Okay var ikke lige opmærksom på det med Feillu. Mærkelig at de har udtaget ham, hvis han ikke er i stand til at køre en spurt for fuld kraft. Han har vel ikke reelt andre kompetencer, som ikke kan erstattes af 10-15 andre franskmænd?
Vedr. Tour de Francen etapen på 5 dagen, så var den også 100km kortere, sluttede "kun" i 45 meters højde og han havde det SUVERÆNT bedste hold til, at sætte pres på.
Sutton er da ganske udemærket, men ikke på niveau med det tyskerne kan mønstre i år. England har følgende ryttere med:
Mark Cavendish
Christopher Sutton
Christopher Froome
Stephen Cummings
Jeremy Hunt
David Millar
Ian Stannard
Geraint Thomas
Bradley Wiggins
Jeg vil godt start med at fjerne Cummings, Hunt og Stannard - Dem tror jeg simpelthen ikke på på en VM rute. David Millar er i min bog ikke noget godt tog. Især ikke opad. Han kan godt køre stærkt, og han kan også køre opad, men jeg har aldrig set ham ramme det rigtige tempo, når han skal køre andre frem. Jeg kan dog have nogle grumme svipsere i tankerne her.
Wiggins er god, men ikke Martin god. Chris Froome er god, men ikke Hondo god. Geraint Thomas er den eneste, som i min bog kan matche og outperforme sin direkte modstander på det tyske hold, som formentlig er Degenkolb, og i den sidste fremfærd er Marcel Kittel LANGT bedre end Sutton. Eller det bør han være.
Og i det øvrige pres der skal lægges for at nå fronten der har Sieberg, Grasch, Klier og Knees altså en helt anden kvalitet end de tre briter, som jeg hurtigt sorterede fra.
Jeg kan være helt ude i hampen, men jeg tror ganske enkelt ikke på at Cavendish med det hold, kan skabe et tog der kan matche tyskernes. Jeg vil sågar sige at Spanien også burde kunne skabe et tog der kunne være bedre end englændernes, men spørgsmålet er om ikke det er en fordel for Freire at finde et hjul i stedet. Rojas Gil virker heller ikke som en mand der er hurtig nok til, at køre med et tog.
Italiens hold virker dog helt igennem elendigt. Ved ikke hvad de har forestillet sig? Bennati må vel være kaptajn, men skal Daniel Oss køre ham frem? Eller skal Paolini? For man må da være godt dum hvis man sætter sin lid til at Tosatto, Modolo, eller Gavazzi kan gøre det på det her niveau. Men omvendt må det betyde absolut frihed til Visconti og måske Quinziato også.
Silkeborg IF