Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af repos
Evenepoel har ikke samme evner som afslutter, men ja, han bliver vild at følge.
Alle dem du nævner er selvfølgelig store ryttere, men synes dog du lige er rundhåndet nok med eksempelvis Benoot, ikke vinder meget.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Skrevet af Eskapisten
Jeg skriver jo også specifikt, at der er forbedringspotentiale i forhold til næste sæson.

Sorry, den havde jeg misset. Nå, men hvis han forbedrer sig taktisk, bliver han naturligvis en klarere favorit. Jeg syntes bare ikke der er noget, der indikerer, at han rent faktisk har forbedret sig på den front.

Jeg har iøvrigt ikke et behov for at tale ham ned. Jeg påpeger blot, at det - trods hans imponerende resultater - kan være for tidligt at udråbe ham til rytteren, der skal slås, fordi han igennem hele sidste sæson vidste en taktisk umodenhed i de største løb.
Skrevet af SotD
Ja, det er måske at strække den med Benoot. Han er dog en sjov type, som kan vinde lidt af alting hvis han rammer dagen.

Han har vundet Strade Bianche eksempelvis. Så har han lige en 4. plads i Tirreno og nr. 20 i Tour de France, vinder decimerede spurter (nr. 4 Paris - Tours), leverer top 3 i Brabantse Pijl og hapser top 5 i Flandern Rundt.

Og så er han kun 25. Jeg har en tendens til at lade mig forblænde af de her ryttere der kan alt muligt. Kwiatkowski er et andet eksempel :-)
Silkeborg IF
Skrevet af UdAfBusken
Men hvilke løb (af de aller aller største) er det lige, at han skulle være favoritten til?


Flandern Rundt, i hvert fald. Selvfølgelig er han ikke den altoverskyggende favorit, fordi feltet er så bredt, men skulle jeg lige nu pege på én rytter, som ville give favoritværdigheden, så skulle det være ham. Hans præstation sidste år var fænomenal, specielt med tanke på, at det var hans debut i løbet, også selvom han "kun" blev nr. 4.

Som forsvarende vinder af Amstel er det vel også naturligt, at han påtager sig favoritværdigheden her. Godt nok blev han sidste år hjulpet af, at Alaphillippe var tom og Fulgsang forståeligt nok ikke ville slæbe franskmanden med til stregen, men Van der Poels kørsel på de sidste 20 km var jo fuldstændig absurd. Mon ikke også hans idiotiske soloangreb var medvirkende til, at han ikke kom med Fuglsang og Alaphillippe? Det er vel ikke utænkeligt.

Paris-Roubaix bør også være skræddersyet til ham, men det er historisk et svært løb for debutanter, så der kan jeg bedre forstå, hvis man er forbeholden. Ellers kan man vel nævne Strade-Bianche, MSR og selvfølgelig et par af de andre belgiske brostensløb, hvor han bør stå med lige så gode vinderchancer som de fleste andre favoritter.
Skrevet af tobi
Nå, nu når sæsonen endnu ikke er gået i gang er der jo ikke noget i vejen for at tærske langhalm på en sag, som alle brugere af forummet ellers ville ønske, vi kunne lægge i graven.

Men jeg hørte lige det seneste afsnit af podcasten "Watts Occurring", hvis værter er Geraint Thomas og Luke Rowe, der sidder og snakker om løst og fast. De havde fået et lytterspørgsmål, hvor de skulle nævne den præstation af en rytter (historisk set), som de har været mest imponeret over.

Thomas nævnte Chris Froomes sejr på 19. etape af Giroen, men Rowe nævnte van der Poels præstation i Flandern Rundt. Som han sagde, så styrtede van der Poel på et tidspunkt i løbet, hvor den gængse lære er, at man skal være placeret mellem de 10-20 bedste, hvis man skal have en chance for at begå sig i finalen. Og han sad på asfalten længe. Hans efterfølgende opkørsel og det faktum, at han kunnekøre med om podieplaceringerne var så vildt, at Rowe aldrig havde set noget lignende, og han sagde, at hollænderen måtte benævnes som den absolutte topfavorit i dette års udgave af løbet.

Så måske er holdningen med "at han endte jo ikke med at vinde, styrt eller ej" en kende unuanceret.

Jeg kan i øvrigt varmt anbefale podcasten. De er ret sjove begge to, og de er meget ærlige i beskrivelsen af ryttere fra andre hold, som de måske ikke har et helt godt øje til.
Skrevet af Valencia-KilyGonzález
Så fordi Luke Rowe siger det må det være sandt?!
Skrevet af tobi
Det var bare pudsigt, at han nævnte lige præcis den præstation.

Og mon ikke han har lidt mere føling med det end du og jeg.
Skrevet af repos
@ Kily

Luke Rowe er i hvert fald et bedre sandhedsvidne end dig.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Skrevet af UdAfBusken
Så fordi Luke Rowe siger det må det være sandt?!


Ikke nødvendigvis, men måske er det et meget godt perspektiv fra en rytter, der har sin force i lige præcis den slags løb?

Hvis du er i tvivl om, hvor godt et løb Van der Poel kørte i Flandern Rundt sidste år, så kan det anbefales at se løbet igen. Ellers kan jeg afsløre, at løbet var utroligt hektisk og tempoet skruet helt i vejret fra km 60, da Van der Poel styrter, til km 45 eller deromkring, da han er tilbage i frontgruppen. Det til trods havde hollænderen alligevel overskud til at være med i størstedelen af de farlige fremstød i finalen og havde, efter Bettiol selvfølgelig, mest at skyde med blandt favoritterne sidste gang op ad Paterberg.
Skrevet af Slettet(591028200708)
tobi:

Hvorfor tænker du at alle brugere her ville ønske at debatten om VdP, burde lægges i graven?

Sådan virker det da heldigvis ikke ud fra de efterfølgende indlæg.

Og personligt vil jeg da også gerne skrive videre om temaet med dig og andre interesserede. Som blot når det går over i `superlativer` som martyrium og stråmænd, at vejen for mig ender blindt.

Det er ganske fair at du mener jeg er for unuanceret og dermed virker inkompetent. De holdninger deler jo du med andre i tråden. Så det kan jeg selvfølgelig ikke blot affærdige.

For vist har jeg da ikke facitlisten. Mener nu blot at jeg også skrev, at jeg da ikke kan vide om VdP kunne have vundet Flanderen i 2019 uden styrtet. Eller om han vil vinde X eller Y løb i 2020. Han tilhører klart favoritkredsen, sammen med en række andre stærke ryttere. Fastholder dog at jeg ikke tror han snupper et monument i 2020.

Der kan vel iøvrigt være en række grunde til at Rowe siger som han gør. Først blot fordi han reelt mener det. Måske fordi han vil lægge et pres på konkurrenten. Fordi han vil bejle til VdP, hvis INEOS skulle være interesserede i at tilknytte ham på sigt. Altså sendt i byen. Eller blot fordi?

Sæsonen er vel iøvrigt gået i gang. Læser da at Dennis på nyt hold (INEOS) og materiale, bliver slået relativt klart af Durbridge i ITT til mesterskabet i onsdags.



Skrevet af Valencia-KilyGonzález
Jeg er sindsyg træt af tonen herinde, især Repos bedrevidende attitude og nedladende kommentarer er sgu ikke særligt konstruktive for en god debat. Du må have gået på samme moderator skole som Sir C for jeres kommunikative evner og tilgang til et forum er den samme!

Det er som om at hvis man ikke vil makke ret og erkende at den universelle sandhed er at VdP er et 100 års talent, ja så er man enten fatsvag eller også ved man ikke noget om cykling.
Der kan vel for pokker godt være en middelvej hvor man kan mene at VdP er et stort talent, men ikke nødvendigvis sidder med stiv pik over ham konstant.

Skrevet af repos
@ Kily

Er det bedrevidende at påpege, at en af MvPs kolleger er et bedre sandhedsvidne?

Jeg mener ingenlunde at have patent på sandheden, men har forsøgt at argumentere for mit syn på MvP. Du er velkommen til at være uenig.
Modsat dig begynder jeg dog ikke på småpersonligt fnidder.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Skrevet af Valencia-KilyGonzález
@Repos - Har intet med at blive personlig at gøre, modsat dig dømmer jeg dig ikke, men forholder mig i stedet til hvad du skriver og når du bruger ord som "tosset" og "ævl" om en anden brugers mening - ja så er det altså ikke særligt befordrende for en god dialog i et forum.
Skrevet af repos
Jamen, jeg synes jo, der var tosset at skrive, han ikke var den stærkeste i Amstel. Men beklager, hvis tonen var for skarp.
Ligeledes kommenterede du aldrig på mit svar omkring Ardennerugen. MvP kørte to Ardennerløb, og vandt dem begge.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Skrevet af Il_Preferito
Kan vi ikke bare allesammen blive enige om, at Van der Poel er et jern og at han selvfølgelig er en af storfavoritterne i en lang række af forårets løb? Inklusiv både Flandern Rundt og Paris - Roubaix - de få bookmakere, det har åbnet for spil på løbene har ham som største favorit i begge, i øvrigt.

Og han er et 100-årstalent, men han er også ung og det bærer de taktiske evner præg af, hvilket selvfølgelig bliver dyrt i nogle løb. Også selvom han kommer til at være den stærkeste i dem allesammen.

Og så også lige velkommen tilbage, Fryd.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af tobi
@Pref
Jeg har det lidt stramt med begrebet 100-årstalent. Hvad betyder det? Brian Holm omtaler nærmest enhver rytter som en sådan. Logisk set burde det være det største talent, der er set i et århundrede, men så kan man jo ikke gå rundt og bruge det i flæng. Og der vil jeg måske mere pege på Evenepoel, men igen, der er jo ingen der siger, at dette århundredes 100-årstalent bør befinde sig i feltet netop nu.

@Klokkekilde
Det var sagt lidt i sjov, og også fordi (som Valencia påpegede) det ikke ligefrem har vist sig som en diskussion, der bringer det bedste frem i folk.

Desuden sagde Rowe det helt sikkert, fordi han mente det og var dybt imponeret. Det er bare ham og Thomas, der sidder og hyggesnakker, og med alt det lort, de lukker ud, er der helt sikkert ikke nogen bagtanker bag deres podcast.

@Valencia
Jeg giver dig ret - tonen har ikke været så rar, og nu bliver den (måske) værre: For jeg forstår helt oprigtigt ikke - hvis man har set alle klassikerne sidste år - hvordan man kan komme til den konklusion, at van der Poel bare skal placeres på niveau med en række andre i favoritfeltet. Jeg har aldrig set noget lignende af en debutant i klassikerne end det, van der Poel leverede i fjor. Og nu kan det godt være, jeg kommer til at lyde arrogant, men jeg ser mig selv som værende mere end almindeligt skarp på cykling, og når nogen kommer og er helt uenig i noget, jeg betragter som en åbenlys sandhed, så kan jeg ikke lade være med at se lidt skævt til den person. Jeg kunne forestille mig, at andre har det på samme måde, og at det kunne forklare, at der har været en lidt trykket stemning på de seneste par sider.
Skrevet af SotD
Kan både Van der Poel og Evenepoel være 100-års talenter? Hvis ja, hvad fanden betyder begrebet så?
Silkeborg IF
Skrevet af repos
Hvad lægger du i begrebet, Sotd?
Jeg tager det ikke så bogstaveligt, men mere som et udtryk et ekstraordinært talent.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Skrevet af Il_Preferito
Jeg er på linje med repos. Et ekstraordinært talent.

Ligesom Ullrich også blev kaldt det i flere omgange.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af SotD
Jeg lægger i hvert fald noget mere i det end I gør. Vi kan godt blive enige om at de begge er ekstraordinære talenter, men hvis det kommer et 100-års talent hvert/hvert andet år, så skal det vel hedde årstalent.
Silkeborg IF
annonce
0