Som der allerede er rørt lidt ved (i forhold til Lars Baks præstation i går), var det endnu et sløjt løb for Lotto, der sætter punktum for en rigtig skidt brostenskampagne.
Greipel er godt nok med forfølgergruppen hjem og får klemt en syvendeplads ud af strabadserne, men ellers er der noget langt mellem snapsene og det på et hold, der har et af de med afstand største talenter til løbene og derudover rutinerede kræfter som Roelandts, Debusschere og selvfølgelig Gallopin, der af uvisse årsager var det store håb på brostenene i år.
Nu venter så Ardennerne, hvor det eftersigende er meningen, at Benoot skal toppe. Det bliver selvfølgelig rimelig spændende, men underligt han ikke har skulle satse fuldt ud på især Flandern.
Det er selvfølgelig også et rigtig skidt forår for Sagan, der ender med at gå fra 2017 uden monumenter på kontoen. Og det i et år, hvor flere (undertegnede medregnet) havde forventninger om, han ville tage mere end et.
I går kørte han (og jeg bliver upopulær på den her, herinde) et helt idiotisk løb. Jeg er med på, han punkterer på to kritiske (!) tidspunkter, men at sidde og spille med musklerne som han gjorde, så langt ude, gav slet ikke mening. Det mindede mig om dagene på Cannondale og den tidlige tid på Tinkoff. Og er også meget godt i tråd med Riis´ vurdering af Sagan og hans evner som kaptajn ude på vejene.
Og så selvfølgelig også en kommentar til Van Avermaets sejr, der igen kommer i hus på, at han er feltets smarteste rytter og er en af dem, der er allerbedst til at restituere i et cykelløb. Med afstand forårets bedste rytter, meget godt understreget ved at han er den kun anden rytter til at vinde fire brostensklassikere eller -semiklassikere i én sæson.
Next stop: Verdensmester.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.