Jeg ved ikke om man kan kalde det decideret modvilje. Der har bare været perioder, hvor Cancellara har været lidt sværere at holde af end ellers.
Som markaap også er inde på, har han i flere omgange skabt sig meget og har ry for at være en kæmpestor primadonna. En meget professionel, dedikeret og seriøs cykelrytter, men en primadonna, der vil have sin vilje hver gang. Han har været en af de - hvis ikke den - varmeste fortalere for at løb skulle aflyses, når varme- eller kuldegraderne nåede et vist punkt, han kritiserer løbsledelser til højre og venstre og er selvfølgelig især berømt for episoden i 2010, hvor han effektivt annullerede Tour-etapen til Spa, fordi Franck og Andy skøjtede rundt på en våd nedkørsel.
Derudover er der selvfølgelig hele dopingdiskussionen, hvilket jeg egentligt godt ville kunne se bort fra, hvis det ikke er fordi Cancellara - meget lig Jens Voigt - i perioder har gjort en dyd ud af at kritisere dopere, når han selv er linket ret kraftigt til Fuentes (på trods af Dekkers nye bog), åbent har indrømmet at have samarbejdet med Cecchini og derudover har kørt på nogle af de mest suspekte hold i hans tid. Og i den periode kørt utroligt stærkt og sat beviste dopere på plads efter behag.
Men som sagt, det er en stor mester, der takker af, ingen tvivl om det.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.