To sidstnævnte er nu ikke bedre end Jesper Hansen, men i Trofimovs tilfælde handler det om nationalitet.
Lidt sent jeg hiver denne frem, I know, men kunne ikke lade være.
Jeg forstår ikke helt hypen omkring Jesper Hansen, og hvis man lige tager de rød-hvide briller af et øjeblik, så ville det da være fuldstændig galimatias at udtage ham. Han har intet bevist, som skulle retfærdiggøre en plads i Tour de France, som hjælper for en af de helt store favoritter. I hvert fald på bekostning af de andre nævnte.
Jesper Hansen har kørt én Grand Tour. Vuelta a España sidste år. Ganske vist en hæderlig en af slagsen, men man skal godt nok kigge langt efter hans gode World Tour resultater. Man kan altså ikke bare lige køre en god Tour de France på baggrund af nogle HC etapeløb som Langkawi, Norge Rundt og Criterium International. Han kører hæderligt, men ikke engang super godt i HC løbene, tilgengæld er han en rigtig god 2.1 rytter. Det kan der ikke herske tvivl om.
Men i World Tour regi, er han vel mere kendt for at udgå end for at gøre væsen af sig. På 3 sæsoner har han formået at udgå af følgende WT løb:
Vuelta al Pais Vasco ´16 og ´14
Volta Ciclista a Catalunya ´16 og ´14
Giro di Lombardia ´15
Criterium du Dauphine ´15
Amstel Gold Race ´15 og ´14
Paris-Roubaix ´14
Det er 9 udgåede løb, til sammenligning er han kommet igennem i 10 World Tour løb. Så en hitrate - for bare at genneføre - på 50% er bestemt ikke prangende. Hans bedste resultat på Tour´en er i øvrigt nr. 33 i Polen Rundt sidste år.
Til sammenligning har Kiserlovski to gange kørt top 10 i Giro d´Italia (3x top 15) og ligger gerne og kører 15-30 pladser hjem i de større etape og endagsløb. Han er bl.a. også blevet nr. 17 i Vuelta a España og nr. 5 i Fleche Wallone. Sidst han kørte Tour de France lå han nr. 22 da han udgik efter styrt.
Yuriy Trofimov har nogenlunde lignende meritter, med top 15 i både Giro (to gange) og Tour de France. I Giroen sidste år kollapsede han lidt til sidst, ellers lå han faktisk nr. 5 efter 16. etape. Han har, ligesom Kiserlovski, flere 15-30 pladser i etapeløb.
Så i stedet for at hive en dansker med, som måske kommer igennem med en 60. plads, så får man to ryttere der med stor sandsynlighed holder hele vejen, og som potentielt kan køre top 15-20 oveni hatten.
De ryttere Contador har med til at hjælpe ham i bjergene BØR være rigeligt. Om han har 6 eller 3 mand med til sidst er grundlæggende ikke vigtigt medmindre han skal ligge og jagte på flad vej - Bare deres kvalitet er tilstrækkelig til at sidde med, køre angreb ind og sætte ham op.