Snak

Kongeløb!

For satan hvor var det værd at bruge dagen på. Jeg havde ellers mine betænkeligheder tidligere..

Jeg synes der er for mange tilfældigheder til, at jeg rater det så højt som eksempelvis L-B-L

Et fantastisk Paris-Roubaix, der allerede blev åbnet med det tidlige udbrud, hvor 5 af rytterne (O´Grady, Petito, Hammond, Franzoi og Van Impe) i top 10 sad.

Det store favoritter nåede aldrig helt op, men chancen var der, for O´Grady var nede og vende i favoritgruppen, som han sammen med Wesemann kørte væk fra.

Lars Michaelsen kørte et super løb, og havde kørt på podiet, hvis han ikke var styrtet. Virkelig synd for Lars, der, som han selv sagde, havde diamanter i benene.
Det var hans sidste løb, og med den styrke han viste, så kan man kun håbe på, at han tager en sæson mere.

Et stort tillykke til O´Grady, der fik hans første sejr i tre år. Han kørte væk på det helt rigtige tidspunkt, nemlig mellem to pavéer, hvor der uopmærksomhed i frontgruppen.

Er jeg ene om at synes, at der kunne spores en hvis sult hos Lars M. til at udsætte stoppet et år mere. ´Det er en gammel aftale, og sådan bliver det´. Det lugter ikke lige frem af, at han er mæt.

Havde samme fornemmelse.
Havde han kørt på podiet, så havde han svaret anderledes.
Han virkede ikke som en mand, der havde kørt sit sidste Paris-Roubaix.
Det var fandme også surt med hans styrt, for han suverænt kørende.

@ Razz.
Selvfølgelig er det tilfældigheder, men PR er nu uden tvivl den mest prestigiøse klassiker. Det er jo ikke uden grund, den kaldes Klassikernes Dronning.

L-B-L er en helt andet slags løb med helt andre ryttere. Bestemt også et fantastisk løb, men intet endagsløb overgår PR.

Pointmæssigt er de jo ligestillet og det kommer også an på, hvem du spørger, hvilket af de to der er det mest prestigiøse.

Det højt estimerede Mirroir Cyclisme, der er fransk rater eksempelvis LBL højere end PR og har MS lige efter PR.

LBL kaldes iøvrigt dronning mens PR kaldes kongen. Eller ?

LBL er også min favorit.. Som Razz da det er bedre cykelløb.. Ikke så tilfældigt.. Det ændrer dog ikke ved at PR har høj høj underholdningsværdi.

Missede desværre slutningen af løbet, men sgu høj klasse af CSC at vinde det igen i år!

Rent personligt er jeg også mere til L-B-L, da der som andre har nævnt er lidt mere "rigtig" cykelløb over det!

Derudover var Rolfs sejr i løbet noget af det der fik mig til at interessere mig for cykelsport i det hele taget!

Men P-R har da helt bestemt sin egen form for charme!

Paris-Roubaix er den største klassiker. Tilfældighedsmomentet er selvfølgelig til stede, men samtidig er det stort set altid den stærkeste, der vinder til sidst.
Det handler om temperemant, men de ryttertyper man ser i PR er rigtige arbejdsmænd, medens primadonnaerne overtager i L-B-L. Det er selvfølgelig sat på spidsen.
Spørger man rytterne om, hvilken klassiker de helst vil vinde, tror jeg hovedparten vil svare PR.
Det er simpelthen det største endagsløb.


L-B-L er også et fint løb, men PR er et hårdere løb på trods af de manglende stigninger.
Det er en krafpræstation blot at gennemføre PR, og man så idag Matti udtale sig, hvor stor en oplevelse det havde været at være med fremme.

PR er dronningen, medens der ikke eksistere en konge.

Det er selvfølgelig smag og behag, hvad man foretrækker, men for mig er PR højdepunktet, medens L-B-L er for andre og mere luksuriøse ryttertyper.

PR har alt med "rigtigt" cykelløb at gøre. Det er essensen af sporten, når Helvede i Nord køres.

PR og Tour de France er de to største begivenheder i cykelsæsonen, og de to løb, der er omgivet af flest myter, fortællinger og historier.

"PR har alt med "rigtigt" cykelløb at gøre. Det er essensen af sporten, når Helvede i Nord køres."

Ja!

Man fornemmer i langt højere grad, at det her er manden og hans cykel der kører, og alskens teknisk udstyr har intet at sige når det går løs en pavé som f.eks. Arenberg.

Jeg er nu også ret så glad ved L-B-L, men det er mig umuligt at rate det højere end Paris - Roubaix.

Jeg glæder mig bare usigeligt over at cykelsæsonen er kommet (rigtig) godt igang.

Teknisk udstyr har dog noget at sige, for de cykler der køres på i PR adskiller sig fra dem, der normalt køres på.

Helt præcist hvilke tekniske spefikationer det drejer sig om, er jeg ikke klar over, men jeg ved at man tidligere har operet med et specielt affjedringssystem.

CSC var heller ikke sen til at mene, at sejren også skyldes grundig materiel forberedelse.

Når det er skrevet, er det dog også umuligt for mig at forstå, at man kan rate L-B-L højere, men det vil jo altid være et spørgsmål om smag.

<blockquote>Spørger man rytterne om, hvilken klassiker de helst vil vinde, tror jeg hovedparten vil svare PR. </blockquote>

Det var det Mirroir Cyclisme blandt andet havde gjort.

De store afsluttere elsker jo også LBL og ser man på listen over vindere af LBL er der da også repræsentation af flere af de største ryttere i historien.

PR er blevet stort på grund af hårdheden.

LBL kaldes dronningen eller la doyenne og er iøvrigt den ældste klassiker.

Wiki vil gerne kalde PR for dronningen, men det står i kontrast til Mirroir, L´Equipe og de Bromley videoer jeg har.

PR kaldes bare "hell"

L-B-L er ganske rigtigt den ældste klassiker.

Et fantastisk løb er det bestemt, men man oplever langt flere fuserløb end i PR.
Sidste år kom der ca. 12 mand samlet hjem, og året hvor Tyler vandt stak han jo nærmest fra et samlet felt.

Milano-Sanremo er dog langt langt værre. En uværdig klassiker, der vel kun skiller sig ud ved at være den længste med sine 300 km.

Jeg foretrækker den rå kraft i PR, og det faktum, at rytterne i langt større grad kæmper på råstyrke.

Hvad angår benævnelser, så kaldes PR også "The Queen of Classics", men man kan sikkert også finde eksempler på, at L-B-L kaldes det samme.
Der er jo i høj grad tale om selvudnævnte benævnelser.

Hvis man tænker over det, så er der jo heller ikke cykelhelligdomme som Redoute i LBL og Poggio i MS.

Endelig er LBL jo en del af Ardennerugen som jo er mytologisk at vinde og kun 6 ? har gjort det.

PR var jo da også et af de løb MErcxx ret tit frasagde sig og lod de andre på Molteni køre efter

Repos på samme måde kan man lade Museuws 1994 sejr skæmme PR.

Der bliver kørt cykelløb i begge løb ingen tvivl om det, men jeg synes ikke at tilfældighederne ved en enkelt fedte pavée er særlig charmerende for løbet.

Det er derimod det veltilrettelagte angreb på Redoute.

At tilskrive det tilfældigheder på en enkelt pavé er også en forsimplet tilgang.

Arenberg er om noget et legendarisk sted i klassikersammenhæng, og er man ikke med fremme her, så vinder man ikke. Og her taler vi om et punkt, hvor der stadig er ca. 100 km. hjem.

Grunden til at PR gennem tiden er blevet fravalgt af store navne er, at risikoen for alvorligt styrt er for stor.
Hinault hadede jo løbet, men kørte det, som det i dag blev nævnt, én gang, og vandt det.

Det handler jo også om, hvilke ryttertyper man kan lide at se udfolde sig.
I PR er det de tunge ryttere, der er skåret i granit, medens det i L-B-L er etapesløbsrytterne, der gør sit indtog.

Redoute er ganske rigtigt et nøglepunkt, men de senere år, har rytterne været bange for at køre allerede her.

Jeg synes ganske enkelt PR er både mere seværdigt, langt hårdere og et sværere cykelløb at vinde.

Jeg håber på et spændende L-B-L, og det skal følges intenst. Inden skal Amstel dog overståes, og selvom det traditionsmæssigt er klart under PR og L-B-L, så er det dog et interesant løb.

Om det er sværere at vinde har vi to reelt ingen mulighed for at vurdere. Det man blot kan konstatere er, at flere store navne har vundet LBL og dermed kan man antyde, at en sejr i LBL er mere værd på CV´et.

Du kan mene, at det er en forsimplet tankegang, men i forhold til LBL, hvor rytterne træner i måneder op til løbet for at finde det rigtige sted, så lægges der ikke den samme energi i PR, da man netop kan miste alt på en fedtet brosten.

Jeg har tidligere set en top20 over store cykelsteder og mindes ikke Arenberg på den liste og det bekræfter mig i at PR´s status mere skyldes karakteren end selve løbet.

PS. Det er vist lang tid siden etapeløbsrytterne har domineret LBL. Det er blevet et specialløb.

Paris-Roubaix er de fleste ryttere og eksperter enige om, er den mest prestigefyldte klassiker. Sådan har det været i årtier. Men L-B-L og Flandern Rundt kommer da også helt derop, og klassiker-specialisterne vil da gi´ deres højre arm for at vinde én af de to.

"PS. Det er vist lang tid siden etapeløbsrytterne har domineret LBL. Det er blevet et specialløb."

I så fald så du vist ikke løbet sidste år, for her så top 10 således ud:

1. Alejandro Valverde (Spanien) Caisse d´Epargne 6,21.32 timer
2. Paolo Bettini (Italien) Quick-Step samme tid
3. Damiano Cunego (Italien) Lampre st
4. Patrik Sinkewitz (Tyskland) T-Mobile st
5. Michael Boogerd (Holland) Rabobank st
6. Martin Perdiguero (Spanien) Phonak st
7. Fränk Schleck (Luxembourg) Team CSC st
8. Chris Horner (USA) Davitamon-Lotto st
9. Danilo Di Luca (Italien) Liquigas st
10. Ivan Basso (Italien) Team CSC st

Der er vel kun Perdiguero, Sinkewitz og Bettini, der ikke er etapeløbsryttere her.
Boogerd har jo tidligere kørt i top 5 i Touren, medens resten taler for sig selv.

Det er vist at udvide begrebet etapeloebs ryttere lidt efter min mening.

Jeg har altid opfattet det som ryttere, der gaar efter klassementet.

De enkelte etaper i TdF er jo at sidestille med klassikere, hvorfor man selvfoelgelig vil se ryttere, der goer sig i klassikerne vinde etaper.

Paa top 10 fra sidste aar vil jeg mene, at alene Valverde, Cunego og Basse er deciderede etapeloebsryttere.

Med dominere mente jeg ioevirgt vinde.