Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Il_Preferito
Og nu er Fuglsang så også stået af, fordi han har maveproblemer. Så er der vist ikke mere at sige om det.

Rasmussen er begyndt at nævne navne i retssagen i Holland, og skulle være startet med Menchov, som han anklager for bloddoping. Så kan det være World Touren snart igen kun indeholder 18 hold.

Derudover har han fortalt, at han aldrig har løjet for sine arbejdsgivere, når det handler om dopingmisbrug. Ganske interessant.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af SotD
Ja det var da noget af en udmelding...

Gad vide om det er derfor Jakob har maveproblemer :)
Silkeborg IF
Skrevet af Il_Preferito
Hvorfor i alverden skulle det dog være derfor?

Ud over at de i en periode har været træningsmakkere, har de da absolut intet med hinanden at gøre, mig bekendt.

Fuglsang har da været fornærmet på Rasmussen siden 2010.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af makaroni-tonny
"Det er noget fordrukkent sludder at Jakob Fuglsang ikke har leveret resultater siden 2009"

Jeg erkender min hullede hukommelse vedr. Fuglsang.Det er selvfølgelig pæne resultater siden 2009. Alligevel sidder man altid man med fornemmelsen: Hvornår får han forløst sit potentiale?
Det er efterhånden mere skuffelse man forbinder med Fuglsang end succes.
På trods af sejrene i 2012, havde han et fuldstændigt spildt år – han blev både vraget til Tourén og Vuelta. Jeg savner en sejr i et større løb end Luxemburg Rundt. Han skal videre op på næste trin.

Vueltaen i ´11 gav ham godt nok en rød trøje en enkelt dag - men feltet var elendigt dette år...og det var måske hans store chance for et regulært gennembrud.

Det er fuldstændig rigtigt at vi har fået et tomrum efter Michael Rasmussen og det har måske skabt for store forventninger til Fuglsang.
I dag udgår han som bekendt med sygdom – endnu et ærgerligt kapitel.

Jeg kan slet ikke se ham som kaptajn til Tour de France i år.
England: Leeds Danmark: BIF Spanien: Valencia \"I medgang og modgang\"
Skrevet af repos , moderator
Hvad forventer du af ham?

Sejre i de mindre etapeløb er ganske godt gået, og krydret med gode resultater i et større løb som Schweiz Rundt, så har han da præsteret fint.

Mig bekendt har han ikke hypet sig selv.

Hvilket potentiale mener ud, han skal forløse?
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Skrevet af SotD
Det var et forsøg på ironi pref. Forfejlet, nuvel.
Silkeborg IF
Skrevet af Il_Preferito
Jeg fangede den nu godt, jeg fandt den bare ikke sådan rigtig morsom.

Men sådan er vi jo så forskellige.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af makaroni-tonny
repos

Efter hans kæmpe bedrift i Dauphiné Libéré 09, hvor Fuglsang kørte lige op med Valverde, Evans, Contador m.m., havde jeg et håb om, at her var der en rytter der kunne gøre sig gældende i en Grand Tour.
Han udgik samme år i Vueltaen, han blev nr. 50 i Touren året efter. Han var ikke slet ikke med i en GT sidste år. Bevares han fik en pæn anonym 11.plads i Vueltaen i ´11.

Jeg frygter lidt at Fuglsang ender som Nicki Sørensen, hvis karriere startede så lovende, men kun endte som en habil hjælperytter.
Fuglsang skiftede jo netop væk fra Riis med henblik på at rykke længere op i hierarkiet - hvad har han fået ud af det?

Succes i en GT…Er det for meget at forvente?
Det må da være på tide, snart 4 år efter Dauphiné Libéré.
England: Leeds Danmark: BIF Spanien: Valencia \"I medgang og modgang\"
Skrevet af repos , moderator
Fuglsang skiftede jo netop væk fra Riis med henblik på at rykke længere op i hierarkiet - hvad har han fået ud af det?

Kaptajn i TdF. Mere kan han vel ikke forlange.

Succes i en GT…Er det for meget at forvente?

Definér succes!
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Skrevet af SotD
Succes i Dauphine er ikke lig stor karriere. Flere middelmådige ryttere har haft stor succes i løbet, bedst illustreret med Landaluzes samlede sejr fra 2005.
Silkeborg IF
Skrevet af Il_Preferito
Det kunne se ud til SKY forsvarer sidste års sejr i Paris - Nice, efter Richie Porte i dag satte konkurrenterne på plads på Montagne de Lure.

David Lopez kvalte i flere omgange udbrudsforsøg, indtil løbet førende Talansky viste sig fra sin noget urutinerede side, og begyndte at angribe. Han kunne dog ikke afvise Porte, og efter Michael Rasmussens bedste ven Menchov havde siddet ude, sprang Porte fra gruppen, og kørte suverænt hjem.

Etapen i morgen bliver ikke nem, men med 32 sekunder til nr. 2, og en bjergenkeltstart på søndag, bliver han svær at snakke med.

Gesink og Taaramae fik i øvrigt slag.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af repos , moderator
Stærkt kørt af Porte, og ganske rigtigt urutineret af Talansky, der vel smed den samlede sejr i dag.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Skrevet af Il_Preferito
Og så bød fredagen i øvrigt på en ligeså suveræn sejr til Peter Sagan i Tirreno.

Da feltet kører under 1km-porten maser han lige Cavendish væk fra Greipels baghjul, og overhalede så ellers tyskeren i spurten.

Meget imponerende.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af Il_Preferito
Så tog SKY 2. sejr på godt 24 timer, denne gang i Tirreno, hvor fremgangsmåden var ca. den samme, men konkurrencen noget hårdere.

Cataldo var stærk i bunden, og den columbianske duo Uran - Henao så ud til at være næsten ligeså stærke som Nibali, Contador og Santambrogio. Først eliminerede Henao uden problemer et angreb fra Contador, og da Contador igen, og senere Nibali, kørte væk, bragte Uran Froome tæt nok på, og så røg sidstnævnte lige forbi favoritgruppen og tog etapesejren.

OPQS´s polske talent Kwiatkowski blev nr. 4 på dagens etape, og fører nu løbet med 4 sekunder til Froome. Overlever han etapen i morgen(hvilket han formentlig gør), vinder han også løbet. 9.2km enkeltstart på tirsdag burde ikke være et problem for en så god enkeltstartsrytter som ham.

Til de interesserede, så kommer Andy Schleck formentlig med gruppetoen ind.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af Il_Preferito
Kwiatkowski gik så alligevel koldt i Tirreno, og derved overtog Froome førertrøjen i Italien. Etapen blev vundet i suveræn stil af forhåndsfavoritten Joaquim Rodriguez. Han er i en anden klasse end alle andre, når det handler om korte, stejle afslutninger.

I Paris - Nice smadrede førende Porte sine konkurrenter på Col D´Eze, og tog samlet sejr og etapesejr på den stigning han næsten dagligt træner på.

Det columbianske talent Quintana blev nr. 3 på dagens enkeltstart, efter at han lidt kuriøst kørte stærkere end alle(med undtagelse af Talansky og Porte)på de fladere stykker af bjerget.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af Il_Preferito
I går blev det Froomes tur til at gå kold i Tirreno, og med et flot angreb overtog Nibali førertrøjen i løbet han også vandt sidste år. Omkring ½ minuts føring til Froome på 2. pladsen burde være rigeligt på 9.2km TT.

Etapen blev vundet af monsterfænomenet Peter Sagan. Det eneste der er værd at spekulere i, i forhold til søndagens Milano - San Remo, er hvilken tosset jubelscene han hiver op af hatten.

Etapen er senere blevet diskuteret en hel del, især fordi der på en af stigningerne var et stykke der steg 30%, hvor store dele af feltet måtte af og gå, for at komme op. Løbsledelsen har allerede undskyldt, og medgivet at det var for meget.

Derudover blev Taylor Phinney smidt ud, fordi han ikke klarede tidsgrænsen. Problemet var blot, at gruppetoen(med undtagelse af Phinney - og ja, hele gruppetoen)valgte at stå af, og den unge amerikaner måtte selv kæmpe sig i mål. Regler er regler, men man burde nok have bøjet dem for ham i dette tilfælde.

Andy Schleck stod af, og rygter i cykelpressen vil vide, at han kæmper voldsomt med psykiske problemer i forhold til at køre på cykel. Han stod eftersigende af i Tour Down Under, fordi han simpelthen var bange for at sidde i feltet, altså bange for at vælte igen.

Ingen tvivl om han slet heller ikke er i form, men det er sgu en trist skæbne, hvis han er så medtaget af sit styrt sidste år.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af SotD
Man kunne forstå hvis Fränk var bange for at sidde på en cykel uden støttehjul , men Andy er da ikke slem til at styrte er han?
Silkeborg IF
Skrevet af repos , moderator
Det er efterveerne fra styrter sidste år i Dauphine, der stadig plager ham. Primært de psykiske i følge holdet.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Skrevet af Il_Preferito
Det er, som repos også skriver(og som jeg selv nævnte), det psykiske i det. Han er simpelthen bange for hvad der sker, hvis han vælter igen.

Jeg har læst flere steder, at han i forvejen kæmper meget med motivationen for at cykle generelt, og styrtet i Dauphine har skubbet ham endnu længere ud.

Hvis jeg var Schleck-fan ville jeg være en smule bekymret for begge brødrenes fremtid i cykelsporten.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af repos , moderator
Jeg tvivler på nogen af dem har en fremtid blandt de bedste i cykelsporten. De var gode under Riis, men siden er det gået gevaldigt ned ad bakke. Fränk er sovset ind i Fuentes, og Andy er, som Pref skriver, nede i et sort hul.

Jeg har svært ved at se nogen af dem levere på højeste niveau igen.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
annonce
0