Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Il_Preferito
Stybar er ved at være god til det der med at angribe et reduceret felt til slut. Præcis samme stunt som sidste års Tour.

Spændende etape i Paris-Nice også. Kristoff ligner en topfavorit i mine øjne, men Greipel er vel også i gruppen et sted. Og Bouhanni så jeg i hvert fald i bunden af den, for lidt siden.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af tobi
Det er ikke sikkert, de fanger dem. Chavanel er virkelig god i år. Fedt at se.
Skrevet af Il_Preferito
Ja, jeg er sgu også vild med, at Chava er tilbage på det der ligner fortidens niveau.

Suveræn spurt fra Bouhanni i dag. Og godt holdarbejde også.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af repos , moderator
Han var vild i går Chavanel, og så var det fedt at se Vanmarcke i god form inden klassikerne. Forhåbentlig undgår alle de uheld, han var plaget af sidste år, hvor han ellers også så ret stærk ud.

Kristoff viste svaghedstegn i går, og man kan måske frygte, at hans formkurve ikke er helt afpasset. Hans leadout blev dog også brugt for tidligt, da Cofidis ret smart valgte at holde igen til de sidste to-tre kilometer. Her var bl.a. Mørkøv allerede færdig.

Endelig så tager jeg sgu hatten af for Trek, der har leveret nogle fine resultater allerede. De har ellers haft et par hårde år, men både Stuyven og Alpeekspressen har leveret sejre, og i går kørte Theuns en andenplads hjem i spurten, ligesom Bonifazio gjorde forleden.
Bobridge blev ligeledes australsk mester.

Synes faktisk de har et spændende og alsidigt hold, selv om der måske er for mange ryttere, der synger på sidste vers, som Schleck, Hesjedal, Zubeldia, Devolder og Popovich.
Så har de et par ryttere i Felline og Arredondo, der skal have genrejst karrieren, efter en lovende start, og et par særdeles lovende navne i Stuyven og Jungels.

Et hold, der ofte går under radaren, men faktisk besidder kvaliteter til at kunne gøre sig alle terræner hele året rundt. Der er både til klassikerne, klassementet i GT og et par habile sprintere.
Man kan selvfølgelig argumentere for, at de bortset fra Cancellara, mangler den ypperste kvalitet, men de er startet lovende i denne sæson.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Skrevet af UdAfBusken
Du glemmer vist, at Jungels kører for Etixx, repos.

Trek har bestemt fået en god start på sæsonen med tre sejre til Cancellara allerede og en virkelig flot sejr til Stuyven i Kuurne. De har også fået nogle gode tilgange i år med Bonifazio og Theuns, men ellers er jeg ikke helt så optimistisk på Treks vegne som du er, repos.

Holdet har stadig mange ryttere, der enten har set sine bedste dage eller bare ikke har niveauet til at være andet end fyld på WT. De mangler i min optik nogle ryttere, der kan vinde cykelløb. Cancellara er selvfølgelig en megastjerne, men er færdig efter i år. Ellers ser Stuyven ud til at have taget skridtet op og kan måske blive en kaptajn i klassikerne i fremtiden. Bonifazio og Theuns er begge nogle gode tilgange, men de kommer nok ikke (endnu) til at tage specielt mange sejre på øverste niveau. Mollema, som vel er deres eneste seriøse klassementshåb, kører en masse fine placeringer hjem i løbet af året, men han vinder sjældent noget og mangler også lidt for at kunne kæmpe med om podiet i de store tours.

Ellers er der ryttere som Felline og Arredondo, der ganske vist har potentialet til at blive nogle virkelig dygtige cykelryttere, men det er uvist, om de kommer til at indfri det. Felline viste lovende takter sidste år, og kan han lægge lidt på endnu, kan han blive en virkelig interessant rytter. Arredondo havde en glimrende debutsæson, men har haft svært ved at producere resultater siden da. For mig virker han lidt for ofte ude af form, og jeg er bange for, at der er for meget Betancur over ham.

Desuden hæfter jeg mig ved, at Trek de seneste par år har måttet sige farvel til nogle af deres mest lovende ryttere. Jungels og Van Poppel i år, Gallopin og Bakelants et par år før osv.
Skrevet af repos , moderator
Havde sgu ikke fanget Jungels. Tak for det, Busk.

De har overrasket mig i år med især Stuyven i denne sæson, for jeg har dem som et temmeligt anonymt hold, og derfor fortjente de lidt opmærksomhed.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Skrevet af tobi
Lutsenko er en maskine!!

Og første udgave af Gaviria vs. Ewan gav Gaviria sin første WT-sejr på sin tredje WT-etape... Og han behøvede ikke engang spurte med hænderne i hornene. Det gik selvfølgelig også en smule opad, men alligevel. Han (bliv)er sindssyg.
Skrevet af UdAfBusken
Spændende med den første af mange dueller mellem Gaviria og Ewan, og sikke en vild spurt, han kører, colombianeren. Med 8-900 meter til mål sidder han på hjul af sin leadout i 20. position, 300 meter senere har han selv fundet et godt hjul umiddelbart bag Sagan. Han åbner også sin spurt tidligt fra noget der ligner 5. position, og slligevel formår han at holde Ewan bag sig.

I Paris-Nice fik sprinterholdene godt nok ødelagt det for hinanden (eller for sig selv), men hatten af for Lutsenko.
Skrevet af tobi
Wow. Morgendagens kongeetape i Tirreno-Adriatico har nu også måttet aflyses på grund af dårligt vejr. Det baner pludselig vejen for at Stybar, Van Avermaet og Sagan har en meget realistisk chance for at vinde løbet.

Det er voldsomt ærgerligt, at det lige netop er de to hårdeste etaper af Paris-Nice og Tirreno-Adriatico, der ikke har kunnet gennemføres.

I øvrigt var det en ganske spændende afslutning på dagens etape i Paris-Nice, hvor Ilnur Zakarin slog Thomas og Contador til sidst. Det blev for hårdt for Dumoulin (og trods alt også for Matthews, der smed 20 minutter), så Thomas er ny mand i gult og ligner Skys fjerde vinder af løbet i løbet af de sidste fem år.
Skrevet af tobi
Contador er fantastisk! Nu har han lige kørt et minut fra feltet med 50 kilometer igen. Det er nok tvivlsomt, om han lykkes med sit forehavende, men det er bare så imponerende en ærgerrighed, han besidder.
Skrevet af SotD
Fint cykelløb. Contador forsøger at gøre ondt på Thomas... Zakarin må bare ikke vinde, det magter jeg ikke.
Silkeborg IF
Skrevet af tobi
Thomas dør nu!!
Skrevet af tobi
Rolf har ret. Porte vinder løbet, hvis Contador og ham selv ender på samme tid. Jeg har lige tjekket deres hundrededele fra prologen, og der er Porte 19 bedre.

Selvfølgelig forudsat, at Thomas ikke laver et formidabelt comeback.
Skrevet af UdAfBusken
Wellens er vel umiddelbart den hurtigste af de tre i front, men har omvendt siddet derude hele dagen. Contador skal sætte sin lid til, at Wellens har nok tilbage til at slå Porte i spurten, for det kan han ikke selv. Forudsat at de ikke bliver hentet, selvfølgelig.

Contador er simpelthen fantastisk. Utrolig vilje han besidder.

Lidt synd for Henao, at han ikke har kunnet køre sin egen chance med den form, han er i (dermed ikke sagt, at han ikke burde have kørt for Thomas i går og i dag). Han kunne have vundet etapen i går, tror jeg, og han så også ud til at have overskud opad i dag.

Edit: Og hvorfor fanden kører Gallopin sådan på, når Wellens sidder ude foran? Virker mystisk.
Skrevet af tobi
Tillykke til Thomas. SINDSSYG afslutning!!!
Skrevet af UdAfBusken
Vilde billeder til sidst på opløbet.

Desværre ikke nok til at vinde løbet samlet for Contador, men hvor er han dog en formidabel cykelrytter.
Skrevet af SotD
Fandme en flot sejr af Wellens, selvom Gallopin gjorde alt for at ødelægge det.

Thomas fik ædt sig tilbage, men man må også konkludere, at han stadigvæk mangler en del for at kunne gøre sig i de rigtigt hårde etapeløb, når de store bjergdrenge er med.

Men flot og interessant løb hele vejen igennem. Contador ser OK ud, men han har ikke det bid der skal til for at sætte de næstbedste rigtigt af, og det er måske lidt bekymrende. Men der er selvfølgelig langt til Tour´en endnu.
Silkeborg IF
Skrevet af tobi
@UAB

Hvorfor skulle Contador ikke kunne slå Porte i en spurt? Er der nogen rytter, der er langsom i en flad spurt, er det vel netop Porte. Nu fes spurten lidt ud, så man kan selvfølgelig aldrig vide det, men jeg ville da vurdere Contador til at være noget hurtigere end Porte (selvom han heller ikke just er en raket, når det er fladt).
Skrevet af tobi
Fandme rutineret af Sky lige at smide en ekstra stor klinge på Thomas´ cykel, så han kunne køre hurtigere nedad. Det kan sagtens have gjort forskellen.
Skrevet af NUFC Dinho
Ja sammen med Gallopin blev det vel afgørende. Gallopin beholdt sin top 10 placering, så det viste sig at være fint han hjalp. Jeg tvivler dog på han havde styr på det og havde været spændende om det var tippet til Contadors fordel, hvis han havde holdt sig bag Skyrytterne.
Klub top 3: Newcastle,............................... Barcelona Spiller top 3: Ronaldo(fede), Ronaldinho, Romario
annonce
0