Som andre nævner, så tager man jo ikke vanddrivende for, at øge effekten på cykel. Man tager det for, at kroppen hurtigere passerer ulovlige midler, som eksempelvis EPO. Det skulle eftersigende også øge ens hematokrit hvis man bloddoper sig, og tager vanddrivende inden man tager den sidste "omgang" bloddoping. Om det har stik i virkeligheden aner jeg ikke, men en kløgtig fransk fyr fra et engelsk site kom med en længere forklaring om det engang.
Men har Schleck taget vanddrivende er det med stor sandsynlighed ikke en fejl. Så er det enten for, at skjule noget, eller fordi han har det skidt. Det er ikke noget man lige kommer til at indtage ved en fejl. Hans kørsel indikerer, at han ikke er på toppen, men alt andet lige ville det være for meget at tro han skulle kunne gøre sig gældende, når han har kørt Giro. Min tanke er, at man har forsøgt, at pumpe ham op til en etapesejr enten i morgen eller torsdag og derfor har man brugt et par dage hvor han med stor sandsynlighed ikke blev testet til, at dope ham, og har så forsøgt at nedtone de sidste spor med vanddrivende på hviledagen. På den måde bør han være "untracable" efter etapen i morgen.
Det er i hvert fald den teori jeg arbejder ud fra. Jeg er i øvrigt af den overbevisning, at de fleste ryttere er dopet, jeg bliver bare ved med at bilde mig selv ind at de ikke er alligevel, og når der så endelig er en der bliver snuppet bliver jeg så skuffet og håber de får livstidskarantæne fra sporten. Man kunne for min skyld godt lave karantænerne længere for at blive taget, og så kunne man passende nedsætte straffen for andre ting, som whereabouts, selvom jeg godt ved at det ofte også har noget med doping at gøre, når man ikke ønsker at oplyse hvor man befinder sig.
Silkeborg IF