Snak

Duclos-Lasalle vandt PR to gange i træk i en alder omkring 40 år på et tidspunkt, hvor Lemond ikke længere var en Tour-profil.

Duclos-Lasalle var i den periode nærmest usynlig resten af året, og dette blev accepteret af holdet. Derfor er han et skoleeksempel på, at en rytter, der specieliserede sig i PR.

Sean Kelly er ganske rigtigt et eksempel på en rytter, der kunne gøre sig gældende i alle terræner.
Nutidens cykelsport levner dog ikke plads til den slags ryttere.
Det bedste eksempel nutildags er vel Jens Voigt, der kan vinde i alle terræner og hele året rundt.
Jeg kunne sagtens se ham køre et godt PR, men det får vi aldrig at se.

Hvad angår Moser, aå ved du også, at cykelsporten dengang var en anderledes størrelse.

Lemond kørte da TdF det år da Duclos-Lasalle vandt sin første PR.

Faktisk var det vel Lemonds sidste tour.

Museuw kunne også være et bud.

Ligesom Tafi. Han prioriterede bare ikke TdF.

Det der er lidt anderledes ved vinderne i PR er at mange af dem også er eller var gode temporyttere eller havde en fortid som sprintere.

I Lemonds sidste Tour var han vel næppe heller en profil.

Jep, PR er helt bestemt for de tungere sprintertyper. De rene sprintere har dog sjældent holdbarheden til løbet, hvorfor man heller ikke har set Cipollini, Pettachi etc med i løbet.
Man ser ofte tidligere sprintere, der har mistet hurtighed, men vundet holdbarhed med Museeuw som bedste eksempel.
Cancellara og O´Grady er ekspempler på gode temporyttere, der har vundet PR.

Den karakteristik er glasklar, og så er der selvfølgelig alle de flamske slidere og tidligere cykelcrossryttere, der hvert år kører i top 10 eller 15, og som man ikkke kan huske dagen efter, men som leverer et voldsomt stykke arbejde.
Rigtige arbejdsfolk.

Nej set i bakspejlet, men i april 1992 var han jo formentlig ligesom Duclos-Lasalle var tiltænkt en opgave for holdet til TdF

Jep. Iøvrigt udgik de begge på 14. etape i 1992.

Man kan også sige, at Duclos-Lasalles søson allerede var forløst på det tidspunkt, idet PR lå længe før Touren.

Jeg er ret overbevist om, at Duclos-Lasalle havde ret frie tøjler til at forberede sig til PR, og han viste jo heller ikke det store i de øvrige klassikkere.

Jeg mener blot, at netop han blev udpeget som en decideret PR-specialist. Det samme kan jo siges om Michaelsen uden, at han dog har været rigtig tæt på sejren.
Tristan Hoffmann var i øvrigt også et eksempel på den type rytter.

@ Repos :
"De rene sprintere har dog sjældent holdbarheden til løbet, hvorfor man heller ikke har set Cipollini, Pettachi etc med i løbet."


De italienske sprintere er nu også nogle vaskeægte tudefjæs! Så snart det begynder at gøre lidt ondt, trækker de sig jo. ;-) Men bortset fra det : ryttere som Robbie McEwen og Baden Cooke kan jo heller ikke køre klassikere.

Meeen flere andre "næsten" rene sprintere har klaret sig flot i klassikerne og ved VM. Zabel, Kirsipuu og så altså O´Grady.

Repos, min pointe var at etapeløbskriteriet også kan sættes på PR i et vist omfang.

Hvornår har Kirsipuu lavet store resultater i klassikerne.

Zabel og O´Grady er jo netop eksempler på ryttere, der har mistet hurtighed, men til gengæld er blevet mere holdbare.

Hvad angår VM er løbene så forskelligt fra år til år, så de kan ikke sidestilles helt med klassikkerne, selv om VM-trøjen er prestigiøs.
Det ene år er det jo en rute designet for sprinterne, medens det året efter kan være langt mere kuperet.

Baden Cooke har da lidt råstyrke, blandt andet kørte han PR sidste år.

McEwen er tilgengæld en "italiener".

Razz, jeg håber ikke du anser Østrig Rundt for at være på linie med TdS og Dauphine!

-

Nej men du talte om forberedelsesløb til TdF og det er jo de 3 der er, hvis man vil have km i benene i bjergene

http://www.cyclingnews.com/road/?id=cal06
http://www.cyclingnews.com/road/?id=cal05

Østrig Rundt har i de sidste to år ligget midt i touren, og gør det også i år.
Løbet rangerer iøvrigt på højde med Danmark Rundt (2. HC). Med andre ord næppe et ideelt forberedelsesløb som Dauphiné eller TdS.

Selvfølgelig kan det det i et vist omfang.

Men samtidig vil jeg vove den påstand, at top 10 i LBL vil man se i klassementet i de store etapeløb i langt højere grad end top 10 i PR.
Det var det, jeg indledningsvist mente med etapeløbsryttere, og som retteligt skulle have været kaldt klassementryttere.

Cambiasso, tidligere lå det før TdS og til touren 1997 var både Lüttenberger og Totschnik gode i Østrig Rundt.

Endelig så er det jo ikke kategoriseringen, der er afgørende for forberedelsesværdien, men derimod terrænet.

Dauphine er jo godt fordi man kører dele af touretaper.

Vi skal jo ikke længere tilbage end starten af 90´erne hvor Giroen blev anset som den bedste forberedelse til touren.

Det er jeg alt sammen med på, Razz.

Men nu brugte du nutid om Østrig Rundt og så følte jeg bare, at der var min pligt at rette dig. Om ikke andet så i hvert fald sprogligt. :-)

Jeg var faktisk ikke klar over flytningen, så det var en fejl fra min side.

Np.

For at vende tilbage til diskussionen; du har da uden tvivl ret i at Giro´en med sine 20 etaper er længere og dermed formentligt også hårdere end Dauphine og TdS.
Men idag er løbet jo - sat på en spids - degraderet til 5 italienske toprytteres indbyrdes dyst mod hinanden, mens TdS og Dauphine som regel tiltrækker den brede elite. Kørte Armstrong ikke fast Dauphine i hele hans tid på Tour-tronen?