Du svarer på indlægget:
Jeg synes omvendt ikke det så ud til at han var voldsomt besværet. Froome forcerede helt vildt, i en acceleration han selvfølgelig ikke selv kunne holde. Selve accelerationen gjorde at Contador havde problemer med at holde hjul, men i det sekund Froome satte sig ned i det dræbende tempo, som han ville kunne køre væk fra Contador i kom han relativt hurtigt og nemt (så det ud til) tilbage igen.

Jeg er efterhånden blevet en ret stor fan af Warren Barguil. Det er uhyggeligt hvor hurtigt han udvikler sig. Fra at han, for 2 år siden, vandt Tour de l´Avenir og så til at han hapsede to etapesejre i sidste års Vuelta, er han nu top 10 Grand Tour materiale i en alder af bare 22 år. Endda en Grand Tour som indeholder Contador, Froome, Valverde, Purito og Aru. Selv med Quintana og Nibali ville han have holdt sig i top 10. Det er voldsomt imponerende. Endda helt uden kvalificeret hjælp når han har haft det lidt strengt i bjergene. Han er ganske vist langt efter top 5, men med blot 2 minutter op til 6. pladsen virker det til at det er et realistisk mål for ham næste sæson - Altså top 5 i en Grand Tour, afhængig af kvaliteten af modstandere.

For et par år siden var jeg overbevist om at Romain Sicard ville blive en potentiel top 5 GT rytter, men nu tror jeg man skal smide Barguil ind i ligningen i stedet...

Om 3 år (hvis alt går bare nogenlunde planmæssigt), så har Frankrig et modbydeligt setup af Grand Tour ryttere med Rolland, Pinot, Bardet og Barguil.
0