Jeg har i øvrigt efter mange års intern konflikt, valgt et temmelig fesent (hvis jeg selv skal sige det) standpunkt, når det kommer til doping. Jeg tror som sagt ikke på toprytternes renhed, men jeg vælger at lade mig begejstre af deres præstationer indtil de bliver nappet. Jeg kan som fan jo hverken gøre fra eller til og min fascination for sporten, har ikke taget skade af 16 års hård dopingdebat. Det hænger simpelthen ved. Derfor har jeg taget det standpunkt, for jeg fik hovedpine af at diskutere det her allerede for 10 år siden.
Jeg har fuldstændig den samme overbevisning og indgangsvinkel som du har. Cykelsporten er interessant fordi det jeg ser er interessant. Og det skal slet ikke forståes som at jeg lukker øjnene eller er for dum til, at forstå at de fleste doper sig. Det er vel, trods alt, de færreste der er så blåøjede. Men i stedet for at forholde sig til det, udenfor kontekst, så indfletter jeg det kun i min argumentation når den giver mening. Som nu, hvor der er kommet en ny karantæne og dermed nye beviser/argumentationer.
Jeg har det helt fint med, at vi snakker doping herinde. Og jeg anser det ikke som et problem der kan eskalere når det er på denne tid af året, hvor det kun er de "hardcore" cykelentutiaster der læser med. Det der provokerede mig under Tour´en var, at AL debat om cykelløb, gætterier og diskussioner om morgendagens etape, glæden ved den nuværende mv. blev kvalt i bræk og oneliners om de evige dopingsyndere i feltet.
Så længe man forholder sig konstruktivt og med bare en snert af bagtanke, omkring doping så er den yderst velkommen. Hvis den så kunne holde pause imens man så Liege-Bastogne-Liege, eksempelvis, så var alt i den absolut fineste orden.
Omkring Bruyneel dommen, så stiller jeg mig i øvrigt uforstående overfor USADA´s position i sagen. Jeg er med på, at han HAR "coachet" et amerikansk hold, men hvordan kan et internt nævn dømme en udefrakommende på hele verdens vegne? Jeg er med på, at det kan ankes osv., men hvordan kan en dom fra USADA ramme en belgier, bosiddende i England? At dommen på 8 år (eller hvor meget det nu nåede op på), så passer mig glimrende er en helt anden sag. Jeg synes generelt at dopingdomme er for blødsødne. Især for de, som fordrer brugen. Det er én ting, at dope sig selv, men at opfordre andre til det og kyniske implementere det i træningsmønstre og løbsplanlægning på vegne af hele hold, eller måske endda lande er grotesk og burde straffes med livstid, også selvom det sikkert ikke ville hjælpe en døjt.
Svar
