Jeg synes nu godt vi kan tage debatten herinde, så længe vi lover os selv den ikke reduceres til simple udbrud som nogen(jeg selv inklusiv)har gjort sig skyldige i tidligere.
Rigtigt omkring Leinders, og de 14 dage var egentligt også mest som en letterende jokende reference til Wiggo eller Brailsford - jeg husker ikke præcist hvem af de to det var - der fik fortalt pressen at Leinders maksimalt havde været i kontakt med holdet i noget der mindede om 14 dage. Selvom han reelt var rådgiver fra engang i 2010.
Jeg savner egentligt bare at medierne saver Contador og co. over på samme måde, som de gjorde dengang. Folk ænser jo nærmest ikke at Contador har haft 4 af dopingens sværvægtere hos sig i hele sin karriere. På Liberty Seguros havde han Manolo Saiz og Celaya som bedste venner. Celaya kom med til Discovery hvor Saiz blev erstattet af Bruyneel. Hos Astana tilføjede man så lige Pepe Marti(som eftersigende havde været Contadors personlige træner allerede inden da).
Holdet benægter selvfølgelig at Marti har arbejdet med Contador i hans tid på Tinkoff-Saxo, men det er de færreste der tror på det.
Marti er næsten legendarisk i cykelkredse, og der findes vel ikke toprytter fra Spanien, som han ikke har arbejdet bare lidt med på den ene eller anden måde.
---
Jeg synes UCI´s ageren i Rogers´ sag er kritisabel. Først og fremmest har det taget alt for lang tid, men at nå frem til to så forskellige resultater, i sager der ligner hinanden så meget, det holder ikke.
CAS skriver direkte i sin afgørelse omkring Contador at tilstedeværelsen af Clenbuterol "med større sandsynlighed" skyldes forurenet kød, end en blodtransfusion.
I Rogers´ tilfælde skriver UCI at "there was a significant probability that the presence of clenbuterol may have resulted from the consumption of contaminated meat from China". Jeg er med på de skriver Kina, men det må da aldrig betyde en forskel på 0 og 2 år! Og da slet ikke, når man reelt når frem til samme konklusion i begge sager. Det bliver problematisk næste gang de skal dømme i en Clenbuterol-sag.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.