Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Il_Preferito
Jeg er enig i, at Cort har placeringsproblemer, men det er for letkøbt at kæde det sammen med, at han er en flink fyr, når man taler med ham.

Sagan er garanteret også en sympatisk gemyt, når man snakker Haribo eller slovakiske outdoor-oplevelser med ham, men ham er der ingen, der fjerner i feltet.

Det samme kan siges om Valle, der er en rigtig flink fyr, men han sendte altså to ryttere i vejsiden i går, da de forsøgte at fjerne ham.

Der er selvfølgelig behov for, at Cort ændrer mentalitet og generelt bliver dygtigere til positionskampen, men meget af det handler jo også om holdet. Og til de her løb er Astanas pænt under par.

Der findes i øvrigt talrige eksempler på ryttere, der vinder masser af cykelløb uden at være verdensmestre i positionskamp.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af repos , moderator
Jep, Astana kommer til kort i den slags løb. QS kan stille med to hold, der ville dominere disse løb.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Skrevet af Algero
Der er forskel - Valgren kan være en rigtig flink fyr - det meste af tiden er han ikke (det er kun jer, der ser ham på tv, der har den opfattelse). Helt grundlæggende er Magnus er gennemvenligt menneske - men bag enhver af dem, du nævner, kan man sagtens se inde bagved, at der kan være et svin gemt, og det bliver slippet løs ude på landevejen.
Skrevet af Il_Preferito
Det bliver for fladpandet for mig, når der pakkes argumenter ind i ".. kan man sagtens se inde bagved". Vorherre bevares.

De gange jeg har mødt og talt med Valgren, har han været en rigtig flink fyr. Både på og af cyklen.

Jeg har kun haft fornøjelsen af Sagan én gang (hvor han i forbindelse med Tour-starten i London) var ved at køre mig ned på sin cykel efter først etape), men at han inde bagved skulle være et svin, ligger ret langt fra min vurdering.

Der er i øvrigt også her talrige eksempler på ryttere, der er flinke og sympatiske mennesker, men som du ikke bare fjerner, når de sidder på cyklen.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af SotD
Der er forskel - Valgren kan være en rigtig flink fyr - det meste af tiden er han ikke (det er kun jer, der ser ham på tv, der har den opfattelse). Helt grundlæggende er Magnus er gennemvenligt menneske - men bag enhver af dem, du nævner, kan man sagtens se inde bagved, at der kan være et svin gemt, og det bliver slippet løs ude på landevejen.


De gange jeg har mødt Michael Valgren har jeg nu udelukkende fået et positvt indtryk af ham som person. Det har været helt og aldeles urelaterbart til cykelsport og igennem en fælles kammerat.

Jeg har måske ikke kigget ham dybt nok i øjnene, men det jeg har erfaret indtil videre er, at jeg skal kigge enddog meget dybt for at finde et svin derinde.
Silkeborg IF
Skrevet af repos , moderator
Man behøver selvfølgelig ikke være en dumt svin for at kunne positionere sig. Det er bare en så essentiel del af cykelsporten, så hvis man ikke mestrer det, så har han et alvorligt handicap. Både i afslutningerne, men også generelt, når der forceres i løbene.
De fleste cykelryttere er formentlig flinke mennesker, når de er af deres cykel, men i løbene skal man jo helst være så konkurrenceminded, at man kan præstere. Det behøver man ikke være et dumt svin for at kunne.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Skrevet af Il_Preferito
Jeg er fuldstændig enig. Og der er ingen garanti for, at Cort nogensinde bliver god/bedre til det.

Det, jeg ikke helt magter, er det fladpandede i, at man mener at kunne vurdere om rytter x eller y er "et dumt svin" på cyklen, fordi man engang har interviewet dem, kigget dem dybt i øjnene og virkelig har mærket dem.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af Il_Preferito
Belgiske medier melder Kasper Asgreen til Quick-Step på en kontrakt der rækker til og med 2019.

Der er selvfølgelig opstået et behov for flere ryttere i og med Vakoc og De Plus har været udsat for deres forfærdelige træningsuheld, ligesom skader til Gaviria og Devenyns også meldes som begrundelse, men det er satme stærkt at være med så godt et hold på træningslejr i januar og derefter stå først i køen, når de kalder.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af jomic...
Den er officiel. Men ja, det er godt nok flot. Spændende hvad han bliver kastet ud i og så må vi håbe at der trods alt er en plan for at få ham stille og roligt igang. Selvom det er på bekostning af skader til etablerede ryttere.
Skrevet af SotD
Jeg har ikke fået fulgt godt nok med i den danske talentpulje de seneste par sæsoner. Hvad kan han? Altså udover han kan køre en ganske pæn enkeltstart.
Silkeborg IF
Skrevet af maarkap
Han debutere allerede på næste onsdag, i Scheldeprijs. Flot skifte og fedt han allerede får nogle WT kilometer i benene.
"Ronaldo putting his career on the line for his country while Messi retires after missing a penalty."
Skrevet af Il_Preferito
Og når vi er ved danskere, bliver Søren Kragh kaptajn hos Sunweb på søndag og i Paris-Roubaix.

Han deler tjansen med Edward Theuns, men positivt, at han allerede har taget det skridt.

Det bliver et fedt løb.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af Forlan21
Super flot resultat af Mads P med en 5. plads i Dwars Door Vlaanderen..

Omvendt til ærgerligt med "sidsteplads" i udbruddet til sidst... Der var ikke mange procenter der manglende for at han var på podiet...

Han viser igen og igen at han allerede nu er en klasserytter..

Cort vandt feltets spurt - godt nok kun til en 14. plads.. Men alligevel ok.
Skrevet af repos , moderator
Det bliver spændende de næste par uger med de danske ryttere. Valgren og Cort er åbenlyst i form. Nu skal de bare placere sig ordentligt.
Mads Pedersen og Søren Kragh kan man også have visse forventninger til, selv om sidstnævnte har været plaget af sygdom. Det samme har Matti, der ellers viste sig godt kørende i Milano-San Remo.

Det ærgrer mig lidt, at Christoffer Juul ikke får lov at køre disse løb. Med hans motor vil han kunne være værdifuld, men når man kigger på M-Scotts hold, så er det svært at finde plads. Det er syv stærke ryttere, og mon det bliver i denne sæson Luke Durbridge laver et helt stort nummer i Flandern eller Roubaix?
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Skrevet af Algero
Nu er mine relationer en del dybere en "engang har interviewet". Men lad nu det ligge.

Danskerne bliver bedre og bedre, og det er ren og skær fornøjelse at følge det ene topresultat efter det andet.

Og dansk kontinentalcykling er vel efterhånden verdens bedste. Det er i hvert fald imponerende i både kvalitet og bredde.
Skrevet af Suaráz
Glæder mig helt vildt til Flandern Rundt. Har virkelig svært ved at se, hvem der er favorit. Håber lidt at Vanmarcke sætter dem på plads, men har ingen anelse.

Hvem er jeres favoritter?

Skrevet af Arsenal_love
Jeg ser pt. ingen favoritter, jeg ser kun er kun et hold vinde løbet, og det er Quick-Step Floors

Jeg tror vi vil se etQuick-Step Floors hold, der ødelægger hele feltet tidligt i løbet og skaber en 10-12 mandsgruppe med folk som Gilbert, Lampaert, Stybar, Terpstra, Sagan, Van Avermaet, Benoot, Vanmarcke, Kwiatkowski, Stuyven og Trentin.
Også vinder QS rytter det hele, men mindre alle køre imod QS, Så tror jeg på Vanmarcke og håber på Sagan :)

Ps. jeg glæder mig også helt vildt meget.
fck & arsenal
Skrevet af UdAfBusken
Stærkt resultat af Mads Pedersen forleden. Lidt ærgerligt at blive sidst i frontgruppen, men han var tydeligvis den af de fem forreste, der havde det hårdest. Det bliver spændende at se, hvor længe han kan sidde med på søndag.

Det var lidt en åndssvag afslutning på et fremragende løb, og jeg ved ikke hvorfor Vanmarcke, Boasson Hagen og Teunissen valgte at forære Lampaert sejren, men jeg tror egentlig ikke at det ændrede det store. Lampaert så ud til at have overskud, og jeg tror han havde vundet en eventuel spurt.

Cort viste endnu engang gode ben og dårlig placeringsevne. Han er selvfølgelig ikke god nok til at få dedikeret et helt hold til sig, men Valgren, Lutsenko og Gatto vinder i hvert fald ikke på søndag, hvis de fortsætter på samme måde. Hvis ikke Astana har tænkt sig at gå offensivt til værks og forsøge at sende ryttere af sted tidligt i finalen, kan de lige så godt gå all-in på at hjælpe Cort. De er i hvert fald nødt til at gribe det anderledes an end hidtil.

Ift. på søndag er jeg enig i, at der ikke en åbenlys favorit, hvis man ser på de enkelte ryttere, og derfor vil jeg også pege på Quickstep som en kollektiv storfavorit. De har vel fire ryttere, som er blandt de ~15 stærkeste i den slags terræn pt., og de har potentialet til at ødelægge løbet for de andre hold. Spørgsmålet er dog, om de også kommer til at ødelægge det for dem selv. Gilbert og Terpstra er begge kendt som nogle store egoer, og selvom det har kørt gnidningsfrit hidtil, er jeg ikke sikker på at det også gør det på søndag, hvor der trods alt er mere på spil.

GVA og Sagan vil selvfølgelig normalt være de største favoritter, men ingen af dem har imponeret synderligt i optakten. GVA virker til at være stærk nok til at kunne følge alle, når terrænet bliver hårdt, men ikke stærk nok til at kunne gøre forskellen. Sagan så svag ud i MSR og specielt i E3, men så dernæst ret overlegen ud i Gent-Wevelgem. Jeg kan ikke lure ham.

Benoot er måske den stærkeste af dem allesammen lige nu, men han lider af to ting: han mangler et stærkt hold, og han er nødt til at komme alene til stregen, hvilket jeg tror bliver noget nær umuligt på søndag, hvis ikke man kører for Quickstep.

Skrevet af Nerazzurri
Styrt med Valgren og Naesens. Bitter for løbet og danske fans.
Solo non mai in B. Altobelli-Baresi-Bergomi-Zanetti-X-Handanovic
Skrevet af repos , moderator
Han sad igen for langt tilbage.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
annonce
0