At drage paralleller mellem cykling og golf siger jo bare det hele, altså. Hvis vejret skifter om til, say, torden midt under en etape, skal man så standse karavane, felt(herunder fx udbrydere) og tilskuere for at søge ly? Ja, jeg ved godt, det er sat på spidsen, men for fanden hvor går der puritanisme i den nu.
Det smukke og unikke ved cykelsporten er jo netop dens naturlighed og falden i ét med miljøet.
At Weylandt - ære være hans minde - uheldigvis ramler ind i en klippevæg under et uopmærksomt øjeblik, og at I ser et misvisende billede af og læser om den nedkørsel, får helt folk til at starte en kædereaktion og fare i flint. Ja, årets Giro er kontroversielt, men på ingen måde opsøger den ulykker. Dét er igen snakken om at falde i ét med miljøet, for rytterne er altså topforberedte via både arrangørernes præsentation og egne besigtigelser både måneder før og dagene op til løbet.
- For som Zomegnan svarede på al kritikken, så er ruten blot fundamentet, mens rytterne skaber løbet. i forlængelse heraf kan de altså godt tænke rationelt, og hvis en nedkørsel ikke tillader vovede angreb, så ved de det og er forberedte. Sidst, men ikke mindst, forventer ingen vel, at de efter 172 kuperede km vil komme et større udbryder- og favoritfelt op til toppen af Monte Crostis. Opkørslen indgyder jo netop til angreb, fordi man simpelthen ikke kan sidde en større gruppe og i læ. Folk, der vil noget(og her er niveauet noget højere i år), vil positionere sig favorabelt inden nedkørsel ved at trampe igennem og isolere konkurrenterne, mens de mindre ambitiøse vil rulle i mål derfra.
Skal vi ikke bare se, hvordan nedkørslen rent faktisk er og forløber, for selv Bjarne Riis nævner den som værende forsvarlig, og han har ellers en mindre god nedkører i Contador ift. Nibali, Scarponi og andre bejlere.
En gyser er at holde med flagermus og ulve.
Følg med på Twitter (@VCF__Nordic) & podcast (Valencia Weekly). https://soundcloud.com/valenciaweekly