Vild dansk dag i Flandern. Mads P, Valgren og Cort kører et fantastisk løb. Søren Kragh var givetvis ikke helt på toppen, men sad med længe.
Som Cort udtale efterfølgende, så bliver der dansk fest i Flandern de kommende år. Det ser i hvert fald solidt ud.
Jeg kan se Rolf får en del kritik for sine udtalelser, men jeg synes sgu han er spot on det meste af tiden. Selvfølgelig kammer optimismen over til tider, men han havde jo ret i, at favoritterne ikke havde det ekstra, men tidligere har set.
Så flot af Mads P., da han tager hjulet på Terpstra, og får smidt Langeveld og Van Baarle, på trods af at have siddet fremme langt længere. Det er altså sidste års nr. 3 i PR og nr. 4 i Flandern, han får smidt. Han mangler ikke meget i at sidde med i Terpstras hug.
Cort kører et blændende løb. Først offensivt, så som hjælper for Valgren. Lidt ærgerligt, han ikke fik hægtet sig på trioen med Mads P.
Valgrens råstyrke fornægter sig ikke, og det så ud som om, han holdt lidt igen i spurten, for at lade Mads P. køre andenpladsen hjem.
Ærgerligt Valgren ikke skal køre PR. Og hvis Fuglsang prioriterede forårsklassikerne, så kunne Astana stille med en skarp danskertrio i Flandern næste år.
Nå ja, og så vandt Terpstra. Han er selvfølgelig svær at holde af, men han kører sgu en flot finale. Får timet sit angreb perfekt, og får timet tidspunktet, hvor han henter trioen, lige så perfekt.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.