Damien Howson er et gigantisk tempotalent, og man kan vel allerede nu spekulere i at hans 2014-kontrakt med GreenEdge kan betyde at de vinder VM næste år. Især fordi OPQS mister Chavanel til IAM.
Hvis vi skal kigge lidt på i morgen, så har de fleste vel 3 ret suveræne favoritter.
Jeg tror dog personligt kun på 2 af dem. Alle meldinger går på at Cancellara satser benhårdt på linjeløbet søndag, og ydermere er han den eneste der planlægger at køre alle 3 events - Hvis han tør/kan gå så dybt som det kræves på onsdag, kommer det lidt bag på mig.
Jeg synes umiddelbart det er meget lige mellem Tony Martin og Bradley Wiggins. De har begge vundet en pæn del af enkeltstarterne i år - Wiggins satte Cancellera og Phinney på plads undervejs i Polen Rundt, og Tony Martin kørte den hurtigste TT i Tourens historie i år.
Jeg er ikke så bekymret for at Tony Martin tabte ret klart til Cancellera i Vueltaen. Ruten passede Cancellara meget bedre, især nu hvor han har haft så stor fokus på at forbedre sig opad - netop med henblik på linjeløbet.
Wiggins har taget mellem 6 og 8kg på, og vil fremover udelukkende fokusere på at være tempospecialist, forlyder det.
Jeg tror det bliver tæt mellem de to, og det er umiddelbart svært at forudse hvem der vinder. Jeg går dog nok med Tony Martin, primært fordi han leverede i holdløbet, og selv mener han er på mindst ligeså højt niveau som undervejs i Touren. Dernæst har han også fordel af at kunne få samtlige tider undervejs, og agere efter dem.
Med hensyn til 3. pladsen er det åbent, hvis man, som mig, ikke tror på Cancellera. Chavanel kører en god enkeltstart, og så ud til at være stærk i holdløbet. Malori er på hjemmebane, og forbedrer sig fra år til år. Taylor Phinney har ikke gjort meget væsen af sig på TT´s i år, men han har to store fordele: 1. Han bor i området, og har jævnligt trænet på over halvdelen af ruten, så vidt jeg kan forstå. Derudover kører han lige før Wiggins, og med kun 1.30 mellem rytterne, forventer jeg han bliver hentet - Det kan gøre forskellen fra 3-5. Hollænderne De Gendt og Westra fortjener vel også at blive nævnt, men De Gendt er eftersigende i elendig form, og Westra kører usandsynligt tidligt på dagen.
Mit gæt bliver:
1. Tony Martin
2. Bradley Wiggins
3. Taylor Phinney
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.