Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Barbuti
Man bemærker iøvrigt, at Veloropa.dk har ændret i gisningerne om Tinkoff Saxo:

Kreuziger er pludseligt røget fra en plads blandt de sikre ned som bobler.

Majka er også tilføjet gruppen er boblere, mens det med danske øjne må svide at både Nicki Sørensen og Matti Breschel er siet fra samme gruppe. Det samme er Bruno Pires, men han var aldrig for alvor inde i billedet in the first place.

Tosatto er også tilføjet gruppen af boblere, efter det vist ellers lå i kortene at han slet ikke var klar i år.

"Figa, il Gasba solo 2,8 mln...anche se è uno stronzo ne vale almeno il doppio."
Skrevet af UdAfBusken
De spanske mesterskaber i enkeltstart:

1. Alejandro Valverde (Movistar Team) 58:00
2. Ion Izagirre (Movistar Team) a 58:56
3. Jonathan Castroviejo (Movistar Team) 59:04
4. Jesús Herrada (Movistar Team) 59:06
5. Imanol Erviti (Movistar Team) 59:19
6. Beñat Intxausti (Movistar Team) 59:24
7. Eloy Teruel (Jamis) 59:47
8. J. Antonio de Segovia (Froiz) 1:00:18
9. Omar Fraile (Caja Rural-RGA) 1:00:24
10. Diego Rubio (Efapel) 1:00:37


Jeg synes ikke at Valverde så skræmmende ud i Route du Sud, men det her er fandme solidt.
Skrevet af Il_Preferito
Det sjove ved ruteanalyserne er at mange kun fokuserer på at SKY får problemer. Hvem kan, ud over Tinkoff med Rogers, præsentere en vaskeægte taktiker, der kan gøre en forskel på eksempelvis 9. og 10. etape?

Jeg har svært ved at se ret mange andre end Movistar og Tinkoff matche SKY når det går opad, også selvom de "kun" har Froome, Porte, Nieve, Lopez og Kiryienka med. Porte ville vade ind som kaptajn på alle andre hold, Astana fraregnet.

Jeg tror i øvrigt Valverde bliver helt vild. Det er det berømte "nu eller aldrig" for ham. At banke en 47km TT af på 58 rent er satme pænt.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af UdAfBusken
Ja, de navne som Valverde slår er jo også ganske kompetente i kampen mod uret.

Jeg regner helt sikkert med at Nibali og Astana vil prøve sig af på nogle af etagerne med mange stigninger, hvor de Nibali giver fuld gas på en nedkørsel og kører op til en mand foran (måske Fuglsang eller Kangert). Ellers er jeg enig i at Tinkoff er de eneste der kan udfordre sky taktisk.
Skrevet af Il_Preferito
Det tror jeg du har helt ret i, og det er også Nibalis eneste mulighed for at vinde Touren, vil jeg mene. Det virker bare ofte som om at ræsonnementet bag Nibalis taktik er "sejr gennem kaos". Og selvom det er fantastisk at se ham køre nedad, så hører det efterhånden til sjældenhederne at man for alvor henter tid på sådan nogle togter.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af UdAfBusken
I 2012 kan jeg huske han tog et minuts penge på en af de kaotiske (og meget tågede) etaper på en nedkørsel, men måtte siden opgive sit togt. Jeg tror heller ikke at Nibali kan lykkes med det, men han vil med sikkerhed prøve.
Skrevet af tobi
Rimelig ensidigt spansk mesterskab. Alle de seks deltagende Movistar-ryttere kørte i top seks.
Skrevet af Barbuti
Il pref;

Grunden til at folk fokuserer på Skys´s svagheder er vel at de er "forsvarende mestre", altså dem der skal slås, og at Froome er favorit til at vinde igen. Trods alt.
Jeg er da enig i, at et hold som Garmin skulle stå meget tidligt op om morgenen, hvis de skulle forsvare trøjen gennem Vogeserne og Alperne, men det er næppe et sandsynligt scenarie. Froome, og ergo Sky, må være alles referencepunkt, og derfor dem der komme runder lup, når der analyseres på ruten.
"Figa, il Gasba solo 2,8 mln...anche se è uno stronzo ne vale almeno il doppio."
Skrevet af Il_Preferito
Det forstår jeg som godt, det undrer mig bare at nogle(det er skam ikke nødvendigvis sigtet mod dig, men ligeså meget generelt. Især hos medierne i Danmark), konstant peger på udfordringer med vind, svært terræn, etc., som et problem SKY har. Det bliver et mindst ligeså stort problem for alle de andre - Især nu hvor SKY´s udtagne hold rent faktisk virker afbalanceret for første gang siden Touren 12.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af Hicks
Nåh. Der bliver kørt DM for både juniorer og herre elite i morgen. Skal vi ikke lige give et bud på hvem der skal køre i Dannebrogstrikoten det næste års tid?
Jeg har en klar favorit: Magnus Cort. Ruten passer ham fint og vi kender jo alle til hans formidable finish. Af folk han skal slå vil jeg pege på Valgren (der også er hurtig på stregen), Breschel, og vel også en Mørkøv. Rasmus Guldhammer skal man nok også holde et godt øje med, eftersom ham har kørt rigtig stærkt i år (og virker til at være på vej tilbage til tidligere tiders niveau). Af outsidere er der Asbjørn Kragh, Christopher Juul og gamle Nicki skal vel heller ikke helt afskrives. Jeg tror det bliver et spændende løb og jeg tager til Fyn i aften for at overvære det.

Hos juniorerne er der også mange om budet, men jeg tror de to podiedrenge fra Paris-Roubaix, Casper Pedersen og Magnus Klaris, er dem der skal slås, også selvom Klaris ikke har kørt superstærkt for nylig og kun blev 17 på enkelstarten forleden.
Skrevet af Il_Preferito
Rygterne om Kreuzigers manglende udtagelse er desværre korrekte. Kæmpe slag for Contador.

Der er problemer med hans blodværdier tilbage fra 11 og 12, og nu vil UCI indlede yderligere undersøgelser mod ham, og derfor har Tinkoff-Saxo valgt at trække ham fra alle løb han skulle have deltaget i. Han er åbenbart blevet oplyst om det allerede sidste år, så vidt jeg kan forstå, har forklaret sig, men man er øjensynligt ikke tilfreds med forklaringen.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af Hicks
Har du et link til det?
Skrevet af Il_Preferito
Der er statement på Tinkoffs hjemmeside:

http://www.tinkoffsaxo.c…-kreuziger/

Helt grotesk timing af UCI. Man frygter efterhånden mere og mere, at en korrupt organisation bare har skiftet overhoved.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af Duck
Hvad er der egentlig sket mellem Kimmage og Paul Walsh..Er det udelukkende Walsh tro på Froomes fromhed, der har ført til bruddet mellem de to?

(beklager hvis det er gammelt nyt, jeg roder rundt i her.)
Skrevet af Hicks
Jeg er bange for at du har ret. De nye vinde vi håbede på med Cookson, er ved at blive vendt til bekymring.
Skrevet af Il_Preferito
Det er i hvert fald helt surrealistisk dårlig timing, i dette tilfælde.

En sag om blodværdier fra 11 og 12, som åbenbart har taget næsten 1 år at behandle, og som man så smider i skødet af Kreuziger en måned før Touren. Det stinker lidt, synes jeg.

Omkring Kimmage og Walsh, så handler det vist om at Kimmage har følt sig personligt berørt af et par artikler Walsh skrev sidste år, hvor han fremførte at "the mob" havde vendt sig mod Froome, og at man tog ligeså meget fejl af ham, som man gjorde af Lance Armstrong(selvfølgelig med omvendt fortegn, so to speak).

Og så har jeg læst rygter på Twitter, der påstår at de har været oppe at skændes et par gange, blandt andet i en lufthavn, men om det passer aner jeg ikke.

Et gæt er, som du selv er inde på, at Kimmage synes Walsh har solgt ud, og at han i tilgift er bitter over at være blevet fyret fra sit job - eftersigende fordi han ikke ville "rette ind" på samme måde som Walsh har gjort.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af Il_Preferito
I Italien er super-Nibbles lige blevet italiensk mester, efter at have slået stortalentet Davide Formolo i spurten(Formolo må være virkelig langsom).

Ustyrligt vigtigt for Nibali, og sæsonens første sejr. Så slipper han også for at køre i Astanas grimme trikot - Det var måske ikke lige det Vino håbede på, da han sendte det berygtede brev, hvor der blev efterlyst sejre.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af UdAfBusken
@Hicks

Jeg vil sidestille Breschel og Mørkøv med Cort som favoritter, men jeg er enig i at Cort har en god chance. Valgren har også set meget stærk ud, men han skal gerne væk fra Cort, hvis han skal vinde.

Hos Juniorerne er jeg helt enig, og jeg håber at Casper Pedersen tager den, selvom han ikke er i topform. Det tror jeg dog heller ikke at Klaris er.


Det er utroligt dårlig timing med Kreuzigers test, og det lugter sgu lidt af utroligt ineffektivt arbejde.
Skrevet af Il_Preferito
Inden mine indlæg drukner i frustration over UCI og langsomt arbejde, vil jeg gerne lige understrege at det selvfølgelig er mindst ligeså interessant at Kreuziger flere gange i 11 og 12 - som var et par ganske godkendte år for ham - havde mistænkelige værdier i sit blodpas.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af UdAfBusken
Af hvad jeg kunne læse var Nibali virkelig stærk, så det lover godt frem mod Touren. Og ja, Formolo er utroligt langsom. Selv i u23 rækken sidste år var han kendt for overhovedet ikke at kunne spurte.
annonce
0