Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af medc
Hvis man ser på det holdmæssigt, kan jeg kun se etape 16 og 20 som værende et problem for Kruijswijk, når der ligger stigninger tidligt på dagen, hvor han nok hurtigt bliver relativt isoleret. Specielt 20. etape kan blive giftig, hvis han allerede er isoleret på 1. stigning og der bliver angrebet af konkurrenterne på den næstsidste af stigningerne.

Kruijswijk står dog i mine øjne klart bedre end Domoulin gjorde i Vueltaen, da han ret beset bare er den bedste opad.
Liverpool FC og New Orleans Saints
Skrevet af NUFC Dinho
Kan se at Foliforov blev 4. i Tour de l´Avenir i 2014, da M. Lopez vandt. Han sluttede bl.a. foran Buchmannm, Vaervake, Ciccone og Latour, så det er ikke fordi talentet ikke har været der.

Klub top 3: Newcastle,............................... Barcelona Spiller top 3: Ronaldo(fede), Ronaldinho, Romario
Skrevet af Il_Preferito
Nej nej, han er ganske habil opad, Foliforov. Jeg havde ham blandt andet den dag, han blev 12, netop fordi han var en billig rytter, der kunne vinde fra udbrud.

Det der overrasker mig i dag, er at han kan køre så stærkt op. Medvinden forklarer selvfølgelig en del af det, men det er eddermandme stærkt kørt op alligevel.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af tobi
Det er jo også ekstremt sjældent, at en bjergenkeltstart ikke bliver vundet af en klassementrytter. Jeg kan ikke lige komme på et andet eksempel.

@medc

Yes, det er jeg enig i. Jeg fik mig nok lidt kluntet formuleret. Kruijswijks dårlige hold bliver først et problem, hvis han viser svaghedstegn, for som det er nu, kan de jo ikke køre fra ham, og så er det jo lige meget om han er alene. I hvert fald op ad bjergene. På nedkørslerne har han dog vist svaghedstegn, så der kan han måske rammes. Og hvis han falmer lidt opad, kan det også blive kritisk.

---

I øvrigt må Valverde så småt begynde at ærgre sig en smule over, at han ikke tog på højdetræningslejr, som de fleste andre sandsynligvis har gjort. Hvis det passer, at gårsdagens skuffelse var resultat af, at han ikke kan præstere optimalt i højderne, så er det altså lidt en forfejlet forberedelse ikke at have gjort det. Men med Ardenner-løbene som et mål også, har det nok været noget nær umuligt at få til at passe ind. Men de skal endnu højere op i næste uge, så det er lidt kritisk for ham. Til gengæld burde han vinde etapen på tirsdag.
Skrevet af NUFC Dinho
@Tobi

Garzelli kørte ikke klassement, da han vandt i 2010, men han var selvfølgelig god nok til at gøre det.
Klub top 3: Newcastle,............................... Barcelona Spiller top 3: Ronaldo(fede), Ronaldinho, Romario
Skrevet af tobi
Ja, det er selvfølgelig rigtigt. Men han havde dog kørt lige op med klassementrytterne på tre etaper (har jeg lige tjekket), så det er stadig ikke helt samme situation - men jeg ved godt, at det heller ikke var det, jeg skrev, så du har ret.

Det var i øvrigt også en enorm margen, han lige baskede favoritterne med ved den lejlighed.
Skrevet af tobi
Rasmus Guldhammer blev i øvrigt nummer to i Velothon Wales, der er et walisisk 1.1-løb. En skam, at feltet lige nøjagtig ikke nåede at hente Thomas Stewart, for så havde han vundet løbet. Jeg tror feltet fik samme tid som vinderen, så det var tæt på.
Skrevet af medc
Kruijswijk skal angribes nedad, hvor han netop har vist usikkerhed. Chavez, Nibali og Valverde har allerede et par gange kørt fra ham på nedkørslen, og havde det ikke været for Majka, havde Kruijswijk nok også styrtet på en nedkørsel.

Kunne godt tænke mig at se Movistar udnytte, at man har en rytter som Amador nedad.
Liverpool FC og New Orleans Saints
Skrevet af SotD
Jeg skal ellers lige love for at de har fået en gang Gaz i nat på Gazprom, siden både Foliforov og Firsanov lige pludselig kan køre fra de bedste, efter en etape hvor de begge blev sat til vægs af bedre klatrere... Især Firsanov, som har kørt sig selv langt ud af klassementet... Folivorie har dog haft pil opad på det seneste, men sgu ikke så meget. Og selv med medvind ville jeg ikke have spået ham indenfor et minut af vinderen. (Som jeg havde regnet med ville være Chaves eller Kruijswijk).
Silkeborg IF
Skrevet af tobi
Jeg er tilbøjelig til at være enig. Det er altså mistænkeligt, uanset hvor positivt man ønsker at forholde sig til tingene. Og Firsanov blev jo endda forsinket gevaldigt af Tinkoff-bilen, så han havde måske slået Valverde, hvis det ikke var sket. Man kan dog sige, at de sikkert slappede relativt af i går i forhold til favoritterne - især Foliforov, men Firsanov var jo med i udbruddet, så han gav den da gas i noget af tiden. Han endte dog med at smide 32 minutter, så det har i hvert fald ikke været en særlig hård sidste del af etapen for ham. Det ændrer dog ikke på, at det var mystisk, at de var så gode i dag.

Det var deres holdkammerat, Artur Ershov, til gengæld ikke. Han var hele tre minutter langsommere end den næstsidste og burde være røget for tidsgrænsen. Umiddelbart reflekteres det ikke i resultatlisten, men det gjorde det heller ikke for Pelucchi, da han røg ud, så jeg går ud fra, at han er ude af løbet.

Det var også lidt mærkeligt med Ulissi. Enten er han verdenshistoriens mest elegante rytter, eller også kørte han sig slet ikke ud i dag. Alligevel blev han nummer 11. Jeg forstår det ikke, for han lignede en, der overhovedet ikke anstrengte sig.
Skrevet af Il_Preferito
Foliforovs sejr lidt i "perspektiv":

Den eneste rytter, der holdte over 20 i snit på selve stigningen.

Gennemførte opkørslen på 18:53. Til sammenligning er Chaves næsthurtigst med 19:29. Efter Ferraris metode (det følgende er ikke mine egne udregninger, mind you), giver det 6,19 w/kg for Foliforiv, mens Chaves ligger på præcis 6.

--

Havde det været eksempelvis Nibali, der var kørt op med den fart og de watt-tal, havde vi nok ikke blinket med øjnene, men Foliforov lider selvfølgelig under at være russer og at køre på (efter min mening) et af de tre mest mistænkelige hold i cykelsporten, men ligemeget hvordan man vender og drejer det, er det en alt for hurtig opkørsel, når man kigger på de andre.

Ja, han kan have slappet af i går og have haft medvind, men det burde ikke gøre en forskel på 38 sekunder (til sammenligning er der næsten ikke 38 sekunder mellem 8. bedste og 27. bedste tid på bjerget), når de resterende ligger så tæt, som de gør. Også selvom han godt kan køre opad og efter eget udsagn elsker bjergenkeltstarter.

Der florerer en lidt mistænkelig video på nettet, hvor Foliforov er fanget på kamera fra en helikopter og suser forbi en AG2R-mand. Jeg tør ikke sige om den er 100% ægte (for den har et lille, spøjst hak efter kort tid), men han kører MEGET stærkere end AG2R-rytteren og det efter 15:50 på ruten, altså godt og vel midt på bjerget, så vidt jeg kan sjusse mig frem til.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af repos , moderator
Det er vildt, og selvfølgelig er han tanket op med lort. Det kan der vist ikke være tvivl om. Det er bare bemærkelsesværdigt, at det alligevel er så tydeligt.
Med tanke på, hvordan russerne i atletikkens verden er under lup, så er Gazprom-holdet sikkert ikke et hak bedre.

@ Pref
Hvilke to øvrige hold sigter du til?
Det ene må næsten være Turku Sekerspor.
Det andet: Androni?
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Skrevet af SotD
Det klip du omtaler, Il_Pref. Det er vist nok også krudtet... Altså sat op til næsten 2x hastighed. Så det ser ekstra voldsomt ud. Men det får tankerne lidt tilbage til da Armstrong "angreb" Basso på en lignende bjergenkeltstart for efterhånden en del år siden.
Silkeborg IF
Skrevet af Il_Preferito
Der er så mange, repos. Tyrkerholdet havde jeg helt glemt, men de skal selvfølgelig også med.

Androni er ganske rigtigt med, det samme er Astana (og deres udviklingshold).

Klippet ser meget mistænkeligt ud, ja. Kan dog ikke helt forstå, at klippet skulle være sat op i fart. Det er jo kun Foliforov, der bevæger sig hurtigt - medmindre han da er klippet ind.

Edit. Nu jeg kigger igen, kan jeg godt se grund til at tro, at AG2R-manden måske også er sat op i fart. Hans ben kører også ret stærkt rundt.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af Il_Preferito
Kan i øvrigt se, at Valverdes Canyon er så let, at det var nødvendigt at køre med to flaskeholdere i går.

Spændende om han kan sætte lidt fut i det hele i de kommende dage. I morgen ligner noget, der godt kunne være for ham.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af Il_Preferito
Så er IAM fortid i feltet.

Man har ikke kunnet finde en co-sponsor og vil ikke nedjustere til Pro Conti, så derfor lukker holdet i stedet.

Der har i en periode været snak om en fusion med BMC, men det har der nok ikke været penge til det hos nogle af parterne.

Så starter rivegildet om nye kontrakter lidt tidligere i år. Der er selvfølgelig spændende navne på holdet og Brändle, Coppel, Frank og hvad de ellers hedder, bliver nok ikke arbejdsløse, men der må dælme også være en del af dem, der må minimum et niveau ned.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af medc
Det er altid sørgeligt, når et hold er nødsaget til at lukke grundet manglende sponsorer. Jeg har svært ved at forstå, hvorfor man ikke har kunnet finde en løsning der gør cykelholdene mere uafhængige af sponsorater.

Så længe holdene og rytterne ikke kan vide sig sikker på mere end et par år, som en sponsoraftale typisk er, vil der altid herske en "win now" mode, hvorfor det ikke er så overraskende, at mange ser sig nødsaget til at dope sig...
Liverpool FC og New Orleans Saints
Skrevet af Il_Preferito
Heldigvis står Bora klar til World Touren og kan forhåbentligt tage en del af de ryttere IAM efterlader (ikke som en håndsrækning, men fordi flere af dem passer ok ind i profilen).

Med hensyn til "win now"-delen, så er det selvfølgelig en mere dybdegående diskussion og en af de vigtige ting i den, er at bestemme sig for om man essentielt tror på, at doping hersker i alle sportsgrene eller om eksempelvis cykelsport, atletik, langrend, et., blot er de frække drenge i klassen.

Jeg hører til førstnævnte og derfor køber jeg heller ikke udelukkende "win now"-argumentet. Det er klart, at pengene er mindre og sponsoraterne generelt er kortere i cykelsporten, men der må alt andet lige være mange "pressede" atleter på tværs af sportsgrene. Kontrakter, sponsoraftaler, medier og forventninger er ikke noget cykelsporten har patent på. Og det er doping heller ikke.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af Il_Preferito
Ja, og som jeg skrev dengang, så er han kandidat på alle hold Specialized sponserer. Som man også kan se på nyhederne, så er Specialized i midten af alle de rygter, tankeeksperimenter og hvad ved jeg, der florerer om Sagans fremtid lige nu.

Jeg tvivler på Astana har råd til hele Sagan-pakken, hvis ikke Specialized tilbyder at dække en del af den. Gazzettaen mener at vide, at Gatto, Juraj Sagan (selvfølgelig), Kolar og Erik Baska alle skal med, hvis Sagan skal til Astana. Og selvom Nibalis exit kommer til at frigive lønkroner og plads på holdet (for der ryger ryttere og staff med ham, det er næsten 100% sikkert), så kan jeg stadig ikke se, at de skulle have penge nok. Sagans kontrakt bliver enorm.

Men Astana ligner en favorit til ham lige nu. Men meget afhænger af om Specialized kan/tør kyle så mange penge efter ham og Astana, når man lige har haft nedskæringer på verdensplan.

Både Etixx og Trek er dark horses i ræset om hans underskrift, men hvis de finder sikkerhed for en co-sponsor (for Treks vedkommende handler det nok om en tredje sponsor og at Segafredo skal smide endnu mere), så vil jeg mene, at de er tilbage i front. Setuppet bør tiltale ham meget mere på begge de hold.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
annonce
0