testet positiv.

Jeg ser normalt ALDRIG TV2, men deres ‘Året der gik’-show kørte på mit TV, og jeg kunne høre lyden fra samme ekkoe i røret, mens jeg blev udfrittet om mit sygdomsforføb.

Jeg har et par venner, som er ferme ud i telefonfis, så min radar begynder at gløde.

Jeg siger så, at jeg kan høre Sofie Linde på hendes fjernsyn og spørger - fordi jeg er nørd - om hun også finder hendes ‘øøøølægge’ irriterende.

Hun siger så, at hun sidder i et call-center og spørger som det naturligste, om jeg har været i kontakt med mink.

Helt seriøst. ‘Har du været i kontakt med mink indenfor de sidste 14 dage?’.

Det er jo ren Mandril.

Jeg tror, jeg lugter lunten og siger så, at jeg har været begravet med en håndfuld mink i mindst 3 dage. Hun smågriner lidt.

Jeg tjekker nummeret. Styrelsen for Patientsikkerhed.

Mystiskeste år.







Morten Olsen: Vi skal huske på, at Danmark er en stor fodboldnation, men et lille land.
Skrevet af Bløde babser
Corona dagsordnene er som så mange andre ting til dels blevet overtaget af ekstremerne.

Enten er alt hvad Mette står for det rigtige eller også er Bill Gates ved at ovetage verden og vacciner er dødssprøjter.
Der er jo ikke den store kritik af Mette og hendes vej for os. Quotrup bliver singlet out som ekstrem når han er kritisk overfor hende. Uagtet at vi har vidst lige siden vi fandt ud af der ikke var nogle "myndigheder" der havde rådet Mette til så vild en nedlukning i marts, at det her var ekstremt politisk fra hendes side.
Omvendt er det altid sådan nogle håbløse typer som Rikke Louise Andersen, Sazeline og "Den mentale kriger" der står for den modsatte side. Typer der bare får en ting at tænke at alt i den retning er tåbeligt.

Men der er jo ting in-between vi godt kunne belyse mere. Hvad er eksempelvis prisen vi betaler på andre sundhedsområder og psykiatrien ved denne nedlukning og Corona fokus? Jeg ved det ikke. Men der går mange "sandheder" om det derude. Det kunne da være spændende at få mere fakta på bordet omkring.
Jeg syntes jo ikke typer som dem jeg nævnte skal være en del af den offentlige debat, men der er jo gode hoveder der kan nuancere tingene lidt uden det bliver så langt ude. Det vil da være fint at få lidt flere på bordet end bare de der skal forsvare en politisk position der enten er sort, hvid eller segmentpleasende.

Jeg forstår ikke at nogen kan være mod vaccinen. Dels er der ingen grund til det IMO og desuden har vi som samfund vel heller ingen andre veje ud af denne pandami.
Men man kan ikke argumentere mod folks følelser, så hvis man er nervøs men velvillig når man føler sig sikker, kan jeg jo blive nødt til at respektere det. Vaccine modstand bliver jo bare ofte tænkt ind i sinkerne der taler om the great reset og microchips. Folk man bare ikke gider være i båd med.

Selvom jeg på de fleste områder hælder til den valgte vej, er jeg enig i debaten godt kunne være lidt mere nuanceret. Det betyder bare ikke at lade ekstremerne komme til ordre.
Remember, when you are dead, you do not know you are dead. It is only painful for others. The same applies when you are stupid.
Skrevet af Interforlivet
Det er en både sympatisk og fornuftig bøn at efterlyse mere nuancering i de danske medier. Det er dog nu engang vigtigt i samme ombæring at påpege at det rent faktisk findes rundt omkring (jeg tænker her på eksempelvis Zetland og Information for nu at nævne to forskellige typer).

Dét sagt er der da ingen tvivl om at det overordnede billede er at fordybelsen og nuancerne er på retræte til fordel for polemik og dikotomiske fremstillinger.

Og heri eksisterer der i min optik en både interessant og ret skræmmende dialektik. Egentlig tror jeg nemlig der er en del af de mere gængse medier som eksempelvis Politiken og DR som godt kunne tænke sig at tilhøre det ikke-polariserende segment af nyhedsstrømmen. Men jo mere de forfalder til at levere det modsatte, jo mere vænner deres læsere sig til at få det. Og det øger dermed behovet (igen, det er min helt egen analyse det her) hvorfor det lidt bliver skruen uden ende.

Det er et kæmpe problem, og det er efterhånden blevet så slemt at vi er langt forbi stadiet hvor vi får analyser af situationen på Utøya af Mads "Blærerøv" Christensen og gode råd til skolegang af Thure Lindhardt.

En sjælden gang imellem er der så en "kendis" med integritet nok til at sige fra som fx Hassan Preissler der engang i P1 nægtede at forholde sig til andet end sit teaterstykke på trods af interviewerens insisteren på at dreje samtalen over på terror. Men sådanne situationer er efterhånden uhyre sjældne af den simple grund at vi alle har accepteret at saglighed, fordybelse og nuancering hører hjemme et andet sted end i medierne (i hvert fald hvis vi ser på de mest udbredte af slagsen).
Skrevet af GammelBitterMand
Det er jo resultatet af en kulturel udvikling, der kan spores i hvert fald tilbage til opgøret med smagsdommerne for snart præcis 19 år siden.
Batman Close. London W12.
Skrevet af jensmoch
Og at DR blev kritiseret vidt og bredt fra mediechefer da de flirtede med dybdegående longreads, og i public service-kontrakten fra 2018 fik forbud mod det.

"Dr.dk skal have fokus på egenproduktion og danske produktioner med lyd, billede og tekst. DR kan bringe tekstbaserede nyheder, men skal afholde sig fra lange, dybdegående artikler".

Danske Medier jublede, og den danske befolkning blev igen den store taber i det politiske spil.
Skrevet af Interforlivet
@GBM og Jens: Gad vide hvordan de enkelte medarbejdere har det med denne udvikling. Jeg nægter simpelthen at tro på at der ikke sidder en masse rundt omkring med en dårlig smag i munden og drømmer sig tilbage til en anden dagsorden.
Skrevet af jensmoch
Jeg tror helt bestemt at der sidder en del ekstremt dygtige journalister, der ville ønske at vi var et sted, i en tid, hvor dybdegående journalistik var normen, og det ikke bare handlede om clicks og kontroversielle rubrikker.

Desværre har vi nu i stedet en journaliststand der mister mere og mere af befolkningens tillid og tiltro. Og det bliver for tiden kun værre og værre for hver dag der går.
Når Qvortrup, Weichardt og andre stiller forfærdelige pseudokritiske spørgsmål, der er tydeligt ladede med deres personlige holdning, og ikke giver de adspurgte mulighed for at svare på en måde der gør os, befolkningen, klogere.

De har fuldstændig mistet det allervigtigste aspekt af at være kritisk presse: At spørge på vegne af befolkningen. At søge vigtig information i spørgsmålene, og viderebringe den information til os.

Det vigtige er ikke at vide at Qvortrup syntes det var dumt at lukke storcentrene. Det vigtige var at stille et spørgsmål der gav de relevante personer mulighed for at forklare og uddybe hvorfor de gjorde som de gjorde.

Det blandet med tydelig mangel på research i artikler, at journalister i dag arbejder på en måde hvor de har skrevet artiklerne før de spørger, og kun søger et kort svar på et helt specifikt spørgsmål, vinklet til at passe ind i den færdigskrevede artikel, så de kan få plottet det ind som citat og trykke upload, gør at befolkningen ikke længere har tiltro til journalisterne og medierne.

Når man så samtidig decideret har forbudt det medie der ikke skal tænke på clicks og reklamepenge, som skal være uafhængigt af poltisike og økonomiske interesser, at lave dybdegående journalistik på skrift, bliver det et enormt demokratisk problem.
Skrevet af Steve Highway-61
Ja Jens for det skyldes jo slet ikke at DR og TV2 har ageret mikrofonholder for Mette under coronacirkusset ...
All we are saying is give peace a chance that means you too
Skrevet af Slettet(522354211604)
De store medier sortere netop i de nyheder som fremmer agendaen, positiv om vaccine, masser af negative corona tal osv osv. Ingen tid givet til alle de demonstrationer over hele verden, det må vi ikke se.
Sådan er det når nationen ikke er herre i eget hus længere.
Skrevet af CPH-Hotspur
Klunker...
"To defeat an enemy you must know them. Not simply their battle tactics, but their history, philosophy, art." - Grand Admiral Thrawn https://www.youtube.com/watch?v=48H34ukFe8g
Skrevet af Interforlivet
@jensmoch: Jeg er fuldstændig enig. Det er nemlig et rigtig stort problem at udviklingen er som den er.

Ud over at det skader tingenes tilstand lige nu og her, vil det jo også unægteligt sætte sit præg på det segment som udgør fremtidens journalister.

Det er lige før det et eller andet sted er endnu mere skræmmende, synes jeg.
Skrevet af elendil
Der mangler kort sagt Den korte radioavis.
fck-medløber.
Skrevet af jensmoch
Typisk Boris Johnson, sådan at lukke Storbritannien ned for at undgå at sundhedsvæsenet bryder sammen, når nu han er født under månen i Skorpionen!
Skrevet af Slettet(191530210906)
Jeg kan ikke forstå at man på den ene side har BioNTech og Pfizer som advarer i mod at give 2 stik vaccine senere end 3 uger efter første stik.

Dernæst har man sundhedsstyrelsen og eksperter der er enige med myndigheden at man godt kan vente 6 uger med at give 2 stik.

Hvordan kan det gængse dokumentation opfattes så forskelligt? Og hvad har BioNTech og Pfizer at vinde ved at man skal have stikket hurtigere? De kan sælge alt den vaccine som de overhovedet kan producere.

Jeg skal naturligvis have vaccinen når jeg om mange måneder bliver tilbudt den, men jeg vil godt nok ikke vente længere end 3 uger til andet stik. Mit håb er at på et tidspunkt kommer floden og vi bliver oversvømmet med vacciner.
Skrevet af Jussi
Mit håb er at på et tidspunkt kommer floden og vi bliver oversvømmet med vacciner.

Hvilket billede: Floden Stiks.

Og Jens, du har ret - jeg tror mere og mere, at Steve har fat i den lange ende med de horoskorpioner.
Morten Olsen: Vi skal huske på, at Danmark er en stor fodboldnation, men et lille land.
Skrevet af tobi
Rigtige naturvidenskabs- og sundhedsvidenskabsfolk nægter at afvige en tomme fra det, de opfatter som værende sikker, evidensbaseret videnskab.

Og det er ikke korrekt omgang med statistik at konkludere ting, som ikke blev testet i forsøget. I forsøget blev det testet, om der var evidens for, at vaccinen virkede ved to stik med tre ugers mellemrum, og det konkluderedes, at det var tilfældet.

Men man testede ikke, om der var effekt ved at have seks uger mellem de to stik, og det er ikke korrekt naturvidenskabelig praksis at antage det.

Så må man fremstille det som en hypotese og teste, om det er rigtigt. Men det er situationen ikke til.
Skrevet af clausp
Fra de kliniske forsøg har man fundet effektiviteten efter første dosis til at være 82% og fra 7 dage efter anden dosis er den 94.8%.

Det er fuldstændigt til grin at se hvordan man både i USA, UK og Danmark begynder at gå på kompromis med producentens anvisninger. I USA taler FDA ligefrem om at give halve doser med 28 dages mellemrum.

Den eneste forklaring på dette - herunder at Sundhedsstyrelsen vil øge tiden fra første til anden dosis fra 3 til 6 uger - må være at regnearkene har overtaget. Man er ikke længere interesseret i at opgøre antal vaccinerede men derimod antal invidider der har fået en indsprøjtning. For mig at se tjener det kun ét formål: at snyde på vægtskålen for at booste opgørelserne.
"Kids, you tried your best and you failed miserably. The lesson is, never try." - Homer Simpson
Skrevet af Svoger
I forhold til den danske model og i denne tid, vil eksempelvis 100.000 med 80 procent immunitet så ikke være bedre end 50.000 med 90 procent? (Lad os bare køre i runde tal). Navnlig hvis vi tager den del som antages i risikogruppe samt fx sundhedsvæsenet og personale omkring risikogrupper?

Jeg er med på, at det ikke helt så optimalt, og at det er en hård prioritering, men hvis man samtidig kan se, at det går nogle måneder før man har nok vaccine til at nå alle der skal prioriteres - er det så ikke bedre her og nu at tage en bredere lidt dårligere dækning, end ikke at kunne vaccinere halvdelen før senere?
Navnlig taget i betragtning, der er en mutation i omløb, som er temmelig mere smitsom?
"Det er dog ikke noget jeg ved noget om, det er ren spekulation."
annonce
0