Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af SotD
Jeg havde kortvarigt et eller andet for Stijn Devolder, fordi han var sådan en underlig type. Nr. 25 i Vuelta a España i 2005 satte skub i en mystifystisk periode, hvor han jo indtil da kun havde bevist sig i brostensløb - uden det dog for alvor var blevet til noget...

I 2006 blev han nr. 11 i Vuelta´en og han fortsatte med at lægge på - tilgengæld blev resultaterne i brostensløbene mindre imponerende. Og så i 2008 vandt han lige pludselig Flandern Rundt ud af det blå og gudhjælpemig om han så ikke gentager det året efter. Han er i den periode helt væk i forhold til sine klassementkampe.

Efter det forsvandt han fuldstændig og leverede elendige resultater på stribe. Så pludselig i 2013 blev han (igen igen) belgisk mester og så forsvandt han ellers igen.

Meget besynderligt karriereforløb, hvor man excellerer to meget forskellige steder, i meget kort tid og hopper lidt frem og tilbage. Han kørte jo også momentvis rigtig gode enkeltstarter.

At han kørte for US Postal/Discovery Channel i perioden hvor han leverede gode Grand Tour resultater fortæller måske noget af historien, men den er alligevel besynderlig synes jeg.
Silkeborg IF
Skrevet af tobi
Der var vist et eller andet om, at han de sidste mange år af karrieren ikke rigtigt gad træne mere end en time om dagen. Så er det svært at ramme samme niveau som tidligere.

Nu sender de fra Touren i 2011 på TV2 Sport. Det var heller ikke ligefrem HD.
Skrevet af SotD
Sjovt at man vælger lige præcis 2001, som med danskerbriller var ret uinteressant. Bedst huskes løbet vel for at Jakob Piil trådte ud af pedalerne i en spurt han skulle vinde 9 ud af 10 gange og at Laurant Jalabert tog bjergtrøjen for CSC - Tiscali.

Vi havde 5 danskere til start, 4 kom til mål med Nicki Sørensen bedst placeret lige nøjagtigt inde i top 50. Armstrong vandt i øvrigt med sine vanlige 6+ minutter.

Havde man eksempelvis valgt 2003 havde man i det mindste kunne muntre sig med Jakob Piils etapesejr. I guder det var nogle magre danske år.

Man kunne dog også se både Ullrich med etapesejr, Iban Mayos fødsel og Carlos Sastre og Tyler Hamiltons etapesejre og flotte kørsel og en regulær kamp om den samlede sejr. Lance Armstrong vandt her med 1 minut til Jan Ullrich. US Postal havde for første gang lidt udfordringer med at styre feltet med Beltran og Hincapie som bedste folk, mens Heras ikke kørte på sit vanligt høje niveau.
Silkeborg IF
Skrevet af tobi
Nu skrev jeg jo så også 2011.

Der var heller ikke gang i danskerne, men nu har de virkelig også tærsket langhalm på de danske præstationer de seneste uger, så fedt at de endelig viser noget legendarisk cykelløb også.

Schlecks togt på Galibier-etapen og Contadors ditto dagen efter var fænomenale.

Men ja - 2003 var fantastisk. Den eneste gode Tour under Armstrongs regime.
Skrevet af SotD
Nå forfanden. Undskyld...
Silkeborg IF
Skrevet af repos
Jeg fik ikke set Jaca-Val Louron etapen fra 1991, som TV2 Sport vist sendte forleden. Det er vel en af de mest legendariske etaper. Den hvor en ny orden bliver sat, og hvor det går op for Greg Lemond, at konkurrenterne ikke udelukkende kører på havregryn.

Chiapucci, som utvivlsomt var selvlysende, og Indurain tager på deres store togt i Pyrenæerne, og tidsforskellene på den etape er ret utrolige. I øvrigt var det en vild årgang.
Stephen Roche bliver elimineret efter holdtidskørslen, da han har fået oplyst forkert starttid i følge ham selv i hvert fald. Derfor smutter han på toilet, men resten af holdet starter uden ham. Roche kører så holdtidskørslen solo, men ryger på tidsgrænsen.

Urs Zimmermann bliver også smidt ud af løbet, da han ikke flyver med det chartrede fly, der transporterer resten af feltet.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Skrevet af repos
En af de mærkeligste sejre er Ian Stannards sejr i Omloop i 2015.

Fire ryttere i udbrud. Ian Stannard fra SKY og så ellers Boonen, Terpstra og Vandenbergh fra QS. De tre holdkammerater koblede hjernen fra, og så endte Stannard med at vinde ret sikkert.

https://www.youtube.com/watch?v=COycSVUuj9U
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Skrevet af tobi
repos, var det ikke noget med, at Zimmermann fik lov at blive i løbet alligevel, da de øvrige ryttere truede med strejke over den beslutning?
Skrevet af Barbuti
Hehe Repos.

Brian Holm har nogle gange på TV fortalt om denne sekvens. Vandenbergh var efter sigende så cooked at han ikke anede, at han kørte Terpstra ind.

Fuldstændigt forrykt at Stannard vandt.
"Figa, il Gasba solo 2,8 mln...anche se è uno stronzo ne vale almeno il doppio."
Skrevet af repos
Jo, du har da helt ret. Beslutningen blev ændret. Tak for opklaringen. Han gad i følge en artikel ikke bruge mere tid end højst nødvendigt med de andre rytter, så han tog bilen i stedet.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Skrevet af repos
@ Barbuti

Det var vildt, det kunne ske. Og så for QS, som ellers plejer at være taktisk stærke.
Ovenikøbet for så tre stærke ryttere. Egentlig kunne de bare have kørt Boonen hjem, så havde han afgjort det selv.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Skrevet af tobi
Jeg mener nu at huske at have læst, at det var på grund af flyskræk.
Skrevet af repos
Det benægter han selv i denne artikel:

https://www.velopress.com/stage-9-what-about-zimmy-urs-zimmermann-1991/

Han fløj hjem i hvert fald hjem fra løbet.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Skrevet af tobi
Der kan man bare se.
Skrevet af tobi
Det er ikke skarpe taktiske observationer, Mader og Leth gør sig, men de var skarpe til udtale af navne. Det må man give dem. Ingen slinger i valsen ved Lejarreta eller Chiappucci, dejligt blødt d i Delgado og ingen forfranskning af Lemond.

Og vildt nok, at der aldrig var kilometer- eller tidsforskelsangivelser i start-90´erne. Det gør det ikke ligefrem let at følge med.
Skrevet af Halil
God form i sensommer/efterår bliver ret essentielt for cyklingens anderledes år 2020

"DM 22-23 august
Tour 29 august
VM 20-27 september
Herefter Giro og Vuelta..."
Hva kan jeg hjælpe med hr. Andresen??
Skrevet af tobi
Stille og roligt. Og så drysser vi lige alle monumenterne ned oveni.

Lad os nu se, om det bliver til noget, men det kunne være megafedt.
Skrevet af repos
Forhåbentligt bliver der klemt et par klassikere ind også.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Skrevet af repos
Stort set de belgiske medier meldte ud, men det er godt nok nogle valg, der skal træffes blandt hold og ryttere.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
annonce
0