Når okay, så har jeg taget fejl af Vogeserne og Jura bjergene.
Er meget sikker på, at Froome som minimum kommer til ikke at miste tid til Aru på de store bjergetaper, og når han samtidig har lidt tid til ham nu og en enkeltstart til sidst, ser jeg Aru have meget, meget svært ved at vinde. Derfor forstår jeg heller ikke du skriver, at Froome er nødt til at køre offensivt. Han har tid til sine konkurrenter og oven i købet en enkeltstart, der bør passe ham godt, og hvor han vel kan regne med minimum et halvt til halvandet minut ift. til Aru. Aru er en rigtig fed ryttertype, og det var en stor oplevelse at se hans vuggende stil op ad La Planche, men ser ham desværre som tæt på chanceløs.
Jeg kan ikke mindes, at Aru nogensinde har været bedre end Froome op ad, måske Vuelta ´15 inden Froome udgik. Og det er en vigtig pointe: Ingen har siden 2013, måske endda ´12, kunnet hamle op med Froome i topform, og han rammer nok topformen lidt senere i år, så han har bedre chancer i Vueltaen, hvilket nok er klogt, så han ikke får en halv off-day som på Alpe d Huez i både ´13 og ´15, hvor løbet dog begge steder var tæt på afgjort.
Kan heller ikke se, at Belles Filles er et særlig godt fingerpeg omkring favoritternes styrke i bjergene, da den er så kort. I ´12 kunne selv Evans, der ellers var skrald det år, følge Wiggings, Nibali og indtil de sidste par meter også Froome. Tror også, at Froome hvis han virkelig "gad", havde kørt med Aru, hvilket han halvt indikerer her.
http://www.feltet.dk/nyheder/froome_i_gult_en_fantastisk_foelelse/En Valverde i absolut topform havde været fed at have med, tror dog også han ville tabe.