Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af MR. Buur
Fantastisk VM, sikken en præstation under ekstreme vilkår og sikken et resultat.. Mads Pedersen skal køre i verdens næst smukkeste trøje ( Liverpools er jo nr 1)
Liverpool fan siden 1974 - et liv uden fodbold er ikke et liv! Har gamet FM siden 1993
Skrevet af UdAfBusken
Hvor er det fuldstændig vanvittigt kørt af Mads og af det danske hold generelt. Fabelagtigt.

Jeg kan dog heller ikke lade være med at have en smule ondt af Trentin. Han har kørt så stærkt hele året og er en gennemsympatisk rytter men har haft svært ved at gøre det færdigt i de allerstørste løb. Faktisk har han igennem sin karriere indtil nu haft problemer med at gøre det færdigt i spurten efter et så hårdt løb, hvilket er lidt mystisk, når nu han er så hurtig og samtidig virker så brølstærk.
Skrevet af haraltidret
Regnbuetrøjen klæder ham godt.
Skrevet af Afløseren
Lige så ulidelig Rolf til tider kan være at høre på, lige så smukt synes jeg det er at han slet ikke kan styre sine følelser på skærmen.
I øvrigt en kedelig dag for hr. Fryd at få et ban. Han må sidde og skumle et eller andet sted.

OT: fabelagtigt af Mads P. Jeg havde ikke levnet ham nogen chance head to head mod Trentin, men han slog ham overlegent. Det er kæmpe klasse!
FCN
Skrevet af Valencia-KilyGonzález
Man kan sige meget om Rolf og at han kommer med en masse ligegyldige kommentarer, men respekt for at han kaldte den her så tidligt, han ser altså mere end os dødelige.
Skrevet af hts
Hvor er det vildt. Så flot kørt af alle danskerne og Mads P i særdeleshed.

Og mens alle (fortjent) snakker om Van der Poel kommer der lige en næsten et år yngre dansker ind og tager VM.
Skrevet af Unicef
Slog han Trintin! wow glæder mig til at se ham i touren!
Movie Reviews: REDLETTERMEDIA(Rich Evans/mr Plinkett:) Soccer:Newcastle Formel 1:Alonso,Hamilton Cykling:Riis, Film:Batman,Spiderman film.Skuespiller John Travolta og Tom Cruise,Will smith Metalgearsolid,splinter spil
Skrevet af SotD
Da de gik ind på sidste kilometer råbte jeg af ham for at tage fronten, men okay de vidste jo nok ikke hvor langt Moscon var efter. Men at sætte sig selv forrest med Trentin op hjul i et løb på 265km virkede (egentlig stadigvæk) som et MEGET urutineret træk!

Men han var jo totalt overlegen i finalen. Hold op hvor er jeg imponeret! Og så er den rytter som jeg havde spået som vores bedste bud på en verdensmester i fremtiden ikke engang med for os, pga. ringe form!

Nøj hvor bliver vi forkælet i disse år! Det her er (for mig) et af de allerstørste danske sportsresultater nogensinde!
Silkeborg IF
Skrevet af Målkongen
Klasse af Mads Pedersen.
Et verdensmesterskab som 23-årig, hvor knægten knækker alle i det dårlige vejr. Godt hjulpet af Fuglen Cort, Valgren og de andre danskere. Hele 47 km i udbrud...

Perfekt!



Nyt stadion, nye udfordringer.
Skrevet af Il_Preferito
Urutineret eller ej, så indrømmede han jo selv efterfølgende, at det var for en medalje. Og det kan man vel ikke rigtigt fortænke ham i, når han kommer hjem med Trentin og umiddelbart kun kommer med med det yderste af neglene, da Küng læsser Moscon.

Men sikke et mandfolkeløb. Billederne af Van der Poel, der koldede, kommer jeg til at huske i næsten ligeså lang tid, som den spurt til slut. Han var godt nok tom.

Kæmpe resultat for nationen.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af repos
Et helt igennem fedt løb, og VM er bare noget særligt. Den måde rytterne bare bliver læsset af på, er så ulig andre løb i kalenderen.
Og ja billederne af Van der Poel fortæller alt om, hvor hårdt løbet var.
Kæft danskerne kørte godt, og jeg sad og ærgrede mig over, at Valgren ikke kom med da Trentin og Van der Poel åbnede.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Skrevet af Mr. Pink
Hørte det i radioen! Shit, det var sindsoprivende! Fantastisk! Fuldstændigt enestående!!

Hvor blev den sendt?
Hvor er verdens bedste rygtebonanza? Savner den. Elsker transferrygter
Skrevet af tobi
Godt jeg fik opponeret mod jeres tildeling af en hjælperrolle til Mads P inden løbet. Vanvittigt resultat og løb af ham. Man kan selvfølgelig argumentere for, at han på en måde havde en hjælperrolle, da han var udset til at udgøre en forpost for Valgren og Fuglsang, men han lavede simpelthen en Flandern - denne gang uden at møde sin overmand bagfra.

Det bliver helt surrealistisk at se ham i regnbuetrøjen næste år. Det er godt nok nogle store fodspor, han skal udfylde (hvis man tænker på de sidste fire år), og jeg håber for ham, at han kan finde lidt mere stabilitet næste sæson, men denne sejr må også give oceaner af selvtillid.

I øvrigt så tror jeg virkelig, Sagan må ærgre sig. Jeg er sikker på, at han kunne have gået med van der Poel og Trentin, da de angreb, og jeg er næsten sikker på, at han havde vundet, hvis han havde gjort det. Efterfølgende sagde han da også, at han simpelthen troede, at det var for tidligt at køre på tredjesidste omgang. Men det er bare med at få arme og ben indenfor, når van der Poel åbner op. Og det burde han virkelig have luret.

Vildt kollaps af van der Poel. Jeg tror aldrig, jeg har set nogen gå så kold så pludseligt.

Elendigt resultat af Belgien, der stillede op med et vanvittigt hold, og det virker i bagklogskabens klare lys ualmindelig dumt af dem at ofre Evenepoel på en skadet Gilbert.

Trentin må selvfølgelig være utilfreds, men nu er det jo ikke en rytter, der sluger monumenter i tide og utide, og selvom jeg også troede, han ville slå Mads P, så var det på intet tidspunkt en selvfølge - netop fordi Trentin sjældent har brilleret på disse distancer, og fordi Pedersen virkelig ikke er en rytter, der lader sig mærke af lange distancer.

Flot resultat af Küng, der gik med i et relativt undseeligt angreb (det var jo faktisk det allerførste i finalen), og formåede at få en podieplads ud af det efter en grå sæson.

Skuffende af Matthews, Alaphilippe og Valverde, overraskende flot af Betancur, Martínez, Chaves, Izagirre-drengene (de er altså et par undervurderede herrer, de to) og Pogacar, (hvis man kan tillade sig at blive ved med at lade sig overraske af ham).

Fedt med tre Grand Tour-ryttere i det tidlige udbrud, der desværre blev lidt for hurtigt hentet.

Men mest af alt: Fantastisk kørsel af det danske landshold, der vel havde tre ryttere, der kunne have vundet i dag. Og måske også Magnus Cort, der blev siddende i feltet imponerende længe på trods af sin tilstedeværelse i det tidlige udbrud.
Skrevet af tobi
@Mr. Pink

TV2 Sport.
Skrevet af repos
Sagan ærgrede sig nemlig gevaldigt. Men en gevaldig fejl ikke at gå med. Belgien og Frankrig var kørt tynde, og Holland forsvandt helt efter Van der Poels kollaps.

Mange af de store nationer fik intet ud af det, og det må have været et af de hårdeste VM-løb i mange mange år.
Heller ikke mange, der gennemførte.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Skrevet af SotD
Det bliver helt surrealistisk at se ham i regnbuetrøjen næste år. Det er godt nok nogle store fodspor, han skal udfylde (hvis man tænker på de sidste fire år), og jeg håber for ham, at han kan finde lidt mere stabilitet næste sæson, men denne sejr må også give oceaner af selvtillid.


Vi skal i hvert fald ret mange år tilbage for at finde en rytter på hans niveau der vinder VM. Kwiatkowski havde allerede vundet Strade Bianche og kørt i top 5 i alle ardennerløbene mfl. inden han vandt VM.

Vi er vel ude i noget Oskar Camenzind fra 1998 for at finde en så overraskende vinder. Men selv han havde jo nogle ret vilde resultater inden VM titlen. Eksempelvis 4 og 12 i Giro og Tour.

Han havde dog (mig bekendt) ingen rigtig store sejre inden VM titlen. Og han sluttede jo i øvrigt sæsonen af med at snuppe Lombardiet Rundt. Det er nok for meget forlangt fra Mads P. :)
Silkeborg IF
Skrevet af tobi
Ja, jeg tænker heller ikke, han bliver den dansker, der napper Lombardiet :)

Men Camenzinds to efterfølgere var noget mere ukendte. Freire var en total no-name i 1999 og Romans Vainsteins var heller ikke ligefrem den største favorit i 2000.

Og så er Mads P trods alt heller ikke et mindre navn. Han har alligevel en Flandern-podieplads på sit palmares. Han har dog aldrig vundet på WorldTouren.
Skrevet af Valencia-KilyGonzález
Kun 46 ryttere gennemførte, vanvittigt løb!
Skrevet af Il_Preferito
Ok eksklusiv liste med VM-vindere under 24, som Mads P har fået sig skrevet på i dag.

Tæller blandt andre Merckx, Fondriest, Greg Lemond, Lance Armstrong og senest Oscar Freire.

Jeg håber virkelig, han får frihed til et kæmpe bud på Flandern næste år.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af tobi
Det tænker jeg helt sikkert, han gør. Han har været lidt klemt i år, men det har jo også skyldtes manglende niveau. Der kan nok ikke være den store tvivl om, at han som verdensmester ikke skal køre rundt og spille tredjeviolin.
annonce
0