Voeckler er ulidelig. Jeg medgiver, at han sætter kolrit på løbet med sin aggressive kørestil, men han er samtidig en pestillens i feltet og så har han en tendens til at føle sig forudrettet - og udtrykke det i utvetydige vendinger med vild gestikuleren og verbale ytringer - hver gang alle ikke arbejder for hans sag. Kort sagt har han ikke megen respekt for andre ryttere og deres dagsordner. Og så ligner han en porcelænsdukke med sin glasskindende hud og sine spejlblanke klovneøjne. Der er noget ondt over ham, og han giver mig associationer til klovnen fra IT.
Mit forhold til Wiggins er ambivalent. For det første syntes jeg han er en ekstremt kedelig vinder - men det er hvad det er. For det andet er der han aggresive sprogbrug ift. medierne. På den ene side syntes jeg det er på sin plads at forsvare sig i forhold til medierne. På den anden side syntes jeg ikke at en værdig tourvinder skal tude så meget som han gør. En tourvinder siger bare ikke fuck og cunt. Det er der simpelthen for store traditioner til.
Kort og godt håber jeg stadig Wiggins går ned i dag. Eller at Chris Anker vinder. Begge dele vil redde en tour, som mest af alt vil blive husket, fordi den formodede vinder ligner Postmand Per.