Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af jomic...
Der skulle i øvrigt være en tog-gate mere på vej, ca. 90km fra mål skulle en del af feltet have lavet samme nummer som Van Petegem, Hoste og Gusev i 2006.

Man kan håbe det ikke får indflydelse på podiet mv.
Skrevet af Il_Preferito
Du så ikke løbet?

De der forcerede bommen blev holdt tilbage, så der blev samlet op og efterfølgende har arrangørerne også meldt ud, at der ikke bliver sanktioneret.

At det franske jernbaneselskab så åbenbart finder det magtpåliggende at klage til politiet, er en ny krølle, men det får ikke indflydelse på cykelløbets resultat.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af jomic...
Jo, men læste BTs artikel, havde ikke fået med at løbsarrangørene allerede har meldt ud at der ikke bliver sanktioneret.
Skrevet af Il_Preferito
Jeg har ikke læst BTs historie om det, så det kan nemt være at danske medier blander tingene sammen.

Guy Dobbelaere sagde i hvert fald sådan her i går:

It wasn’t possible for the leading riders to stop sufficiently safely. The peloton was 10 metres away when the barrier started to close. By neutralising the race for a few moments to not penalise those who stopped, we respected the spirit of the rule
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af jomic...
BTs historie går på politisagen, jeg fik fortolket lidt hurtigt at det kunne få indflydelse på resultatet.
Skrevet af Il_Preferito
Det er tid til Ardennerne lige om lidt, men vi tyvstarter med De Brabantse Pijl i dag.

Et løb jeg ikke kommer til at se ret meget af - og som traditionelt heller ikke siger mig så meget - men Bling vinder.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af tobi
Så siger jeg, at Felline vinder. Han var bedre på stigningerne end Matthews i Baskerlandet og slog ham endda i en spurt, og har generelt været rigtig god i foråret. Men det er nu heller ikke sikkert, at det ender i en spurt, da Orica virkelig stiller med et ringe hold til denne type løb, og der nok ikke er mange hold, der ser store perspektiver i at trække Matthews med hjem.

Derudover er jeg noget spændt på at se, hvad Rasmus Guldhammer og CULT kan udrette i dag. Det må være deres hidtil største test og en vigtig prøve inden Amstel. Hvis han kan køre top 10 igen, vil det virkelig begynde at være en flot forårssæson han har gang i.

Skrevet af UdAfBusken
Så vil jeg da også lege med. Jeg siger Gallopin.

Felline har kørt et rigtigt flot forår, og det ser ud til at han har lagt et niveau på hele vejen rundt: Han kører stærkere på enkeltstarten, han klatrer bedre og han har lidt mere bid i spurten. Og så er han jo faktisk begyndt at vinde cykelløb.

Jeg er dog ikke sikker på, at et løb som det i dag passer ham specielt godt. Han virker ikke så god til at skulle sidde og bokse og kæmpe om placeringerne, hvor han let bliver kyst. Derfor passer de smalle veje, mange sving og meget op og ned ham ikke så godt, tror jeg.
Skrevet af Mr_bum
Så siger jeg Gilbert. Han plejer at gøre det godt i løbet, og er jo også forsvarende vinder. Og så håber jeg på, at han endelig er tilbage på allerhøjeste niveau
Skrevet af UdAfBusken
Puha, den blev lang for Hermans, men flot sejr til ham. Matthews et niveau over de andre i spurten for andenpladsen. Han bliver farlig i Amstel Gold Race, tror jeg.
Skrevet af jomic...
På live opdateringen stod der at BMC jagtede Hermans selv?

BMC are chasing behind Hermans. It doesn´t make sense!
Skrevet af UdAfBusken
Ja, det så lidt mystisk ud. Men Alaphillippe lå på mellemhånd, så det kan være, at de ville køre ham ind, så han ikke skulle hente Hermans, i tilfælde af, at han ville gå kold.
Skrevet af tobi
Matthews var så suveræn i spurten, at man kunne overveje om ikke han skulle have forsøgt at rykke på målstigningen. Det er selvfølgelig mere risikabelt med hensyn til at nogen måske ville kunne slå ham bagfra, men når de alligevel ikke fik hentet Hermans, er der jo ikke så meget værdi i at lade være.

Han var dog som jeg før fik nævnt begunstiget med et virkeligt dårligt hold, og kørte til trods for det et flot løb. Han bliver farlig på søndag, hvor han selvfølgelig også får bedre opbakning. Han var selvfølgelig også uheldig med at det lige præcis var en BMC-rytter, der var af sted foran, da netop det hold var klart stærkest og nok ville have kunnet køre alle andre hjem.

Vildt at Rebellin som snart 44-årig kan køre i top fem i sådan et løb. Så kan man ellers mene om ham, hvad man vil.

Og Guldhammer var sandelig med den forreste gruppe hjem, men havde ikke kræfter til en spurt og fik en fjortendeplads. Men en rigtig fin indsats af ham. Han får det dog svært søndag. Der er nok lige 3-4 gange så mange ryttere med, som er på det niveau som rytterne, der var bedre end ham i dag.

Med hensyn til min forudsigelse om Felline må jeg jo bare blankt kapitulere.
Skrevet af UdAfBusken
Med hensyn til min forudsigelse om Felline må jeg jo bare blankt kapitulere.


Jeg tror bare ikke, som jeg også skrev tidligere, at de belgiske/hollandske løb passer ham specielt godt. Han har brug for et lidt mindre stressfyldt løb, hvor stigningerne er en smule mere selektive og ikke så eksplosive. Han kørte dog et fornuftigt løb.

Også godt at se Guldhammer sidde med fremme. Amstel bliver nok en for stor mundfuld, men det kommer til at give værdifuld erfaring.
Skrevet af Il_Preferito
Åh, BMC. Dem kan jeg ikke rigtigt med. Trist det ikke lykkedes for dem at ødelægge det for deres egen mand i dag.

Bling bliver farlig på søndag, men Gilbert og Cauberg er lidt som kold øl og sommervarme. Det fungerer bare sammen.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af UdAfBusken
Bling bliver farlig på søndag, men Gilbert og Cauberg er lidt som kold øl og sommervarme. Det fungerer bare sammen.


Gilbert er også mit bedste bud. Selv på en kold decembermorgen kan Gilbert køre stærkt op ad Cauberg. Jeg har sjældent set en stigning passe en rytter så godt, som tilfældet er med Cauberg og Gilbert.

Men skulle det ske, at Gilbert ikke kan komme væk, er Matthews en af de største outsidere i min bog. Sidste år blev han nr. 12, men der var Gerrans kaptajn for Orica. Det er han næppe i form til at være i år. Samtidig virker Matthews til at have lagt yderligere på i år, så jeg tror ikke det usandsynligt, at han vil være at finde umiddelbart efter de allerbedste (Gilbert, Valverde, Kwiatkowski). Så er spørgsmålet bare, om han vil være tæt nok på dem til at kunne udnytte sin spurt, eller om han må nøjes med at spurte for sekundære placeringer.

Skrevet af repos , moderator
@ Pref

Jeg synes BMC kørte rigtig flot i går, og selv om Gilbert lurede på sin egen chance, så var det ret tydeligt, at man troede på Hermans. Gilbert fik lukket en del huller til de lykkeriddere, der forsøgte at køre op til Hermans, og på den måde blev forfølgelsen aldrig ordentligt organiseret.

Det er fint, når initiativ betaler sig, og Hermans holdt sgu kæden godt stram de sidste kilometer.

I afslutningen så Matthews imponerende ud, og der er godt nok bid i ham.

Pladserne 2-5 i går var ret stærkt besat med Matthews, Gilbert, Gallopin og Rebellin, og de ligner alle podiekandidater til Amstel. Matthews har selvfølgelig kørt sig i stilling som favorit, men som du skriver, så passer Cauberg og Gilbert bare godt sammen.

Det bliver interessant at se, hvilke af rytterne fra Baskerlandet Rundt, der har noget at skyde med på søndag.
Purito så stærk ud, og så er jeg spændt på at se, hvilke ryttere Etixx stiller med. Kwiatkowski og Tony Martin vil i hvert fald være en stærk duo, og Martin skal vel på et tidspunkt sætte trumf på med en klassikersejr.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Skrevet af Il_Preferito
Jeg har kun set de afsluttende kilometer og jeg er sådan set ikke uenig i at de kørte fint. Min kommentar skal primært ses i lyset af, at jeg simpelthen ikke bryder mig om BMC og at Gilbert en enkelt gang er tæt på at køre Hermans ind.

Orica kommer med et voldsomt hold og søndag er Blings helt store chance, synes jeg. Men igen, spørgsmålet bliver om de kan bringe det tilbage. Og selvfølgelig hvad Cauberg gør ved sprinterbenzinen i hans stænger.

Jeg vil tro Etixx satser hele butikken for Kwiatek. De har ikke rigtig fået noget med fra foråret og når den afsluttende stigning kommer så kort fra stregen, er Tony Martin ikke rigtig oplagt.

Og speaking of sløje forår, så må Lotto-Jumbo virkelig være presset i bund. 0 vundne cykelløb so far, selvom man i brostensløbene havde den formodentligt bedste mand til opgaven og et hold der var gearet til det. Nu er man så på hjemmebane og må nok forvente en ordentlig tur i mediemøllen, hvis man ikke er med til at tegne løbet.

Og med danske briller er det selvfølgelig kæmpestort at Valgren er lovet en delt kaptajnrolle på T-S. Det bliver fedt.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af UdAfBusken
Er I friske på en lille konkurrence i forbindelse med Ardennerne? Det fungerer sådan, at man giver sit bud på podiet i hvert løb. En rigtigt gættet placering giver tre point, mens en rytter, som ikke opnår den rigtige placering, men stadig kommer på podiet, giver et point (fx hvis jeg gætter på, at Gilbert vinder AGR, så giver det 1 point, hvis han bliver 2 eller 3 og 3 point, hvis han vinder).

Jeg kan godt lægge ud med at give mit bud, men jeg vil lige være sikker på, at der rent faktisk er nogen, der har lyst til at lege med.
Skrevet af repos , moderator
Jeg er frisk.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
annonce
0