Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af UdAfBusken
Valverde er godt nok hidsig. Det er en fornøjelse.

Godt nok et helt vanvittigt comeback Madrazo fik lavet i dag. Han var jo sat 100 gange op ad den sidste stigning, men Herrada havde åbenbart ikke benene til at slå sømmet i kisten, og så kom Madrazo altså flyvende til sidst.
Skrevet af tobi
Det var fandme et fladt udbrud. Absurd at de fik lov at holde.

Men ja, jeg er også noget oppe at køre over Valverde. Denne type stigning burde alligevel være til den hårde side for ham.

Der er altså en chance for, at han vinder løbet (jeg ved godt, jeg har sagt det mange gange før).
Skrevet af UdAfBusken
Tja, der er en chance, men alt skal godt nok flaske sig. Lopez er den bedste opad og virker til at være i skræmmende form, men han har det med at tage nogle dumme beslutninger og Astana ser alt andet end skarpe ud.

Roglic virker til at være kommet sig fint oven på styrtet og har jo enkeltstarten i baghånden. Desuden er Jumbo-Visma også godt kørende selv uden Kruijswijk. Sepp Kuss lignede i dag en rytter, der kan vise sig at blive løbets vigtigste hjælper.
Skrevet af AHUJ
Fik lige set afslutningen. Hvordan kommer Nygaard frem til, efter Roglic og Valverde er kommet i mål, at "Neeeeej, hvor manglede Roglic dog Kruijswijk i dag"?

Kuss var suverænt stærkeste hjælperytter, og har svært ved at se, hvad Kruijswijk kunne have påvirket i dag.
YNWA
Skrevet af Mr_bum
Roglic lignede da heller ikke en mand, der gravede helt dybt. Dermed ikke sagt at han kunne have fulgt Lopez. Med Giroen i baghovedet og Kruijswijk ude er han dog nok fint tilfreds med ikke at have førertrøjen.

Valverde ser stærk ud, men jeg vil først føle mig overbevist, hvis han kan holde sig inde i kampen på søndag.
Skrevet af UdAfBusken
Roglic lignede da heller ikke en mand, der gravede helt dybt.


Nej, men er det ikke lidt hans stil? Det var også sjældent i Giroen, at han virkelig så presset ud. Han så pænt smadret ud, da han krydsede stregen. Jeg tror, at de alle i favoritgruppen kørte på grænsen, selvfølgelig velvidende at det var første bjergetape og derfor med forsigtighed i forhold til at grave for dybt. Lopez så jo også flyvende ud, men hvis han ligefrem havde haft det nemt, havde han selvsagt ikke kun taget 12 sekunder på Valverde og Roglic.
Skrevet af UdAfBusken
Åh, de to Eurosport kommentatorer får godt nok sagt en masse forkerte ting. Det er ret ødelæggende for oplevelsen. Jeg kan godt lide at høre på Brian Holm og Bay, men de to, der er i studiet lige nu, er ikke specielt skarpe.
Skrevet af Mr_bum
Er holdtidskørslen det længste stykke tid, Sergio Higuita har siddet på sin cykel i træk i det her løb?

Han og EF har godt nok ikke været heldige.
Skrevet af Mr_bum
Jeg tager hatten af for Valverde for 117. gang. Selvom finalen var skabt til ham, så tvivlede jeg alligevel, men det var jo en klassisk Mur de Huy-opvisning.

Hvis Lopez og Roglic skiftes til at tage tid på hinanden løbet igennem, så bliver det sørme spændende.
Skrevet af Mr_bum
Min 2006-baserede hjerne kom for at skrive, at Asgreen havde taget sin første WT-sejr, men det passer selvfølgelig på ingen måde :)

Men stadig et fint resultat i Tyskland, som hjælper DK i kampen om VM-pladser til næste år. Han er dog ude af klassementet. Det er Vingegaard til gengæld ikke.
Skrevet af tobi
Især ikke fordi han allerede har en WorldTour-sejr (men Tour of California var selvfølgelig heller ikke på WorldTouren i 2006).
Skrevet af Mr_bum
Nej, det var netop det, jeg hentydede til :) Med lidt held lærer jeg kalenderen, inden den bliver lavet den om igen.
Skrevet af UdAfBusken
Hvor er han egentlig vild, Asgreen. Siden sit gennembrud i foråret har han kørt på absolut topniveau lige siden. I Californien kørte han som en motorcykel, lige så i Schweiz Rundt. Derefter kørte han sidste første Tour de France, hvor han trods styrt på de første etaper, kom rigtig stærkt igennem. Siden Touren har han fortsat på højeste niveau til EM og efterfølgende her i Tyskland. Ikke én gang, nærmest siden første løbsdag tilbage i februar, har han vist tegn på træthed eller formnedgang. Det er uhørt stabilitet for en rytter, der ikke engang har to sæsoner på niveauet under bæltet.

Med Gilbert på retræten og Lampaert, der er gået en smule i stå og ikke for alvor har vist sig at kunne vinde de største af klassikerne (han var selvfølgelig tæt på i Roubaix i år) bør der egentlig være gode muligheder for Asgreen i foråret næste år. Hierarkiet ser ret fladt ud på Deceuninck Quickstep holdet, og Asgreen bør være én af flere beskyttede ryttere på linje med Jungels og Lampaert.
Skrevet af jomic...
Nu ved jeg godt du tager lidt forbehold, men jeg synes egentligt ikke Lampaert er gået i stå, han vinder 1-3 løb pr. sæson. Det er da nogenlunde stabilt og han er kørt i top 10 i en stor del af alle brostensløbene. I Flandern lader Jungels, Asgreen køre og ham og Lampaert bakker af og ender derfor sidst i den store gruppe efter Bettiol (som jeg lige husker det).

Men selvfølgelig kan man argumentere for at Lampaert skal begynde at vinde mere end han har gjort tidligere på sit 28´ende år.

Edit: men er helt enig omkring Asgreen og en noget mere beskyttet rolle.
Skrevet af UdAfBusken
Lampaert er selvfølgelig en virkelig dygtig rytter, specielt i klassikerne, og det var bestemt ikke min hensigt at tale ham ned (jeg forstår dog, hvis det kunne lyde sådan). Han befinder sig vel pt i laget lige under de allerbedste klassikerryttere, og kan på en god dag under de rette omstændigheder godt vinde, men det er som om han ikke rigtig har været i stand til at tage det sidste skridt. Jeg mener ikke, at Asgreen er en bedre rytter til brostensklassikerne lige nu, men sådan som pilen peger, vil det ikke være usandsynligt at han nærmer sig og måske endda går forbi Lampaert inden for en overskuelig fremtid.
Skrevet af Bulletproff
Der bliver en festlig aftensmad hos moviestar iaften
Jeg kan ærlig talt ikke forstå den her hetz mod lesbiske. Jeg er en kæmpe fan af deres film
Skrevet af Travel100
Pogacar!!!!!

Vanvittig generation af unge/nye talenter..

Cykelløb er fedt:)
Skrevet af Mr_bum
Godt nok en vild etape, og man ved ikke engang helt, hvad der rent faktisk er foregået.

Men en imponerende sejr af Pogacar.
Skrevet af tobi
Det er vel temmelig oplagt, at López må være styrtet på grusstykket.

Hvordan Roglic blev sat for derefter alligevel at køre sig op til en tredjeplads er mere underligt.
Skrevet af Forlan21
Roglic havde vist defekt... Går rygterne på... Vi bliver nok klogere senere... Ærgerligt for Lopez... Han får nok 3 min han skal hente efter tirsdag...
annonce
0