Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Il_Preferito
Froome og kompagni har eftersigende deres forsvar klart:

Efter at have taget normal dosis om morgenen inden etapen, rådede Team Skys holdlæge The Dawg til at tage tre doseringer umiddelbart efter etapen, da hans astma (som det blev fremlagt tidligere) var meget værre end normalt.

Det betyder så, at han fik den forøgede dosis mellem etapeafslutning og den obligatoriske dopingkontrol, men jeg aner ikke hvor hurtigt Salbutamol optages og er målbart i urinen.

At det så er fuldstændig ligegyldigt hvem der har anbefalet hvad i forhold til udmåling af hans karantæne, er en anden sag, men det er selvfølgelig vigtigt at spinne historien bedst muligt.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af Slettet(161147200502)
Jeg hørte Souplesses (https://www.souplesse.dk/blog/2017/11/10/touren-2018-den-store-rutegennemgang) gennemgang af Le Tour for anden gang her den anden dag. Jeg glæder mig i særdeleshed til brostenene i Roubaix og den stride vind i Bretagne. Og så bliver de 65 kilometer i Pyrenæerne også spændende; eller i hvert fald benhård.

Og så vil jeg gerne lige have lov til at slå et slag for Il_Preferitos helt geniale kommentar, der desværre fløj lidt under radaren, et par sider tilbage:
Hvis det lykkes ham [Froome] at vinde den, for så dernæst at vinde Touren, tror jeg internettet skal lukkes.
https://www.youtube.com/watch?v=flLh3CiaoNk
Skrevet af NickRomano
https://ekstrabladet.dk/sport/cykling/overlaeges-dom-over-froomes-nyre-forsvar-det-er-langt-ude/6999650

Det skal nok blive sjovt !

Troede egentlig, at SKY kunne brygge en bedre historie sammen.
I´ll protect you from the hooded claw, keep the vampires from your door, when the chips are down, I´ll be around.
Skrevet af Zola
Flot dansk start på sæsonen med etapesejre og senest 2. plads af Court i et stærkt besat felt af sprintere
L’enfer, c’est les autres!
Skrevet af tobi
Vanvittig spurt af ham i dag. Det er godt nok de store kanoner, han bed skeer med.
Skrevet af SotD
Jeg har ikke set spurten, men alene resultatlisten viser da i hvert fald, at han har ramt et ganske pænt niveau.

Hvis han på kontinuerligt niveau kan bide skeer med ryttere som Viviani, Kristoff og Bouhanni (Der var endnu flere navne, men mange af dem gav tilsyneladende op og rullede velsagtens ind, i 15-20pladserne), så kan han blive et ret godt bud på pointtrøje(r) i de helt store etapeløb. Der er vel ikke andre end Sagan, Kristoff, Demare og Matthews som kontinuerligt sprinter med i top 5, og samtidig er potentielle vindere i bakket terræn. Altså udover Cort.

Det ville godt nok glæde mig om dette blev året hvor vi virkelig bed fra os på World Tour niveau. Der har været tegninger til noget rigtig godt de seneste år med Vuelta sejre til Cort, flotte OL og VM resultater samt sejr i Dauphine. Hvis vi kan replikere det lidt oftere, eller måske endda overgå det, så er vi for alvor tilbage på scenen efter en del års fravær med de rigtigt sjove resultater.
Silkeborg IF
Skrevet af UdAfBusken
Sidste kilometer af dagens etape i Tour of Oman:
https://www.youtube.com/watch?v=EtuKzOWwlkM

Det er altså, Bettiol, Visconti og Van Avermaet, som Cort har på hjul og får til at ligne juniorryttere, da han åbner spurten (det samme gjorde Van Avermaet godt nok på afslutningen i går, skal det siges). Uhyggelig acceleration og imponerende at han sidder med hjem i frontgruppen på bare 22 mand.

Han har det somme tider vanskeligt med positioneringen i de rene massespurter, men med den fart han har, kan han blive skræmmende i decimerede spurter, hvis han konsekvent kan komme med hjem. Jeg går ud fra, at han skal køre brostensklassikerne i år, men jeg håber at han giver Amstel et skud også. Afslutningen bør passe ham fremragende. San Remo bør selvfølgelig også være et stort mål.

Udover Cort har det virkelig været en lovende sæsonstart for de danske ryttere. Mads Pedersen og Norman vandt hver en etape i Herald Sun Tour, og Fuglsang viser fin form. Og så styrtede og udgik Søren Kragh endda fra Tour of Oman, hvor han var udset som kaptajn, så vidt jeg har læst mig til.


Skrevet af jomic...
Flot flot sejr!
Skrevet af Il_Preferito
Kæmpe, kæmpe sejr til Valgren!

Suverænt angreb og fedt løb helt generelt.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af jomic...
Ja det var stærkt timet. Kunne ikke være gjort bedre og flot dækket af da Trentin prøver at lukke.
Skrevet af Barbuti
Den blev nemlig spillet helt rigtigt.

Fed, fed sejr. 4 danske sejre i det professionelle felt og vi er ikke nået 1/3 endnu. Fantastisk.

Kan Cort gøre noget imorgen? Eller er ruten for nem til de helt store spurtkanoner? Det ville jeg mene, umiddelbart.
"Figa, il Gasba solo 2,8 mln...anche se è uno stronzo ne vale almeno il doppio."
Skrevet af tobi
Det er simpelthen første gang siden ProTourens oprettelse i 2005, at en dansker har vundet et endagesløb på højeste niveau. Og vi skal nok helt tilbage til Rolfs sejr i Flandern Rundt i 1997 for at finde en større sejr i et endagesløb. Bo Hamburger og Jakob Piil har dog vundet henholdsvis Flèche Wallonne og Paris-Tours i mellemtiden, og det er vel en kende uklart, om det så var større sejre eller ej.

Under alle omstændigheder var det virkelig fedt med den sejr, og Astana virker som et helt nyt hold oven på sidste år, hvor de kørte yderst kritisiabelt og nærmest ignorerede hinanden og sportsdirektørerne. Så må man håbe, at den kasakhiske regering kommer i gang med at finansiere holdet igen, så vi ikke ender med, at alle rytterne står uden arbejde om nogle uger.

I forhold til resten af brostenssæsonen var det interessant at se Vanmarcke være brølstærk igen, mens Naesen også ser ud til at fortsætte, hvor han slap sidste år. Van Avermaet så mindre imponerende ud end sidste år, men han manglede også sin yndlingslegekammerat i form af Sagan, der først støder til festen i næste weekends Strade Bianche. Hans tilstedeværelse ville nok have gjort løbet mere selektivt og forbedret van Avermaets muligheder.

Stybar så også godt ud, hvilket Tiesj Benoot vel egentlig også gjorde - hans timing var dog forfærdelig. Jeg aner ikke, hvorfor han syntes, han skulle ligge ti kilometer i modvind med et organiseret felt bag sig.

Og så fik Wout van Aert debut i en stor klassiker. Med bravour. Det er jævnt imponerende at sidde med i den gruppe i sit første brostensløb.

Gilbert så ikke for godt ud, og det gjorde Gaviria SLET ikke.
Skrevet af repos
Stærkt af Valgren, og i det hele taget af Astana. Tre mand fremme vidner om, at de kan blive en alvorlig udfordrer til i klassikerne, men bredden i brostensklassikerne er dog nok trods alt for svag. Valgren, Gatto og Lutsenko er dog alle tre ryttere, der kan sidde med i finalerne.

De fleste af de store kanoner rørte på sig i Het Niuewsblad, hvilket gør sejren endnu mere imponerende. Forhåbentligt bliver det året, hvor én af danskerne ryger øverst på podiet i en af klassikerne.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Skrevet af jomic...
Det blev i øvrigt dobbelt dansk da Christina Siggaard tog kvindernes. Godkendt første klassiker weekend.
Skrevet af SotD
Damn. Det fik jeg ikke set. Har dog heldigvis set lidt sammendrag. Det er dælme et flot resultat.

Jeg ved dog ikke om jeg vurderer resultatet så højt som flere andre. Jeg synes endda at selvsammes 2. plads i Amstel Gold Race rangerer højere, selvom der er stor forskel på at vinde og blive nr. 2.

Jakob Fuglsangs OL sølv må også være over for mig.

Fleche Wallonne sejren kan for mig at se slet ikke være sammenlignelig. Det er LANGT over.
Silkeborg IF
Skrevet af tobi
Er du sikker på, du ikke er lidt farvet af, at Het Volk af uransaglige årsager ikke kom med på ProTouren i sin tid?

Blandt belgierne rangerer den vel nærmest som det største af de flamske løb efter Flandern. Over Gent-Wevelgem og E3.

Og jeg aner ikke, hvorfor du begynder at sammenligne med andenpladser, når jeg nu skrev om, at det var den største sejr siden Rolf.

For ja - der er en kæmpe forskel på første- og andenpladser, og det burde være indiskutabelt, at gårsdagens sejr er større end andenpladsen i Amstel, hvis vi skal tage den diskussion. Fuglsangs OL-sølv er jeg enig i er større, fordi medaljer har så stor en betydning netop ved OL.
Skrevet af Nerazzurri
Ærgerligt styrt med Cort involveret. Så ikke ud til at være noget særligt, men han når ikke op igen.
Solo non mai in B. Altobelli-Baresi-Bergomi-Zanetti-X-Handanovic
Skrevet af repos
Sæsonen er for alvor igang med de klassiske korte etapeløb. Fuglsang er desværre igen ramt af uheld, og ikke aktuel i klassementet. Igår var det helt håbløst med for Astana, men en masse spildt arbejde for Sanchez, der slet slet ikke havde benene. Det kostede formentligt Fuglsang en top 3 placering på etapen.

Til gengæld har både Valgren og Cort vist sig virkelig godt kørende, og førstnævnte leverede et ordentligt træk på det aflsuttende bjerg.

Det er efterhånden svært at være pessimistisk på vegne af Valgrens muligheder i brostensklassikerne. Der er selvfølgelig voldsom konkurrence, men sidste års 11. plads kan sikkert forbedres.

Cort ligner Astanas bedste bud i Milano-San Remo, og igen er der en 11. plads, der meget vel kan forbedres. Cort har i Paris-Nice vist, at han, modsat mange andre sprintere, evner at køre opad og er temmelig holdbar.

Hvorvidt de øvrige danskere kan gøre sig gældende i forårsklassikerne er mere tvivlsomt. Både Mads Pedersen og Søren Kragh topper nok først senere på sæsonen, selv førstnævnte allerede har leveret en sejr i år.

I øvrigt skal Jonas Vingegaards rekord på Coll de Rates lige nævnes. Ganske vist blev Colo Quicks øvrige ryttere sat på bestillingsarbejde, men han hamrede altså op med 30 km/t i snit, og slog Van Garderens rekord med 12 sekunder. Meget godt gået efter lårbensbruddet i sidste år.
Ham kommer vi til at høre mere til. 21 år, 59 kg, og han præsterede altså 6,6 watt pr. kg. opad.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Skrevet af repos
Mads Pedersen melder ind med god form. 4. plads på dagens enkeltstart i Tirreno.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Skrevet af Forlan21
Cavendish for fanden... Aaaav... Han er ikke for heldig for tiden...
annonce
0