Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Lentini
Det er ærgeligt, hvis det skal sætte en stopper for Andy, da han på sine bedste dage i bjergene er ganske spektakulær. Jeg havde egentlig også indtrykket af at han var noget mere robust, rent mentalt, end Frank.

Det med hans motivation omkring at cykle, synes jeg egentlig ikke er så overraskende. For mig, har han altid manglet at gå den ekstra mil for at nå helt til tops i fx Touren, hvor han mere har levet på hans exceptionelle talent, og har virket en smule nonchelant. Mener også der har været lidt eksperter ude og påpege det førhen.
Skrevet af Halil
De var gode under Riis, men siden er det gået gevaldigt ned ad bakke.


Kunne det tænkes, at Riis henter Andy tilbage?

Eller er de broer brændt?

For mig, har han altid manglet at gå den ekstra mil for at nå helt til tops i fx Touren, hvor han mere har levet på hans exceptionelle talent, og har virket en smule nonchelant.


En teknikalitet, men Andy vandt TDF 2010. På efterbevilling godt nok.
Hva kan jeg hjælpe med hr. Andresen??
Skrevet af Il_Preferito
Jeg synes ikke hverken Franck eller Andy virker specielt robuste rent mentalt. De har tværtimod altid travlt med at græde over alverdens ondskaber, der modarbejder dem.

En tendens Nibali også har udviklet, men han kan i det mindste af og til tjene respekt ved sin kørsel.

Jeg vil tro at en transfer af Andy til Riis aldrig kommer på tale igen. Både fordi tilliden formentlig er ikke-eksisterende, men simpelthen også fordi Andy Schelck aldrig når tilbage på topniveau.

Riis sidder på én af de 3-5 bedste etapeløbsryttere netop nu, og der er næppe plads til en med Andys selvopfattelse(og så er han i øvrigt heller ikke blandt de resterende 4).
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af Thank You Based God
Jeg tror meget vel at sidste års styrt kan være det der ødelægger Andy Schlecks håb om at vinde TDF (jaja teknisk set har han vundet en). Han var i forvejen en nervøs mand på nedkørslerne og det virker som om at styrtet sidder i baghovedet, hvilket på ingen måde hjælper på hans evner ned ad bakke. Sandsynligheden for at han kan spille en rolle i årets TDF må anses som værende mikroskopiske.

Bare det at han står af i et løb hvor fire TDF-favoritter - Nibali, Contador, Froome og Rodriquez - sætter sig på top 4 må være endnu et tungt slag.
Real Madrid FCK
Skrevet af Il_Preferito
En nervøs mand på nedkørsler? Tænker du måske ikke på hans storebror?

Der er jo forskel på at være nervøs, og så bare ikke være god til at køre nedad.

Det var i øvrigt på en enkeltstart i sidevind han styrtede i Dauphine.

At han ikke blander sig i Touren i år, tror jeg de fleste er med på. Hvorfor det skulle være et specielt hårdt slag, at 4 favoritter tager top-4 i Tirreno, kan jeg ikke se. Han er jo slet ikke samme sted - Det er langt værre, at han ikke gennemfører løbet.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af repos , moderator
Sagan er helt vild for tiden. Han er vel favorit til alle klassikerne pånær på brostene.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Skrevet af Il_Preferito
Jeg er 99,9% sikker på han vinder på søndag. Holdet ser vanvittig stærkt ud, og hvis det har sin rigtighed, at han har kørt på 80% pga. sygdom op til Tirreno, så bliver han uhyggelig.

Jeg tror ikke Cavendish og lignende kommer med over Cipressa eller Poggio, og selv hvis de skulle være der, er det jo ikke mere end en uges tid siden Sagan viste han kan slå dem i en regulær massespurt.

Nibali og Cancellera kan lave ravage på nedkørslen fra Cipressa(og også fra Poggio), men opad tror jeg ikke de kan komme af med Sagan. Og nedad er han jo også med de bedste.

Og så tror jeg faktisk også "sagtens" han kan vinde Flandern.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af Thank You Based God
Han har ellers udtalt følgende: "Jeg er skuffet. Men er det her virke­lig det vil se? Et løb, der afgøres nedad. Jeg synes, at ruten var dårligt valgt i dag. Vi vil ikke se ryttere styrte eller tage en risiko. Alle har familier derhjemme, og afslutninger som den her burde ikke være tilladt.."

Kilde: http://finans.tv2.dk/nyh…B8rsel.html

Hvis man i forvejen frygter nedkørsler og oven i det er bange for at løbe ind i endnu en længerevarende skade, vil han næppe tage de risici der skal tages på nedkørsler, hvilket uden tvivl vil hæmme hans kørsel
Real Madrid FCK
Skrevet af Il_Preferito
Jamen der er jo ingen der snakker om det ikke påvirker hans kørsel at han styrtede i Dauphine. Det er jo netop hele pointen.

Men at han skulle være specielt nervøs for at køre nedad, kan jeg ikke nikke genkendende til. Det er én gang han har udtalt sig om det, og i øvrigt efter han havde smidt tid(og reelt tabt TdF det år).

Vil du mene han er specielt kendt for at styrte eller køre skidt/farligt på nedkørsler?
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af Thank You Based God
Styrt nej, men han er en dårlig nedkører, det mener jeg ikke der kan være tvivl om.

Min pointe er blot at hans nuværende psykiske tilstand ikke just forbedrer hans allerede dårlige nedkørsler ;)
Real Madrid FCK
Skrevet af Il_Preferito
Jeg betragter ham ikke som en specielt ringere nedkørere end så mange andre. Da han vandt den store etape i Touren 11(som du linker til), kørte han ganske acceptabelt nedad. Og det alene.

At en dårlig psykisk tilstand ikke forbedrer evner, behøver man nok ikke være professor for at udrede. Det er lidt pointen med det hele, faktisk.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af Lentini
Glæder mig til søndag, og Milano san Remo. Med den form, som Sagan illustrerede i Tirreno-Adriatico, må han gå for at være den helt store favorit. De små stigninger, som der kommer sidst i løbet burde ikke være noget, som kan hægte ham af.

Cannondale må desuden også have interesse i at gøre løbet hårdt i den sidste del, for at rydde eventuelle sprinter af vejen, så banen er endnu mere banet for en Sagan sejr.

For Saxo Banks tilfælde må en mand som Daniele Bennati være et bud på en topplacering, uden at jeg dog ved hvilken forfatning den kære Bennati er i. Andre outsidere må vel være ryttere som Cancellara, Gerrans og Pozatto, foruden alle sprinterne.

Edit: Nogen der ved noget om, hvor Matti Breschel står rent formmæssigt?
Skrevet af Il_Preferito
Som jeg skrev på forrige side, så bliver han ikke smidt på Cipressa eller Poggio. Hvis Nibali ikke kan sætte ham på 30% opkørsler i Tirreno, så er der ingen der kan sætte ham på Cipressa og Poggio, der begge kun har snit% på omkring 3.5-4.

Som jeg også skrev, så er Cannondale-holdet vanvittig stærkt, og 100% skruet sammen efter hvad Sagan har brug for i de kommende måneder. Både fordi Sagan har reel mulighed i praktisk talt alle løb han stiller op i, men også fordi det er klart for alle, at Ivan Basso aldrig vinder en Grand Tour igen. Det kommer i næsten ligeså høj grad til at handle om Caruso, som det kommer til at handle om Basso.

Cannondale kan vælge at gøre løbet hårdt, men det er som sådan ikke en nødvendighed for dem. Sagan kan slå de største sprintere i en regulær spurt, og han er mere holdbar. Efter 298km vil de være så tilpas slidste, at han alligevel sætter dem på plads, hvis de er med til stregen. Samtidig er Koren og især Moreno Moser særdeles velkørende, og dem kan de andre hold ikke lade køre med god samvittighed. Især ikke Moser.

Gerrans tror jeg ikke meget på. Han var meget bedre kørende sidste år, og selvom det var en overraskelse han vandt, var han nævnt som outsider, pga. sine gode form. Den er der ingen snak om i år. Cancellara kommer sikkert til at forsøge sig, men han har eftersigende brugt en del kræfter i Tirreno(i forsvar af Horners placering), og klog af skade tvivler jeg på han kaster sig ud i at trække 2 mand til stregen, for så at blive overspurtet som sidste år. Derudover er han formentlig 100% fokuseret på Flandern, og især Roubaix.

Mine outsidere:

Matt Goss - Vandt en etape i Tirreno, og selvom han er sprinter kan han klatre. Fordelen for ham er at Cipressa og Poggio er "højhastighedsstigninger", forstået på den måde, at feltet/førergruppen kommer til at buldre over dem. Der bliver man suget med. Har yderligere den fordel, at Albasini er særdeles velkørende, og kan angribe såvel som forsvare/køre forsøg ind.

Thor Hushovd - Blev 9´er på den frygtelige etape i Tirreno(som Sagan vandt), og er velkørende. Han er stadig hurtig, men rygterne vil vide at han sigter 100 på Roubaix, så måske han arbejder for van Avermaet eller Gilbert.

Edvald Boasson Hagen - Er som Sagan og Goss også meget solid på stigningerne, og samtidig hurtig på stregen. Han får formentlig mere eller mindre 100% opbakning på SKY søndag, eftersom Cavendish ikke længere spøger. Klog af skade fra sidste år, kunne man dog forestille sig Geraint Thomas eller måske Bernie Eisel fik en fri rolle, så man ikke satser alt på en. X-faktoren her er at SKY næsten ikke har vist klassikerholdet frem i år. De har i stedet været i hård træningslejr på Tenerife, hvor Hagen på vandrørene meldes meget velkørende.

Jeg kunne godt nævne 3 eller 4 mere, men tilbage står stadig at Sagan skal styrte eller have mekanisk uheld for ikke at vinde. I næste alle scenarier man kan opstille er Sagan i mikset.

Med hensyn til Breschel meldes han ok kørende, men han viste sig ikke rigtigt frem i Paris - Nice. De positive mennesker vil sige det var fordi han havde travlt med at arbejde for nulbonnen Roche, de skeptiske vil sige at den lovende form fra januar og start februar måske er nedadgående. Han satser stenhårdt på Flandern og Roubaix, ikke San Remo.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af repos , moderator
Sagan skal netop have mekaniske problemer for ikke at hive sejren i land. Han er godt nok giftig, og smider hele tiden mere og mere oveni.

Sejren på den vanvittige etape i Tirreno var et vidnesbyrd om, at han er topfavoritten på søndag.
Det er svært at få øje på andre vindere, men hvis Omega Pharma kan holde samling over Poggio, så kan de måske narre Sagan mod slutningen.

Jeg har ikke tjekket vejrudsigten dernede, men hvis det ender med uvejr som i Tirreno, så bliver det en væsentlig faktor også.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Skrevet af Il_Preferito
Enig omkring OPQS, men det kræver at Boonen og/eller Cavendish er der sammen med Chavanel. Man kan ikke være sikker på Cav slår Sagan i en spurt efter 298km, så du har helt ret i, at de skal lokke Sagan ud i en manøvre der kan koste kræfter - Hvis det altså er en mulighed på vej op eller ned af Poggio.

Jeg har læst et par steder, at vejret skulle være som det har været i Tirreno. Regn, vind og kulde. Nedkørslerne fra Cipressa og Poggio bliver(endnu mere)interessante, i så fald.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af repos , moderator
Det kunne være fedt med regn og blæst. Milano-San Remo er normalt ikke min kop te, da den er skrevet efter samme formel år efter år. Et morgenudbrud, der bliver neutraliseret i slutfasen, hvorefter der bliver giver gas op ad Poggio. Poggio viser sig bare ikke at være helt hård nok trods distancen.

Derfor vil uvejr være en kærkommen afveksling. En risikovillig rytter kan vinde løbet på en dristig nedkørsel på regnvåde veje, og det bliver langt vanskeligere at organisere noget i slutfasen, hvis vejret er grimt.

Det kan være Cancellaras chance, men det halve af feltet vil formentlig sidde klistret til hans hjul mod slutningen, for man ved, han skal forsøge udefra.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Skrevet af Il_Preferito
Helt klart. Selvom der ville være forøget risiko forbundet med regn og blæst, især ned fra Cipressa, så ville det give et ekstra kick til løbet.

Cancellara har brug for at få lokket Nibali eller måske endda Hushovd eller Samuel Sanchez med på eventyr på en af de to sidste(våde)nedkørsler.
Jeg tror, som nævnt, at han vil være lidt mere tilbageholdende i år - Han er formentlig træt af at følge folk til stregen, for så at blive nr. 2 eller 3.

Jeg kunne dog godt unde ham en klassiker snarest. Ser dog hellere han tager Flandern eller Roubaix.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af repos , moderator
Jep, de passer ham også langt bedre. Jeg har ingen fornemmelse af Boonens form, men mon ikke også han kigger med brostensklassikerne. Han er heller ikke hurtig nok til at klare Sagan.

Gilbert er jeg spændt på, selv om han ikke rigtig nævnes, så viste han bl.a. VM at han kan præstere på de lange distancer. Men, han skal godt nok forcere som en gal på Poggio for at smide Sagan.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Skrevet af Il_Preferito
Jeg tror det vil kræve Gilbert anno 2011 for at skabe det fornødne på Poggio. "Problemet" vil så være, at Sagan har Moser og måske endda Koren til at hjælpe sig, i en sådan situation. (Og så ved jeg faktisk ikke om Gilbert stiller op?)

Det gik for alvor op for mig, at Sagan vinder på søndag, da jeg så hvordan han gik med Nibali og Rodriguez opad i mandags, og derefter kørte ligeså godt nedad som Nibali gjorde, selvom det var glat flere steder.

Boonen leverede en rigtig solid indsats for Chavanel i P-N, og er kommet sig godt ovenpå sin operation i albuen. Jeg glæder mig allerede til ham mod Cancellera i Roubaix.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af Lentini
Som repos er det også sjældent jeg glæder mig til Milano san Remo, fordi det er ganske forudsigeligt. Grunden til at jeg gider se det søndag(ved min søster grundet hendes fødselsdag), er udelukkende pga. Sagan. Manden er så spektakulær, cool, flamboyant(Jørgen Leth ord) og finder garanteret og forhåbentlig på en ny jubelscene når han har smadret sine modstandere.

Modsat dig Pref, nærer jeg ikke så stor sympati for Cancellara. Synes det grænser sig til det klynkende, når han beklager sig over at hans konkurrenter bare sidder i hjul på ham, indtil de så slår ham på stregen. Så må han jo finde nogle andre tangenter at spille på, og spille det taktiske spil mere cool, end bare at tonse derud af for fuld damp.

Jeg er i øvrigt enig i at det bliver spændende at se Damiano Caruso i år. Han så solid ud sidste år, og det bliver spændende at se om der er mere at komme med.
annonce
0