Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af SotD
Nej, jeg kan heller ikke umiddelbart genkende Ritters frankofili hvis jeg skal være ærlig.

Derudover er jeg enig i at Leth hører til i Tour´en. Jeg er dog mindre tilbøjelig til at kreditere setuppet denne gang, hvor de ikke sidder sammen. Jeg er med på, at manden er ved at nå en alder hvor bentøjet ikke fordres af de svært fremkommelige bokse, op og ned af interimistiske trapper osv., men ikke desto mindre går der i hvert fald 30-40% tabt ved, at han ikke sidder sammen med de andre.

Og hvis hverken Rolf eller Ritter sidder der hvor der er gang i sagerne, hvorfor fanden sætter de så ikke allesammen et andet sted, og lader de tre andre om at være i målområdet?
Silkeborg IF
Skrevet af Il_Preferito
Hidsig spurt, som det bør være.

Lidt ærgerlig over at Greipel til odds 19 løber tør på de sidste fem meter, men imponerende arbejde af Richeze igen. Han er tosset god.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af SotD
Fed spurt. Og godt lavet af Wanty der smider 3 mand i top 10. De kommer næppe til at vinde en etape, men de giver det sgu et godt skud. Gad vide om man kunne presse en rytter som Pasqualon frem til en podieplads hvis man kørte for ham.

Demare var dybt skuffende i dag.

Det bliver interessant at se hvem der taber tid i dag. Benoot så ikke for godt ud, og Zakarin smider vel et minut ca.
Silkeborg IF
Skrevet af NUFC Dinho
Fed spurt. Groenewegen så enedeligt ud til at sidde ok, på hjul af Sagan, men Demare fik lige fjerne ham, da Richeze kørte frem. Ellers tror jeg han havde taget den, for han kom stærkt selvom, der var mange han skulle forbi.
Klub top 3: Newcastle, Barcelona,............................... AB Spiller top 3: Ronaldo(fede), Ronaldinho, Romario
Skrevet af Il_Preferito
Ja, når man ser spurten igen, kommer Groenewegen virkelig flyvende, da han slipper ud af bokseringen.

Det er i øvrigt så morsomt at se tre Wanty-folk i top 10 og at Calmejane og Boudat bliver 12 og 13.
´Sætte spurten op? Nah, vi kører bare i hver vores side i stedet´.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af SotD
Tiesj Benoot smider 10minutter i dag på grund af styrt... Øv.

Gesink også 6minutter.
Silkeborg IF
Skrevet af Il_Preferito
Gesink er ligemeget. Han har ikke været i spil til noget som helst i løbet.

Han sidder som den første og kører udbrud ind for Jumbo.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af tobi
Så var dagens etape vel heller ikke værre (til dem, der skrev for en side siden).

Spændende kamp mellem felt og udbrydere, og QuickStep får næppe mere hjælp på fredag efter udfaldet af spurten. Godt at se, at Sagan ikke var helt fra snøvsen, men jeg er stadig lidt nervøs for i morgen, hvor han bør være den klare favorit.

Bittert at have satset på Groenewegen på holdet og at han så igen ikke kan komme fri til at spurte i tide. Det hjalp nok heller ikke, at Jansen styrtede tidligere på dagen og så medtaget ud.
Skrevet af SotD
Jeg turde personligt ikke gå med Groenewegen til den pris, så jeg spillede sikkert og beholdte Gilbert og GVA i stedet for.

Hvilke sprintere kan følge med i morgen? Kan Groenewegen og Gaviria det? Eller bliver den for hård? Jeg synes at kunne læse at det er 4-4,5% i snit på den sidste kilometer, og undervejs er der jo også en del bump på vejen.

Altså de sædvanlige med Matthews og Colbrelli kan selvfølgelig, men af de mere klassiske sprintere er der så nogen der realistisk set kan være med? Demare måske?
Silkeborg IF
Skrevet af Il_Preferito
Demare har i hvert fald tidligere vist, han godt kan være med, når det går opad.

I min verden fører han feltet af outsidere til i morgen an. Et felt, der inkluderer GVA, Valverde og potentielt også Gaviria, hvis Quick-Step vælger at ´spare´ Alaphilippe til torsdag, som er perfekt til ham.
Jeg tror, at meget afhænger af hvem der har et hold, der kan bringe dem forrest ind på den lille bakke til slut, for det ser ud som, at vejen snævrer meget ind. Et tredje kort er selvfølgelig Gilbert, der nok prøver et eller andet, så han i hvert fald griber ud efter den gule.

Favoritterne er selvfølgelig Sagan, Bling og Colbrelli, hvor jeg synes at især sidstnævnte ser rigtig skarp ud.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af SotD
Tænker du, at Alaphilippe og Gilbert vil brænde tændstikkerne for Gaviria med risiko for at GVA åbner et hul og tager yderligere sekunder? Jeg tvivler. Jeg tror både Alaphilippe og Gilbert kommer til at forsøge, og så må Gaviria klare sig selv. Og jeg forestiller mig ikke at Terpstra og Richeze alene kan positionere ham til en spurt.

Jeg har i øvrigt god fidus til Daryl Impey i morgen (og måske endda i overmorgen).
Silkeborg IF
Skrevet af Il_Preferito
Nej, det tænker jeg ikke og det er heller ikke det, der står. Jeg tænker, at Quick-Step har tre rigtig gode kort i morgen og jeg er 99% sikker på, at både Gilbert og Alaphilippe kan få lov at gå efter den selv, hvis de har mod på det.
Især Gilbert, der har været i tjeneste for Gaviria so far og som rækker ud efter en førertrøje med den form, han viser.

Impey tror jeg også kan lave noget i teorien, men det virker til, at hans opgave hos Yates er meget bunden og han røg hårdt ned i søndags.

På Muren i Bretagne tror jeg, det bliver Alaphilippe mod Valverde mod resten.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af Il_Preferito
Det lyder i øvrigt ikke så positivt med Benoot efter dagens styrt.

Knubs på ryg, arme og hofter, mens der er store smerter omkring i hvert fald ribben og et håndled.

Det er vist 50/50 om han stiller til start i morgen.

Det var nu heller ikke for at lægge ord i munden på dig. Det var et reelt spørgsmål.

Impey tror jeg også kan lave noget i teorien, men det virker til, at hans opgave hos Yates er meget bunden og han røg hårdt ned i søndags.

Ja, det er muligt at det er tilfældet. Lige præcis i morgen har jeg dog svært ved at se hvilken gavn han skulle gøre. Hvis ikke Yates kan krediteres "s.t." som resten af de 50-60 mand der kommer samlet til mål, så kan Impey næppe gøre det store. Der kan dog forekomme styrt osv., hvor hans chancer forsvinder. Han har selv udtalt at han ville gå efter etapen i dag, i morgen og en mere jeg ikke husker.

I morgen tænker jeg, at han kan blive låst. Omkring hans egen fysiske situation så har du muligvis nok en pointe. Jeg har ikke lige overblik over hvem der har været hårdt nede.

På Muren i Bretagne tror jeg, det bliver Alaphilippe mod Valverde mod resten.

Ja, det er jeg helt enig i. Hvis han rammer niveauet kan Dan Martin måske blande sig. Måske Matthews kommer haltende lige bagved. Han viste trods alt at han ikke mangler så meget i Fleche Wallonne.
Silkeborg IF
Skrevet af SotD
Det lyder i øvrigt ikke så positivt med Benoot efter dagens styrt.

Knubs på ryg, arme og hofter, mens der er store smerter omkring i hvert fald ribben og et håndled.

Det er vist 50/50 om han stiller til start i morgen.

Det er fanme bittert. Jeg havde spået ham et rigtig flot Tour de France. Det så i øvrigt heller ikke rart ud med Axel Domont, men holdlederen har været ude og sige, at det ikke var helt så kritisk som først antaget. Men det var noget med brud i hovedregionen og hjernerystelse.
Silkeborg IF
Skrevet af Il_Preferito
Tejay van Garderen er eftersigende rigtig træt af situationen omkring den gule trøje og BMC. Han udvandrede fra et interview i går, da han blev spurgt om sine tanker i relation til trøjen og evt. at overtage den fra Van Avermaet.

På belgierens udtalelser, lyder det også til, at der har været diskussion i forhold til hvem der skulle i trøjen ved en potentiel sejr på TTT´en, men at han har insisteret.

Og så er det tragikomisk at læse hvordan Zakarin ikke har fået brugt radioen til at melde sit styrt i går. Det var aftalt at både Pollit og Tony Martin skulle hjælpe, hvis der skulle ske noget (og altså ikke var bundet af Kittel), men han informerer ikke sportsdirektørerne og bliver så delvist reddet af, at tre andre holdkammerater også var nede og kunne hjælpe lidt af vejen.

Rimelig tumpet minut at smide.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af repos
@ Pref

Hvor får du dine nyheder fra?
Efter cyclingqoutes lukkede har jeg haft vanskeligt ved at opdrive ordentligt info.

Tidligere i tråden skrev I om William Blume, og et stort resultat af ham. Det kan jeg heller ikke finde info på nogetsteds. Har du evt. et link, så vil jeg være taknemmelig?
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Skrevet af Il_Preferito
Primært Twitter, for at være helt ærlig. Det og så på den gode gammeldags måde med sms´er og lignende, hvor jeg har nogle bekendte rundt omkring i Europa, som ved lidt mere (og som følger meget mere med) end jeg efterhånden gør.

I forhold til William Blumes resultater i løbet af weekenden, er det også Twitter, så jeg har ingen artikler eller videoer, desværre.
Men det er følgende løb, han har gjort det rigtig godt i: https://www.procyclingstats.com/race/sint-martinusprijs-kontich/2018
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af repos
Jeg savner en ordentligt hjemmeside, der samler op på cykling. Feltet og Cykelmagasinet er ok, men heller ikke mere. Det virker som, de mangler ressourcer til at dække cykelscenen tilstrækkeligt.

Cyclingnews er ok, men savner langt flere rytterinterviews osv.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Skrevet af SotD
På belgierens udtalelser, lyder det også til, at der har været diskussion i forhold til hvem der skulle i trøjen ved en potentiel sejr på TTT´en, men at han har insisteret.

Men er vi ikke enige om, at Greg van Avermaet var kommet i gult uanset om han havde ladet Tejay køre over stregen først eller ej?

GVA lå nr. 18 inden etapen, mens Tejay lå nr. 43. Så for, at Tejay skulle have haft trøjen skulle GVA have ladet sig slippe og smide et sekund. Det virker altså tosset.
Silkeborg IF
annonce
0