Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af UdAfBusken
Jeg må tilstå at Cancellara er en af mine yndlingsryttere og altid har været det og jeg kunne virkelig godt unde ham vm titlen i linjeløbet, og jeg tror faktisk at hans chancer er rigtigt gode. En af tingene jeg altid har elsket er hans kørsel i klassikerne, hvor han ofte kører med hjertet frem for hjernen, hvilket jo også i visse tilfælde har været hans problem. Jeg kunne dog godt frygte at han endnu engang næsten er FOR stærk, forstået på den måde at det bliver alle mod én. Det ville jo ikke være første gang.
Skrevet af SotD
Alle mod én bliver det næppe. Ikke med Cancellara som solisten i hvert fald. Det hele afhænger selvfølgelig af hårdheden på løbet, men de fleste øjne vil/bør være på Sagan, hvilket kan være Cancellaras chance, modsat tidligere år, hvor han netop har fremstået som en Godlike maskine, man skulle slå ihjel ved fælles kraft.

Netop derfor synes jeg at dette VM er så meget mere spændende end de sidste "mange" år. Man risikerer selvfølgelig at tingene bliver som forventet, med Sagan først over stregen og med Cancellara + en af de andre topfigurer (Nibali måske) på podiet, MEN, netop pga. strukturen, etapen og styrkeforholdet så tror jeg vi får et helt anderledes løb at se. Sidste år var podiet nærmest skrevet på forhånd, i 2011 endnu mere end i 12. Vi skal tilbage til 2010 før vi kan finde et VM, som ikke helt spillede af som man havde forventet, og det tror jeg vi får igen i år. Eller det håber jeg. Og i år bliver det anderledes hårdt, så vi ikke får den der kroniske sygdom fra for 4-7 år siden hvor det var ALT for store grupper der kørte sammen ALT for længe.

Men først. U23! :) Mit favoritløb af alle. Jeg kommer til at sidde med en liste foran mig og lede efter ryttere, som Sean de Bie, Zico Waeytens, Petr Vakoc, Pierre-Henri Lecuisinier, Alexis Gougeard, Brdr. Yates, Jan Dieteren, Silvio Herklotz, Alexander Krieger, Jascha Sütterlin, Ruben Zepunkte, Davide Martinelli, Toms Skujins, Dylan van Baarle, Sondre Holst Enger, Frederik Galta, James Oram, Eduard Grosu og Louis Meintjes.

Er der nogen jeg har glemt? Eller rettere, hvem har jeg glemt? Jeg er virkelig ikke stærk i italiensk ungdomscykling for tiden, så jeg har sikkert misset noget der i hvert fald.
Silkeborg IF
Skrevet af Il_Preferito
Det bliver ikke alle mod én, hverken mod Sagan eller Cancellara. Det bliver Spanien mod Italien mod England. Og dernæst et slag mellem favoritterne, hvor de nok på skift bliver knock outet. Og jeg tror som sagt at Sagan bliver et af ofrene her.

De 3 nationer har de med afstand bedste hold, og hvert hold kører for én mand.

Med hensyn til U23-løbet, så har du vel praktisk talt nævnt alle, med undtagelse af danskere, der tales om. Jeg er stadig meget overbevist om tvillingetalenterne bliver svære at bide skeer med. De er i gudeform begge to.

De afvikler TT´en for U23 i morgen, og der kører Lasse Norman sidst. Jeg tvivler på han kan gøre sig forhåbninger om mere end bronze, og det er måske endda højt sat. Australierne er som sædvanligt meget bedre, og Campbell Flakemore og Damien Howson har domineret TT-scenen på U23-niveau i år. Jeg vover pelsen og siger de bliver 1 og 2. Og så har jeg en smule fidus til Stefan Küng, som jeg håber gør det godt.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af SotD
Ja, danskerne gik jeg ud fra ikke var nødvendige at nævne. Jeg er patriotisk når det kommer til cykelsport, så dem har jeg styr på :)

På TT´en har jeg Howson som min favorit. Hvis danskerne skal gøre noget som helst væsen af sig på enkeltstarten så tror jeg mere på Sterobo. Et lidt frisk bud på en top 3:

1. Damion Howson
2. James Oram
3. Rafael Reis

Davide Martinelli bliver vel båret frem, og kan også gøre det godt.

Måske Rumsas Junior? :)
Silkeborg IF
Skrevet af UdAfBusken
Nu har jeg ikke tjekket italieners trup til u23 løbet, men Villela og Formolo bør være selvskrevne. Villela er god bjergrytter, men som også har en udmærket afslutning, hvor Formolo et mere en ren bjergrytter (kørte udmærket i Tour l´Avenir). Måske Zordan også er med? Derudover så vil Alaphillippe vel være et meget godt bud for franskmændene. Ruten er måske lidt for hård, men han så stærk ud i Avenir. Jeg tvivler på at Herklotz har samme forrygende form som han havde tidligere på året, men hvis han har dagen kan han virkelig skabe ravage.

I forhold til elite løbet så tror jeg, at sidder Cancellara med i finalen vil de flestes øjne være rettet mod ham. Han har vist superform i Vueltaen, og alle ved, at får han et hul på 10 sekunder på de sidste kilometre er det slut.
Skrevet af Il_Preferito
Tjae, jeg synes ikke Sterobo har gjort specielt meget væsen af sig på TT-scenen i år. Med undtagelse af 3. pladsen til DM er der intet der er værd at snakke om.

Seneste TT-opgør på U23-niveau endte med suveræn kørsel fra Flakemore og Howson, så dem har jeg ret svært ved at se forbi i morgen. Küng blev nr. 3, mens Oram og Lasse Norman fik slag.

Rafael Reis blev blot nr. 19 til EM i TT for et par måneder siden. Jeg bliver mildt sagt chokeret, hvis han får medalje, når feltet er så hidsigt som det er i år.

Som sagt - Fuld skrue på Australien. "Same procedure as every year, James."

Så jeg byder på:

1. Flakemore
2. Howson
3. Lasse Norman(patriotisk håb, for jeg tror mere på Küng og Victor Campenaerts)
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af UdAfBusken
Er gougeard udelukket til enkeltstarten? Han viste jo fremragende form for nyligt, men jeg kender hans evner på længere enkeltstarter. Van Baarle tror jeg godt kan køre et godt resultat hjem.
Skrevet af SotD
Van Baarle har også en stor stjerne hos mig. Og han lå udelukkende udenfor top 3, fordi buddet skulle være "friskt" :)

Gougeard kører som vinden blæser - Bogstaveligt talt.
Silkeborg IF
Skrevet af Il_Preferito
Mens vi venter på at Flakemore og Howson skal prygle konkurrenterne kan vi jo lige tage lidt nyheder der ikke handler om VM:

1. Contador satser på en Tour & Vuelta-double næste år. Han kommer til at vinde lige præcis ingen af de to løb.

2. Spanske medier melder desværre at Alonsos erhvervelse af Euskatel er ved at være streget. Man kan ikke blive enige i forhold til hvor meget af den nuværende holdstruktur(ryttere, direktører, etc.)der skal bibeholdes. Han leger vist i stedet med tanken om at købe en licens til et kontinentalhold, og har en ret stor sponsor i ryggen.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af SotD
Contador skulle prøve at fokusere på, at komme ordentlig forberedt til Tour de France, og så tage hvad han ellers kan få med sig derfra. Hvis han nogensinde skal vinde Tour´en igen skal han droppe drømmene om, at han kan snuppe de titler han vil have. Det kommer ikke til at ske.

Synd hvis Euskaltel redningen går i vasken. Men omvendt, så har de dælme heller ikke meget at byde på længere. Der findes et par Kontinental hold, som man, med "relativ lethed", kan flytte op på et tilsvarende niveau.
Silkeborg IF
Skrevet af Il_Preferito
Contador vinder aldrig Tour de France igen, og jeg har også svært ved at se ham vinde enten Italien eller Spanien Rundt.

Selv Contador på Giro 11-niveau vil få problemer med at æde Froome og Nibali på det niveau de har fløjet på i år.

Med til historien om at Euskatel med "relativ lethed" kan erstattes af gode Kontinental-hold, hører så også at de formentlig operer med et budget i ca. samme størrelsesorden - måske endda mindre end de bedste hold i Kontinental-serien - og at resultaterne(indtil i år)er opnået med en låst indkøbspolitik. Deres 2010, 11 og 12, vil jeg satme gerne se et Kontinental-hold klare at præstere.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af SotD
Præcis. Men netop derfor noterede jeg jo også at det hold de har nu er relativt nemt at erstatte.

De er totalt profilløse efterhånden, hvilket de ikke har været tidligere. Der er 4-5 ryttere på holdet som vel kan tilnærme sig et prædikat som sub top ryttere, hvor de tidligere havde Samuel Sánchez på absolut top niveau, krydret med et par ryttere der stod på spring til at levere resultater, med jævne mellemrum, som Antón, Mikel Nieve, Amets Txurruka, Koldo Fernandez, Jonathan Castroviejo og Mikel Astarloza.

I år har de... Wait for it...

Samuel Sánchez forbi peak, det uforløste talent Igor Antón (dårligere end nogensinde velsagtens) og Mikel Nieve som vel er den næstbedste rytter på holdet for tiden. De to Izagirre brødre har da noget at skyde med, men det er sgu ganske sporadisk. Og nu har man så endda alligevel valgt totalt at udvande konceptet ved at hente skodryttere som Radochla, Chaoufi, Kocjan, Mestre, Schulze, Serebriakov og Vrecer som vel bare er hentet fordi man manglede ryttere. Den eneste de har hentet med tilnærmelsesvis WT niveau er Tamouridis, og han er dog trods alt ganske ordinær.

Så det er for mig ikke det store tab, at Euskaltel i nuværende forfatning ikke får lov at fortsætte. Havde de, som du nævner, 2010-2012 niveau og potentiale, så havde det dog været noget helt andet, men der er bare ikke rigtigt noget der tyder på, at deres ryttere skal blomstre op. Izagirre, Landa og Lobato er vel de største håb for fremtiden i truppen og jeg ser ingen verdensstjerne i nogen af dem på Samuel Sánchez målestok. De når vel max Nieve niveau, og det kan man altså ikke bygge et hold op omkring - Selvom flere af de franske har forsøgt.
Silkeborg IF
Skrevet af Il_Preferito
Og det er også helt fair at have den mening, du fjernede bare en, i min bog, vigtig mellemregning.

Deres budget er ganske simpelt ikke til mere, og jeg vil vædde hvad som helst på at de fremtidige "bundhold" på World Touren ikke kommer til at præstere ligeså godt som Euskatel gjorde i perioden 10-12.

Man hentede ikke ryttere, fordi man manglede dem i antal, man hentede dem, fordi man manglede point. Ellers var Euskatel allerede efter sidste sæson røget et skridt ned. Dernæst var andre af de baskiske hold på vej frem,og derfor konkurrencedygtige i forhold til at ansætte de bedste baskiske ryttere, hvilket er noget der ikke ligefrem har været hverdagskost. Se bare på Caja Rujal. Det er fint nok at mene man udvandede et koncept - For holdet handlede det slet og ret om at overleve. Og det var ikke sket uden den omstrukturering.

Igor Anton(og Euskatel)havde været en helt anden historie, hvis 14. etape af Vueltaen 2010 var forløbet anderledes.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af Il_Preferito
Nu er det så bekræftet at forhandlingerne er brudt sammen, og at Euskatel lukker.

Det er kraftedme en trist dag.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af Il_Preferito
Imponerende ridt af unge Lawson Craddock - Bedste tid i mål, selvom han tydeligvis har været nede et sted ude på ruten.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af SotD
Nu er det så bekræftet at forhandlingerne er brudt sammen, og at Euskatel lukker.

Det er kraftedme en trist dag.


Vi er ikke uenige. Slet ikke. Jeg ser bare et potential i eksempelvis Caja, som du selv nævner, fordi de netop allerede har muligheden for at holde på nogle af de bedre talenter. Det har alle dage været det charmerende ved Euskaltel at de var så rodfæstede i baskerlandet, at de kunne tillade sig ikke at have verdensklasse ryttere i hobetal. Hvis de alligevel er tvunget til at satse på skodryttere fra andre lande for, at overleve, så vil jeg sgu ærlig talt hellere leve med mindet om et af de fedeste cykelhold nogensinde, end se dem forfalde til noget de i bund og grund ikke er.

Jeg kan ikke finde noget omkring U23 TT. Kan du smide mig et link, som er nogenlunde overskueligt fra iPhone? Jeg kommer til at stå på en pløjemark indtil kl.17 desværre.
Silkeborg IF
Skrevet af repos
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Skrevet af Il_Preferito
Jeg kan desværre ikke byde på noget link til live opdatering i tekst. Jeg ser det på et frækt stream, og jeg mindes det er mod reglerne at linke dem herinde. Beklager.

Campbell Flakemore sidder flot på sin cykel, må man sige. Imponerende så gode australierne er til at fostre tempotalenter.

Edit. Jeg kan se repos har været behjælpelig.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af Il_Preferito
Der kom Lasse Norman da lige forbi i bedste tid. Fremragende. Kom så!
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af Dale Doback
Uden at vide meget om mulighederne for ham smed jeg 500kr på Normann Hansen i top 2. 1´er efter første mellemtid.
Fan af lækre piger siden ruder konge var knægt
annonce
0