Jeg har kigget lidt nærmere på ruten til årets Tour, og, bortset fra holdløbet, som kan komme til at koste dyrt, må det siges at være en noget nær perfekt rute for Jakob Fuglsang. Størstedelen af bjergetaperne har flere hårde stigninger, hvilket umiddelbart passer hans "dieselmotor" meget bedre end de eksplosive bjergetaper, hvor man man triller hen til foden af målstigningen og så ellers bare moser på i en halv times tid (eksempelvis etapen til La Planche des Belles Filles fra sidste år, hvor Fuglsang tabte over et minut til Nibali). De tre første bjergetaper, etape 10, 11 og 12, er i mine øjne noget nær optimalt designet ift. Fuglsangs stil. Specielt etape 10, der afsluttes af to halvlange, forholdsvis stejle stigninger (omkring 7-8 km lange med en gennemsnitlig stigning på ca. 9%) efterfulgt af en nedkørsel synes skræddersyet til danskeren. Stort set samme design findes på 16. etape.
Derudover bør enkeltstarten passe ham fint, og så er der selvfølgelig brostensetapen, hvor han bør have en klar fordel i forhold til størstedelen af konkurrenterne. Jeg håber virkelig, at Astana vil forsøge at gå i offensiven her. Dog betyder ens hold utroligt meget på den slags etaper, og der må Sky og BMC formodes at være rigtig godt stillet.
Den største udfordring bliver nok den meget korte, men hårde, 17. etape. Jeg frygter lidt, at han kan blive isoleret allerede på første etape, hvis Sky eller Movistar forsøger at splitte det hele fra starten, og så kan man hurtigt komme i problemer.
En top 5 tror jeg bestemt er inde for rækkevidde, og podiet er heller ikke umuligt at nå, går det hele efter planen. Allermest håber jeg bare, at han kommer igennem den første uge uden styrt og uheld, så man kan se, hvad han kan drive det til. Det må han efterhånden have sparet sammen til.