Helt igennem fantastisk etape. Og endnu mere fantastisk, at Chaves vinder. Det var lidt ærgerligt, at han var så bange på nedkørslerne på enkeltstarten, hvor han mistede tid, for ellers havde han været tæt på lige med Kruijswijk. Og er der nogen, der ikke holder med ham?
Men hverken LottoNL eller ORICA har nogle specielt gode hold, så det bliver virkelig spændende at se, hvordan tingene kommer til at forløbe i den sidste uge. Hvis Nibali havde været bedst i dag, havde løbet set lukket ud, men det må man da godt nok sige, at det ikke er.