Ja super ærgerligt. Også fordi han faktisk præsterede en smule dårligere end forventet på enkeltstarten den kære Skjelmose. Det var ikke fordi Powless der ellers er en habil enkeltstartsspecialist leverede nogen pragtpræstation på dagen. Han leverede vel nogenlunde som man kunne forvente, baseret på tidligere resultater.
Latour leverede nærmest en identisk præstation i relation til Mads P., som han gjorde sidste år. Sidste år blev Mads P. nr. 2 på den samme rute 12 sekunder foran Latour, mens han i år var 15 sekunder hurtigere.
Med tanke på at Skjelmose vandt enkeltstarten i Luxembourg foran Vauquelin og Guernalec tilbage i September måned, er det selvfølgelig uheldigt at han rammer en dag hvor førstnævnte giver ham alvorlige baghjul. 2. pladsen i Danmark Rundt foran Kragh, Thomas, Laporte, Cort mfl. gav jo også lovninger på at han var en fænomenal rytter på den disciplin.
Men det må dog alligevel siges at gå den rigtige vej, når han nu ligger og krydser klinger med Powless, Latour, Sivakov, Pinot mfl. på sådan en rute. Det er faktisk voldsomt spændende.
Jeg kan se på PCS, at han står listet til at forventes som starter til Tour de France i år. Det synes jeg lyder enormt interessant, for jeg kan godt se ham kæmpe med om en top 20 placering og måske en etapesejr allerede, hvis han fortsætter det gode arbejde. Det gode ved Trek er at det er svært at forestille sig at de stiller til start med en målsætning om at køre top 10. Ciccone kan måske på papiret ramme deromkring, men det bliver i så fald fra noget offensiv kørsel, Elissonde vil nok være lidt i samme boldgade omend knap så aggresivt kørende over flere dage. Bauke Mollema må efterhånden være parkeret i forhold til klassement. Han har ikke været tæt på top 10 i sine seneste 6 Grand Tours.
Så hvis de skal lave en satsning er vi måske ude i sådan noget Juan Pedro López-agtigt noget, hvis han udvikler sig positivt. Det er vel deromkring han har hørt til i de to andre Grand Tours, men det virker også voldsomt at skulle dedikere hjælpere til dét projekt.
Silkeborg IF