Nu blev interviewet vel ikke kun vist på Oprahs egen kanal(?), så mon ikke en del har set det.
Hvis man skal følge USADA´s måde at dømme på, så er det selvfølgelig Hamilton der lyver. UCI og Armstrong har begge benægtet det, og det synes jo at være nok, at man har den slags vidneudsagn. Men så åbenbart alligevel ikke for USADA.
Med hensyn til Rasmussen, Contador og Touren 07, så husker jeg ikke Contador blev anklaget for bloddoping. Werner Franke mente ud fra Operaction Puerto-dokumenterne, at kunne dokumentere at Contador havde brugt testosteron. Og omkring den omtalte enkeltstart - Ja, han overpræsterede(ganske givet pga. doping), men jeg mindes nu også at han var en af dem der undgik regnvejret(det gjorde de øvrige topklassementfolk selvfølgelig også, men det har nok alligevel fjernet nogle stykker af dem der normalt ville have distanceret ham).
Hvordan du kan spinne den til at give positiv kredit, kan jeg ikke helt få øje på. Hvis det har sin rigtighed at Riis har advaret andre hold om at tage Rasmussen ind, og det pga. dopingmisbrug, så har Riis jo altså været bekendt med dopingbrug på holdet, og det endda i samme periode som Hamilton optrådte for holdet.
Det er da tværtimod et seriøst los i kronjuvelerne. Det er vist efterhånden de færreste der kan tro på, at Riis ikke har været bekendt med hvad Jaksche, Hamilton, Vande Velde, Zabriskie, Rasmussen og Basso foretog sig.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.