Snak

Flot sejr til Simon Yates på dagens etape af Romandiet Rundt.

Han sad i et skarpt udbrud, der blev hentet af en flyvende Richie Porte og kunne som den eneste hænge på og dernæst slå Porte i spurten. Med til historien hører det, at Porte umiddelbart lignede en, der koncentrerede sig om at putte mest muligt tid i konkurrenterne inden morgendagens enkeltstart hvor han formentligt massakrerer Simon Yates (og mange andre).

Porte bliver et spændende bekendtskab til Touren i år. Man kan selvfølgelig altid snakke om den berømte/berygtede dårlige dag, men han udvikler sig virkelig år for år og er efter min mening den eneste, der (sammen med Quintana) kan snakke med om at være ligeså god opad som The Dawg. Porte er blevet mere eksplosiv i sit antrit og kan holde det her uhyggelige tempo i 10-15 minutter og der vil være rigtig mange, der skal stå tidligt op for at hænge på - på forhånd tør man vel kun "garantere", at det er Froome, Contador og måske Bardet og Valverde, der kan stå imod.

Og netop The Dawg blev parkeret med over et minut i dag. Når han ikke er i form, er han et imponerende kedeligt og usexet stykke cykelrytter, der dog kan forsvare sig med, at han ser pænt tyk ud lige nu.

Så var der i øvrigt også livstegn fra Tejay van Garderen, der jo i år fokuserer på Giroen og deler kaptajnrollen med Rohan Dennis. Kører han en fornuftigt enkeltstart i morgen, kan det være vi allesammen igen kan få lidt forhåbninger til ham, som han så kan gøre håbløst til skamme i løbet af Giroen.

Medmindre Porte styrter i morgen, vinder han Romandiet og sætter en tyk streg under hvor godt et hold BMC efterhånden er. Det er vel kun Quick Step og Movistar, der indtil videre i sæsonen er ligeså giftige.

Flot af Porte. Det er jo ikke noget nyt, at Tejay ser godt ud i et ugelangt etapeløb. Det er vel næsten hans speciale. Men opløftende er det da.

L´Avenir-vinderen Gaudu viser igen, at han muligvis allerede er nutidens mand ved at blive nr. 10 på etapen.

Grivko er i øvrigt rejst hjem og blevet far til en søn, der skal hedde Michael.

Jesper Hansen er som ventet med på Astanas Giro-mandskab, der kun tæller otte mand, da man har valgt ikke at udtage en erstatning for Michele Scarponi.

Fin gestus af Astana. Jeg ikke regner med, at Cataldo kan kæmpe om andet end de yderste pladser i top-10. Det tror jeg ikke, Vino/Martinelli vil være tilfredse med. Men til gengæld har næsten alle ryttere gode chancer i udbrud.

TV2 har holdt talentspotningsmøde og Brian Nygaard og Rolf Sørensen har sat et nimandshold af de største talenter fra årgang 1994 og senere. Legen går kun ud på at nævne de ni største talenter, og der skal ikke tages hensyn til egentlig holdsammensætning. På deres hold er kun fem ryttere, der også bliver valgt af mig.

Fernando Gaviria (1994)
Rolf synes åbenbart ikke, at han hører til blandt de ni største talenter i verden (og åbenbart er han et mindre talent end Søren Kragh og Mads Würtz). Nygaard havde dog nævnt ham, og jeg kan ikke helt se, hvordan man kan komme uden om ham. Han er god både på banen og på landevejen, hvor han virker som en af verdens absolut hurtigste ryttere. Derudover har han set god ud i løb som Milano-Sanremo og de lettere brostensløb, og jeg tror han bliver en magtfaktor på brostenene i fremtiden og en stor vinder.

Miguel Ángel López (1994)
Colombianeren, der efter sigende skulle være bedre end Quintana på den alder har haft en skadesplaget start på sin professionelle karriere, men sidste år viste han klassen, da han tog den samlede sejr i Schweiz Rundt som 22-årig. Han virker som et fænomen, og når man tænker på, at han først begyndte at cykle i en sen alder, ligner han en værdig arvtager til Quintana - eller rettere, en værdig rival til ham. Så stor forskel er der jo heller ikke på deres aldre, så de kommer til at få mange dyster mod hinanden.

Egan Bernal (1997)
Jeg fortsætter i den colombianske rille, men nu med den tre år yngre MTB-sensation, Egan Bernal, der har kørt enormt flot i år på trods af sine blot 20 år. Han har endnu ikke vundet noget som professionel, men han kunne næsten sidde med de allerbedste i forrige uges Tour of the Alps, og om et par år bør han være klar til at tage kampen op på den helt store scene. Nu krydser jeg bare fingre for, at han ikke lander på Sky til den kommende sæson, som rygterne blandt andet går på.

Gianni Moscon (1994)
Cykelsportens øjeblikkelige persona non grata skal lige lære at opføre sig ordentligt, men rent talentmæssigt er han ikke til at komme uden om. En femteplads i Paris-Roubaix og flot arbejde som hjælperytter dybt inde i Liège-Bastogne-Liège vidner om, at han kan gebærde sig i alle typer af endagesløb, og han kunne være et godt bud på den rytter, der kan vinde alle fem monumenter.

David Gaudu (1996)
Han er kun tre måneder ældre end Bernal og har i år imponeret på den helt store scene, hvor han har hentet en top ti-placering i Flèche Wallonne, hvilket han nok også ville have gjort i Catalonien Rundt, hvis han ikke var blevet fanget på den famøse Sky-nedtursetape. I det forgangne Romandiet Rundt var han også fint med fremme i det kuperede terræn, men som alle andre store franske etapeløbstalenter ser den forsvarende Tour de l´Avenir-vinder ud til at være udfordret i kampen mod uret.

Resten af de to herrers hold består af Mads Würtz Schmidt, Søren Kragh Andersen, Caleb Ewan og Robert Power. De to danskere er i mine øjne ikke helt deroppe, og Mads Pedersen er i mine øjne et større talent (og han er også et par år yngre). Robert Power kan jeg ikke helt forstå, de har valgt, men jeg følger heller ikke så meget med på U23-scenen, så jeg kan ikke vurdere ham ordentligt. Ewan er for en-dimensionel til min smag, og jeg gider ikke have en ren sprinter på mit hold. Derfor fuldbyrdes holdet med de følgende fire ryttere:

Tiesj Benoot (1994)
Han har stået lidt i stampe det sidste års tid, men jeg tror nu nok han skal lykkes med at tage skridtet hele vejen op til verdenseliten. Det er skidt, at han endnu ikke har vundet et løb som professionel, men den sæson han leverede som 21-årig i 2015 var så imponerende, at jeg ikke har mistet troen på ham endnu. Han virker til at have sat sig lidt mellem to stole i foråret, hvor jeg synes han burde fokusere på brostensklassikerne og så lade Ardenner-klassikere være Ardenner-klassikere. Den eneste disciplin han ikke magter er enkeltstarten, men ellers er han en af de mest komplette ryttere i feltet. Han er endda ikke langsom på trods af sine nul sejre.

Wout van Aert (1994)
Okay, nu begynder jeg at snyde lidt ved at nævne cross-ryttere. Men van Aert viste et par gange sidste år, at han bestemt også kan gøre sig på landevejen, hvor han vandt prologen i Belgien Rundt og kørte i top ti ved de belgiske mesterskaber på en hård rute. Han er dobbelt verdensmester i cross, hvor han sammen med den næste på listen er et par niveauer over alle andre, og han virker som et større talent end folk som Zdenek Stybar og Lars Boom, der jo har fået ganske succesfulde karrierer efter et skifte fra cross-verdenen til landevejen. Og han har allerede bekendtgjort, at han vil køre alle brostensklassikerne i næste sæson. Det kan jeg slet ikke vente med at se.

Mathieu van der Poel (1995)
Han er fire måneder yngre end sin evige rival, van Aert, men den hollandske eks-cross-verdensmester er om muligt et endnu større talent end belgieren. Jeg har set en del cross de sidste par år, og mens van Aert har været stabiliteten selv, har van der Poel haft perioder, hvor han var niveauet over van Aert. Han snakker også om snart at tage skiftet til landevejen, og jeg ser ingen grund til at tro, at de to ikke skulle kunne fortsætte deres rivalisering på Nordeuropas mark- og landeveje på cyklerne med de smallere dæk.

Vincenzo Albanese (1996)
Da han som 19-årig vandt det store italienske endagsløb, Trofeo Matteotti, fik det hele cykelverdenen til at spærre øjnene op. Få uger senere var han ikke langt fra at tage en imponerende sejr i Europamesterskabet, men hans tidlige fremstød holdt ikke hele vejen til stregen. I år har der været lidt mere stille om ham, men i en alder af blot 20 år står han til at skulle debutere i Giro d´Italia om fire dage, og jeg er meget spændt på at se ham, de kalder den nye Peter Sagan, an på nærmere hold.

Det ville være rigtig fint at høre præcis hvad det er Van Aert og Van der Poel kan, der gør at de kan presse sig foran eksempelvis Caleb Ewan. En-dimensionel (hvad betyder det i øvrigt, når man er sprinter?) eller ej, Ewan har vundet løb på World Tour-niveau, hvor begge cross-drengene har til gode at gøre sig gældende, ligesom han altså kun er henholdvis et halvt år og to måneder ældre end de to.

Lars van der Haar har også et rigtig skarpt cross-CV og er so far blevet kørt midt over i landevejsløbene.

Jeg er med på, at de begge er store talenter, men det er sgu sjovt at forfordele dem på den måde, når man reelt intet aner om deres niveau på landevej. Jeg tror Van Der Poel bliver god, men for begge er det nok et stykke ude i fremtiden.

Power har i øvrigt alle muligheder for at blive en world beater. Eller havde i hvert fald før sin knæskade, der viste sig at være mere alvorlig end først antaget.

Og meget apropos Moscon har Team Sky i dag meddelt, at han har fået seks ugers løbskarantæne, ligesom han er blevet sendt på et lille "diversity awareness"-kursus.

De seks ugers pause passer formentlig rigtig pænt ind i Moscons løbsprogram, så det er en skvattet straf, men det skal selvfølgelig nævnes, at han bliver fyret, hvis det sker igen.

Van Der Poel har i hvert fald generne med sig, skulle man mene.

Hugh Carthy er endnu en rytter, der har bevist sig og heller ikke er kronisk skadet. Adrien Costa og Giulio Ciccone er to, der endnu ikke har bygget videre på sidste sæsons succes. Ciccone har dog kæmpet hjerteproblemer siden efteråret.
Ryan Mullen har vist sig som en mere end habil enkeltstartsrytter.

Så der er en del navne, der presser sig på, men fælles for mange af dem er, at de endnu ikke har været vildt stabile i et professionelt felt. Men ok, de kan jo også kun maksimalt være 23 år.

Van der Poel er tidligere juniorverdensmester på landevejen, og som jeg sagde, så viste van Aert sidste år, at potentialet på landevejen også er stort.

Og Lars van der Haar er tre år ældre end de to og en klart dårligere cross-rytter, så jeg ved ikke helt, hvad du bringer ham op for?

Der skal jo trædes i pedalerne, og der er fokus på aerob udholdenhed i både landevejscykling og cross, så så forskellige er de to ting jo heller ikke (det er ikke transformationer a la Roglic vi snakker om), og mange i cross-verdenen mener jo, at de er de vildeste (cross-)ryttere nogensinde og med et højere niveau end folk som Sven Nys, Niels Albert, Lars Boom og Zdenek Stybar på trods af deres meget unge alder. Og de har allerede været altdominerende i i hvert fald to sæsoner.

Ewan kunne nok også have fået Albaneses plads på mit hold, og Adrien Costa var også inde i overvejelserne. Ewan er en-dimensionel i forhold til at han egentlig ikke kan meget andet end at spurte. På trods af hans lille størrelse kører han dårligt opad og er lidt ligesom Cavendish på den vis, og det tiltaler mig bare ikke så meget. Han kan sikkert nok vinde Milano-Sanremo og blive verdensmester på en nem rute, men de egenskaber han besidder er ikke nogen, der i min bog er nok til at få ham skreget op som det helt store århundredetalent. Der skal gerne lidt mere alsidighed til (og jeg er klar over, at du sikkert er uenig med mig her). Han er selvfølgelig velkommen til at modbevise mig, men jeg har fortsat mine forbehold omkring ham (dog var det overraskende positivt, at han sad med til spurten i Milano-Sanremo).



Og noget helt andet: Giro-arrangørerne har valgt at indføre en konkurrence, hvor man kan køre om at være den hurtigste nedkører i feltet i årets løb. Det er mildest talt ikke blevet vel modtaget.

Edit: Og hvis jeg nu kunne læse og forstå (eller bare huske, hvad jeg læser), havde jeg nok fortolket dit spørgsmål til Ewan lidt bedre :D

Så må mit svar bare være at rene sprintere ikke er nogen, jeg rangerer som kandiderende til titler som de bedste ryttere.

Hvis man kan vinde Grand Tour etaper (og sikkert mange af dem) samt vinde løb som Milano-San Remo så fortjener man selvsagt at være blandt de ti bedste, når man snakker om talent. Men at du mener det må være anderledes er selvfølgelig op til dig. Det er dog noget svært at være uenig i, at han skal være på den liste medmindre man har en meget stor antipati.

Der er kun ni pladser ;)

Men ja, jeg kan godt lidt se det. Det var måske også fordi, jeg var provokeret af, at det var den eneste sammen med Moscon, som både Rolf og Nygaard havde valgt, mens Rolf åbenbart ikke havde valgt Gaviria, men til gengæld flere danskere. Og så vægter jeg bare generelt sprintere lavt (som jeg nok efterhånden har fået forklaret).

Jeg synes desuden godt man kunne plædere for Sam Oomen, Sondre Holst Enger, Marc Soler, Sebastian Henao, Stefan Küng, Loic Vliegen, Pierre Latour, Lennard Kämna, Jakub Mareczko, Riccardo Minali, Michael Gogl, Florian Senechal og flere jeg sikkert har glemt i farten.

Over dem, jeg har nævnt? Eller som boblere? Nogen af dem er vist også for gamle (Latour er i hvert fald 93´er).

Men ved aerob udholdenhed stopper sammenligningerne så også bare sådan mere eller mindre.

Jeg er som sagt med på, de er store talenter, men jeg har svært ved at forstå hvordan de kan presse sig foran en rytter, der allerede har en lang række af topresultater bag sig på landevejen. Og når den ene skal forsvares med et juniorverdensmesterskab, men World Tour-etapesejr og top 10-placering i et monument ikke rigtig regnes for noget i ligningen, er vi nok ude i, at jeg ryster lidt på hovedet.
Heldigvis har du jo selv forklaret, at det er fordi, du ikke bryder dig om rene sprintere, hvilket så må være hele bevæggrunden her.

Van der Har har været (og er ret vel beset stadig) en rigtig god crossrytter. Som så er blevet kørt agterud, når han har været med Giant på landevejen. Jeg prøver egentligt bare at sige, at der ikke er garanti for, at nogle af de to cross-fyre udvikler sig som Stybar og Lars Boom.

Historien er jo f.eks. den samme om Sven Nys, som du selv bringer op. Det er ikke mange, der ryster i bukserne over hans landevejsresultater, selvom han vel er det nærmeste cykelcross kommer Eddy Merckx.
Og Niels Albert var ligeså ringe.

Men ved aerob udholdenhed stopper sammenligningerne så også bare sådan mere eller mindre.

Haha, okay. Det er jo heller ikke den klart vigtigste egenskab for en cykelrytter...

Vi får se, hvad det bliver til med dem. Jeg tror på, de bliver the real deals, men der er jo ingen grund til at prøve at overbevise dig om det, når jeg jo ganske rigtigt ikke kan vide det. Og sådan er det jo gerne med denne slags talentspejderi.

Og ja, ja, Ewan, du er en dygtig rytter. Undskyld min formastelighed.

Men er vi enige om, der er markant forskel på distance og udfordringer, når vi taler cross- og landevejscykling? Jeg troede egentligt, du kunne forstå den uden udpenslingen, men ok, den er svær i dag.

Forskellen på dit og mit ´talentspejderi´ er så bare, at Ewan allerede er the real deal og at cross-drengene (i landevejssammenhæng) slet ikke er.

For tredje gang, tror jeg skam også de bliver gode. Jeg prøver bare at sætte det hele lidt i perspektiv, når Stybar og Boom fremhæves som skoleeksemplerne - der er som sagt eksempler hvor ryttere, der har domineret de to, ikke kunne levere noget som helst på smalle dæk.

På samme måde aner vi heller ikke om Simon Andreassen bliver en god landevejsrytter. Men jeg tror det og her betyder Jakob Fuglsang, Cadel Evans og Ryder Hesjedal ikke alverden.

Men hvor meget har Sven Nys og Niels Albert villet det? Det må også lidt være et spørgsmål om det - jeg har aldrig hørt om, at de har forsøgt transitionen til landevejen, hvilket blandt andet skyldes, at der er rigeligt med penge i cross-sporten i Belgien.

Til gengæld har jeg som sagt hørt, at van Aert og van der Poel anses som værende bedre ryttere end Stybar var, og han har immervæk været tæt på at vinde Paris-Roubaix flere gange og er blevet en fremragende landevejsrytter.

Og ja, på landevejen er de ikke the real deal, men det er de jo da så sandelig inden for cross-verdenen. Der er jo nærmest ingen andre real deals, fordi de to freaks kan sætte alle med to minutter snart sagt hver gang, de sætter sig i sadlen. Men det kan da godt være, jeg undervurderer sværheden af skiftet en smule. Rent fysiologisk kan jeg bare ikke helt se, hvorfor det ikke skulle kunne lade sig gøre.

Jeg er selvfølgelig godt klar over, at de helt specifikke arbejdskrav naturligvis er forskellige de to discipliner imellem, men der er jo dog så mange fællestræk, at jeg vil gå ud fra, at en omlægning af træningen vil kunne omstille en god cross-rytter til at blive en god landevejsrytter. Der skal selvfølgelig noget udholdenhed på, og de skal vænnes til at køre de mange timer, men det at køre de mange timer er jo ikke den virkelige udfordring i landevejscyklingen. Her er det jo altså også den høje intensitet i finalerne, der er det vigtigste. Så det man skal lære er jo (i gåseøjne) at kunne køre et godt cross-løb (arbejdskravsmæssigt) efter flere timer i sadlen.

Nu går jeg ud fra, at hele essensen i sådan en talentsnak drejer sig om potentiale, og derfor vil der af gode grunde altid være en masse usikkerhed og hvad-nu-hvis osv. Der er jo ingen tvivl om, at Caleb Ewan er en klart bedre cykelrytter end fx Van Aert og Van der Poel pt., men når snakken udelukkende går på potentielt topniveau, kan jeg godt forstå, at man har sine forbehold omkring Ewan. Det har jeg i hvert fald (dermed ikke sagt, at jeg ikke tror, at han kan blive en verdensklasse cykelrytter en dag, jeg er bare langt fra overbevist endnu).

Sjovt nok fulgte jeg Van der Poel en del allerede som junior (en af mine gode venner kørte for landsholdet som junior, så dengang fulgte jeg en del med i juniorcykling), og der var han et niveau over alle andre, måske lige med undtagelse af Mads P. Nu ved jeg godt, at resultater som junior ikke siger det helt store i forhold til at skabe sig en karriere som professionel cykelrytter, men det er jo ikke fordi Van der Poel er gået i stå siden, han har bare ikke prioritet landevejen ret højt. Han har dog alligevel i glimt vist glimrende evner på landevejen, bl.a. med en samlet sjetteplads i Belgien Rundt som 20-årig, en sejr foran etablerede WT-ryttere i Ronde van Limburg som 19-årig osv. Jeg tror bestemt, at han kan blive en stjerne på landevejen.

Jeg synes desuden godt man kunne plædere for Sam Oomen, Sondre Holst Enger, Marc Soler, Sebastian Henao, Stefan Küng, Loic Vliegen, Pierre Latour, Lennard Kämna, Jakub Mareczko, Riccardo Minali, Michael Gogl, Florian Senechal og flere jeg sikkert har glemt i farten.

Er der da nogle af ovenstående ryttere, som du ville vælge frem for dem, som tobi har på? Stefan Küng kunne måske presse sig på, men han har nok lidt lidt under en skadesplaget start på karrieren som professionel.

I begyndelsen af årtusindet kørte Nys for Rabobank og var med i en række landevejsløb hver sæson, mens Niels Albert er/var mere handicappet af at køre på et crosshold, der ikke rigtig får mange muligheder på landevejen.

Det kan selvfølgelig "sagtens" lade sig gøre fysiologisk og de er potentielt også større talenter end Nys var, men fysiologisk kunne det største monster, crosssporten har set, ikke overføre det til landevejen, når han fik chancen. Det er helt rigtigt, at en fuldbyrdet satsning på landevejen taler til de to unge herrers fordel, men lad os nu lige se hvordan det helt konkret spiller ud. Selvom de er store talenter, er det nok ikke World Tour-hold, der lige nu står i kø for at skrive kontrakt med dem.

Det betyder i øvrigt ikke alverden i transitionsdiskussionen, at de anses for at være bedre CROSSryttere end Stybar, men det er en sidebemærkning.

Det jeg protesterer imod, er at de regnes for større landevejstalenter end ryttere, der allerede har større resultater end de har. De fortjener groft sagt ikke at blive nævnt i samme liga som Miguel Angel Lopez, Moscon, Gaviria og Ewan, når der tales om landevejscykling.

Og selvom diskussionen drejer sig om potentiale, er de efter min mening stadig ikke at regne foran landevejsrytterne. De har måske gigantisk potentiale, men de andre er allerede begyndt at realisere det og det er efter min mening en kæmpe bias at nævne ikke en, men to crossryttere blandt de ni største talenter på kloden, når diskussionen handler om lande-fucking-vej.

Og lad mig så til slut igen understrege, at jeg også tror, de er the real deal. Især Van der Poel er nævnt som en rytter, der kører rigtig flot opad, når han er med på landevejen, men det er bare ikke det samme som at jeg tror han nødvendigvis bliver en bedre Ardenner-rytter end eksempelvis Sam Oomen (som jeg regner for et kæmpe talent i det regi).