Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Halil
Godt kørt af Froome i en svær situation og godt holdarbejde fra SKY.

Samtidigt fine kommentarer fra Froome vedrørende angrebet. Ingen surhed fra ham.

Quintana viste, hvor svært det havde været for Froome at køre alene havde han ikke nået tilbage tids nok.
Hva kan jeg hjælpe med hr. Andresen??
Skrevet af NUFC Dinho
Det er uden tvivl det bedste vi har set EBH i nogle år, men selvfølgelig er han stadig ikke på niveau med 2011. Hvis man påstår det, så er det fordi man ikke fulgte med den gang. At snakke Kwiatkowskis præstation ned til det forventede giver ligeledes ikke nogen mening. Han har nærmest alene holdt diverse udbrud i snor på de første bjergetaper og samtidig guidet Froome igennem på de flade. Var bl.a. ham der kørte Froome frem i den perfekte position i finalen i går. Hvis man ser bort fra dem, der kører sin egen chance, så er der vel næppe nogen tvivl om at Kwiat har været stærkeste mand i Touren.

Bling har helt sikkert hævet sit niveau en ekstra tand og begynder efterhånden at nærme sig Sagan. Sagan er dog stadig hurtigere i en flad spurt, så der er stadig noget vej for Bling til en grøn trøje de kommende år. Ville dog være et fedt løb, hvis de kørte som Sagan sidste år og Bling i år. Ret beset kunne de jo ende som allierede og konkurrenter på samme tid.
Klub top 3: Newcastle, Barcelona,............................... AB Spiller top 3: Ronaldo(fede), Ronaldinho, Romario
Skrevet af NUFC Dinho
Der var i øvrigt mange højdepunkter i dag, men dette med Périchon var af de bedre.

https://www.youtube.com/watch?v=WUVg5hTrevg

Sjældent man ser nogen køre sådan, når det ikke er en af de vanvittigt stejle.
Klub top 3: Newcastle, Barcelona,............................... AB Spiller top 3: Ronaldo(fede), Ronaldinho, Romario
Skrevet af SotD
I forhold til hele den her snak omkring Boasson Hagen og at han skulle have lagt på år for år, så er det da en værre omgang vrøvl. Boasson Hagen brød igennem som det største talent i et par sæsoner og bragede ind på World Tour scenen i 2009 hvor han blandt andet vandt Tour of Britain, Gent-Wevelgem, En etape i Giroen (Og yderligere fire top 3 placeringer på flade, semi kuperede og en enkelstarter). Derudover voldtog han de andre i ENECO Tour med to etapesejre og den samlede. Undervejs var han kun udenfor top 10 en enkelt gang. Han tog i øvrigt også to etapesejre og en samlet tredjeplads i Polen Rundt. Året efter var det lidt mere stille, men han blev dog nr. 6 i pointkonkurrencen i Touren efter 7 top 10 placeringer. Han tog etapesejre i Dauphine, Tirreno, Oman og Qatar og kørte på podiet i fem endagsløb, foruden at blive nr. Omloop Het Nieuwsblad.

I 2011, som andre også har nævnt, hapsede han så lige to etapesejre i Tour de France, igen nr. 6 i pointkonkurrencen og i alt 8 placeringer i top 10. Derudover sejre i Vattenfall og ENECO, og nr. 8 til VM.

Siden da er det sådan set kun gået én vej, med sporadiske opblomstringer. Han har konsekvent ligget i top 10 på 5-10 forskellige etaper i de Grand Tours han har kørt, fordi han er så stærk og hurtig som han er. Særligt de svære og stigende spurter har været hans gebet.

I følge PCS har han i øvrigt også "kun" taget fem top 10 placeringer i dette års Tour, så det er absolut ikke noget nyt eller unikt. Jeg har desuden svært ved at se at man skulle være overrasket over hans præstationer på etape 14. Det var en afslutning der lå perfekt til ham, og skulle jeg udpege 5 favoritter til en afslutning som den, ville han klart være én af dem. Formentlig sammen med Matthews, van Avermaet, Gilbert og måske Fabio Felline eller Sonny Colbrelli.

Det der imponerer mig mest er sådan set at han har kørt en 2. og en 3. plads hjem fra en flad spurt. Men det vel og mærke en flad spurt uden ryttere som Cavendish, Sagan, Demare, Coquard, Ewan, Gaviria mfl. (Demare var vist med i den ene af dem). Og han har trods alt vundet massepurter før (eller i hvert fald kørt podie).

Den rytter der har overrasket mig mest, i positiv henseende er Warren Barguil. Den energi han har til at sidde i udbrud dag efter dag er beundringsværdi. Han smed hurtigt en del tid, og er siden klatret højere og højere op, uanset om hans forsøg har været vellykkede eller ej. En etapesejr, en 2, plads, en 5. plads og en sikker bjergtrøje, foruden sin aktuelle placering som nr. 12 i klassementet er væsentligt over hvad jeg havde forventet. Selv hvis Barguil var kommet for at køre klassement, havde han jo ikke opnået så gode resultater. Så havde han måske ligget nr. 8 eller 9 samlet, men uden etaperesultater og bjergtrøje.

Derudover er jeg helt enig i at en rytter som Kwiatkowski har overrasket positivt. Han er en aldeles fremragende rytter, men i de høje bjerge har han ofte haft problemer. Det ser ikke ud til at være tilfældet i denne Tour. Landa er også for mig at se overraskende. At han så konsekvent kører med i toppen overrasker mig en smule, når han nu ikke selv er kaptajn. I klassementhenseende er det tilgengæld Uran der har overrasket mig mest. Jeg havde ingen forventninger til ham inden Tour starten, andet end at han måske ville ligge og køre med om en 8. plads.

I den anden ende er jeg enormt skuffet over André Greipel. Han har haft et stærkt setup omkring sig, men præsterer slet ikke. Og det endda i et ret vagt felt. Han burde være den sikre første udfordrer til Kittel, men han har vel kun været i nærheden af noget en gang. Jeg er også en smule skuffet over Stephen Cummings som efter min mening har lurepasset så tilpas længe at han ikke får noget med hjem. Han forsøgte en enkelt gang og kørte flot, men med den kongeform han kom til start med har han ramt for lidt/forkert. Jeg savner også bedre form fra Atapuma, Rolland, Ulissi og Pantano, men det er der sikkert forskellige årsager til.

Derudover kan jeg ikke undlade at være lidt imponeret over den udvikling Tiesj Benoot har gang i. Jeg var overbevist om at han ville være en stor brostensstjerne på nuværende tidspunkt da jeg så hans gennembrud. Nu tænker jeg sådan set at han kan være en potentiel top 10 rytter i de ugelange etapeløb også. Om det så er en god vej at gå skal jeg lade stå usagt, men det er i alle tilfælde en spændende rytter der spænder utrolig bredt kompetencemæssigt.
Silkeborg IF
Skrevet af Il_Preferito
Nu er det ikke fordi, jeg gider blande mig voldsomt, men lige med henblik på 14. etape er det vel ok at være bare marginalt overrasket over Boasson Hagen?

På præcis samme afslutning, blev han nr. 30 og tabte 37 sekunder i 2015.

En tredjeplads og et tab på ét sekund er vel så tilpas stor en forbedring, at overraskelse er i orden. End ikke de norske eksperter troede i øvrigt på ham til den afslutning.

I det store hele er der dog ingen tvivl om, at EBH er stagneret - og det i ret voldsom grad - siden han brød igennem omkring 09-11. Og selvom han har gang i en god Tour, er det ikke hans bedste. Det er selvsagt 2011.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af repos
I forhold til EBH skal man nok heller ikke undervurdere betydningen af, at VM i år foregår i Bergen. Ruten er jo skræddersyet til både ham og Kristoff, så han nærmer sig nok sin tidligere form.
Der er selvfølgelig et par måneder til VM, men mon ikke det allerede er i tankerne hos EBH.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Skrevet af jomic...
Er der en der ved hvordan det egentlig går dem internt, de to norske "favoritter"? Der var jo ikke ligefrem julestemning efter VM sidste år. Jeg lagde mærke til at de trillede sammen i mål i går, det siger placeringslisten i hvert fald, men det betyder jo ikke de har hyggesnakket og kan sagtens have været i hver sin side af vejen.

Jeg smider i øvrigt anførselstegn på da jeg regner med at Sagan laver hattrick.

I øvrigt spændende at se hvor mange der vælger danmark rundt som opvarmningsløb. Trek, Sunweb (der også er ny sponsor for løbet), Astana, Direct Energie, Cofidis og Wanty er bekræftet udover de 5 danske kontinentalhold BHS, Coloquick, Riwal, Giant og Velconcept. Der bliver vel også plads til et landshold og så er ballet vel forhåbentlig ikke lukket såfremt flere WT-hold skulle ønske sig deltagelse?
Skrevet af maarkap
Uden at have nærstuderet ruten, så ligner det at den passer bedre til EBH end Kristoff, men jeg er helt sikker på at sidstnævnte ikke er enig.

Sagan, Matthews og GVA ligner de stærkeste bud, med et hav af jokere.

EDIT: Man kan altid også håbe lidt på Valverde!
"Ronaldo putting his career on the line for his country while Messi retires after missing a penalty."
Skrevet af repos
Ruten skulle være lavet med henblik på Kristoff. Det er i hvert fald den info jeg har fået fra norsk side.
Det udelukker selvfølgelig ikke EBH, for de kan jo nogenlunde det samme, selv om EBH køre bedre opad. Der bliver dog ikke de voldsomme stigninger i Bergen.

Men spændende om, de kan blive enige. GvA har vist også VM ret kraftigt på radaren, så han bliver giftig.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Skrevet af SotD
Jeg har personligt Denmark og Gaviria foran Bling. Jeg tror ikke den er helt hård nok til ham. Colbrelli og vores egen Cort må også have den på programmet.
Silkeborg IF
Skrevet af repos
Hvem er Denmark, Sotd?

Edit: Åh, Demare måske. Nok autocorrect, der driller.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Skrevet af maarkap
Er der nogen der kan linke til et godt overblik over ruten? Jeg havde forstået det som at vi snakkede +8% til sidst, men det lyder som at jeg tager fejl.
"Ronaldo putting his career on the line for his country while Messi retires after missing a penalty."
Skrevet af Il_Preferito
Jeg har personligt også rigtig stor fidus til Demare. Han har virkelig lagt på i år og bakkerne tror jeg ikke bliver et problem. Især fordi den sidste falder omkring midten af ruten.

Greg van Avermaet har ganske rigtigt VM som et stort mål og han bliver selvfølgelig voldsomt farlig, men ruten er for nem til slut, er jeg bange for.

Den er lige præcis designet til Kristoff. Tilpas hård til at tage modet fra Kittel, Greipel og Cavendish, men ikke hård nok til at sende nordmanden i brædderne. Man kan selvfølgelig håbe på, løbet bliver kørt så hårdt, at Sagan (som med sin fart egentligt kan være ligeglad med om Kristoff kommer med hjem eller ej), Van Avermaet og lign. kan gøre en forskel på den afsluttende stigning, men jeg har bange anelser.

Ruten er i øvrigt her, hvis man er interesseret:
https://bergen2017.no/courses/road-race/elite-men/
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af maarkap
Okay, glem alt det lort jeg har lukket ud om VM. Jeg havde forstået det som den sluttede på en forholdsvis hård stigning.

Så kan jeg godt se at den passer en hel del bedre til Kristoff. Men stadig med Sagan og så Gaviria i puljen. Er den ikke for hård til Demare, når han ikke har sin FDJ sportsbil med?
"Ronaldo putting his career on the line for his country while Messi retires after missing a penalty."
Skrevet af jomic...
Tja. Hvis Kristoff er i form som da han vandt flandern, kan han nok godt være med, der er 11 km hjem fra toppen af bakken i 200m. Er han på samme niveau som han har været hele året, så er det klart EBH der bør køres for.

Jeg kunne godt have ønsket mig de have smidt ruten længere op langs Fløyen (lille bjerg) før havnen, men gaderne er nok for smalle. Det er de i hvert fald med sikkerhed oppe på selve bjerget. Brostenene de får ved havnen er ikke i den slemme kategori, men hvis det regner som det gør 220 dage om året deroppe, er de sikkert som brun sæbe. Rekorden er vidst noget med over 80 på hinanden følgende døgn med regn.

Der er rimeligt mange små ramper på ruten, men jeg tror det bliver en lille gruppe på 10-20 mand der kommer sammen hjem og skal sprinte om det, for de er ret korte efter toppen på Laksebakken.

Der ligger en 30 min. film af hele ruten på hjemmesiden.
Skrevet af Il_Preferito
Hvis Demare kan vinde Milano-San Remo (med eller uden bil, who knows), kan han også vinde VM på den rute.

Frankrig bør stille et hold, der er 100% bygget til ham, medmindre Alaphilippe virkelig viser niveau og diamanter, når han (forhåbentligt) kommer tilbage lige om lidt.

Bouhanni klatrer også rigtig fint, men mon ikke man synes der er for meget "hit and miss" over ham.

Men enig, Gaviria ligner en tidlig storfavorit.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af jomic...
Bardet skal lige sende lidt blomster og god rødvin til Naesen for den opkørsel. Den var knækket og de lå bag Aru. Gabehovederne havde for travlt til at opdage det.
Skrevet af Il_Preferito
Naesen er simpelthen for fed. Og enig, han redder Bardets Tour de France i det moment.

Stor etape fra Sunweb i dag og stærk spurt af Bling til slut. Han nærmer sig Kittel nu.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af tobi
Fedt med endnu en sejr til Matthews. Han er jo nærmest en kopi af Sagan (muligvis er han lidt langsommere, og så er han ikke så stærk i positionskampen, så han får ikke så høje placeringer i de store massespurter), og jeg håber virkelig han vinder pointtrøjen. Men den ser stadig svær ud. Han bør dog være i grønt forud for fredagens etape.
Skrevet af Mr_bum
Det er da dejligt afvekslende, hvis der ender med at være spænding om den grønne trøje. Matthews og Sunweb kan dog komme dog på hårdt arbejde i morgen, hvor man må formode, at en del bjergstærke ryttere vil forsøge sig på første stigning. Drømmen selvfølgelig være igen at få både Matthews og Barguil med i udbrud.

På torsdag handler det meget om, hvordan der bliver kørt i feltet, for hvis farten ikke er alt for høj, er terrænet vel ikke for hårdt til, at Kittel potentielt kan klare sig hen til pointspurten. Men efter to hårde dage er det ikke sikkert, der er meget tilbage i tanken.

Synd for Dan Martin, at han ikke fik meget hjælp i dag, men det presser ham jo heldigvis i offensiven. Endnu mere synd for Bennett, der udgik.
annonce
0