Og andetsteds har Niklas Eg kørt sig på det samlede podium i Tour de l´Avenir. Stor bedrift i et løb, hvor vi startede med en etapesejr til Kasper Asgreen. Det kastede i øvrigt førertrøjen med sig helt frem til og med 7 etape hvor storfavoritten Egan Bernal overtog den på toppen af Hauteluce Les Saisies.
Ved samme lejlighed kørte Niklas Eg sig ind på en 5. plads på etapen, og en 3. plads samlet. Den plads holdt han til slut. Han blev nr. 3 og 8 på de to afsluttende bjergetaper.
Jonas Wilsly Gregaard kørte også flot og tog en 13. plads samlet. Som han kørte på 8. og 9. etape burde han være endt omkring en 6. plads, men kollapset på 7. etape blev afgørende for at han ikke opnåede en flot top 10.
Men etapesejr, etapepodie og samlet podie er virkelig virkelig flot. Kristoffer Halvorsen fra Norge er i øvrigt en gut man skal holde et vågent øje med. Han kørte også helt forrygende, ligesom i øvrigt EM styrtfreak, Fabio Jakobsen også viste sig pænt frem på 2. etape.
Det er i øvrigt på 10 års jubilæet for hvornår vi sidst (var det første gang løbet blev afviklet i øvrigt?) havde en rytter på podiet. Det var således i 2007, hvor André Steensen tog den sidste podieplads efter Bauke Mollema og Tony Martin. Og i øvrigt foran Simon Spilak og Benat Intxausti.
Der har generelt været nogle store navne på podiet i løbet af de ti år:
Jan Bakelants, Rui Costa, Tejay van Garderen, Nairo Quintana, Andrew Talansky, Jarlinson Pantano, Johan Esteban Chaves, Warren Barguil, Adam Yates, Miguel Angel Lopez, Marc Soler og David Gaudu.
Vi må håbe, at han havner på det niveau, og ikke på niveau med disse ryttere der ligeledes har været på podiet, men som ikke fik sig en synderligt prangende karriere:
- Arnold Jeannesson
- Sergej Fuchs
- Romain Sicard
- David Boily
- Juan Ernesto Chamorro
Der er selvfølgelig også nogle, som viser gode takter men endnu mangler gennembrud, så som Mattia Cattaneo, Ruben Fernandez, Patrick Konrad, Robert Power, Aleksey Rybalkin, Jack Haig, Matvey Mamykin, Edward Ravasi og Adrien Costa.
Overordnet set kan man dog godt konkludere, at de ryttere der kører sig på podiet (eller top 5 sågar) i Tour de l´Avenir godt kan forventes at præge Pro Tour scenen i et eller andet omfang i årene efter. Spændende om det også bliver tilfældet med Niklas Eg.
Silkeborg IF