Nej, jeg er enig i, at det er en sensation på næsten uhørt niveau - dog ikke den største i de senere år, for den leverede Alexander Foliforov for to år siden i Giroen.
Det var meget mystisk. Det skal dog også med, at han kørte enormt klogt, da han bare havde besluttet sig for at holde den på 400 W fra bund til top og ikke lade sig friste af nogle tidlige udbrudsforsøg. Men det er ikke kun hjernen, der kan lade den slags være muligt, og man må jo nok sige, at han kom helt ud af det blå.
Jeg synes Vueltaen er lidt gøglet i år - to identiske afslutninger med latterlige stigningsprocenter i træk er måske at presse citronen. I eftermiddag kommer der dog en fornuftig afslutning med Lagos de Covadonga, og for mig er det mest interessante at se, om Valverde fortsat kan holde trit med de unge folk. Kan han det, skriver han sig for alvor ind som et stort vinderbud, for med undtagelse af 20. etape er der ikke for alvor nogle svære bjergetaper, og han må formodes at have en fordel på enkeltstarten.
På første etape var han i hvert fald den bedste af de tilbageværende klassementsryttere, og han sagde endda, at han nok havde ladet ti sekunder gå til spilde i svingene, da han ikke har helt samme offervillighed som i sidste års Tour. I går sagde han også, at det kun var manglende kendskab til den afsluttende kilometer, som han troede ville have været hårdere, der forhindrede ham i at følge med og slå Yates.
Så er det helt oplagte spørgsmål om han er i gang med at kompromittere sine chancer ved VM, men med to ugers pause burde det ikke være et issue, og formen ser heldigvis helt forrygende ud.
Drømmescenariet for mig er selvfølgelig, at han afslutter sæsonen med at vinde Lombardiet for første gang - iklædt regnbuetrøjen. Og det scenarie synes fortsat at blive mere og mere realistisk, efter at han ikke var på vanligt niveau i Touren, men det har nok skyldtes, at det primære fokus for sæsonen var de sidste måneder.
Svar
