Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af SotD
Jeg er også Geraint Thomas sucker, men om jeg nødvendigvis gerne vil se ham i en Saxo trøje ved jeg snart ikke. Min antipati for holdet vokser langsomt, og er ikke blevet mindre efter Tinkov har overtaget magten. Han er et helt igennem dårligt menneske, og har ingen problemer med at flashe det offentligt.

Jeg har altid haft en svag side for Liquigas, men det er godt nok en flad omgang de leverer for tiden. Man kan selvfølgelig håbe, at de får stablet noget ekstraordinært på benene til Tour´en, men jeg tvivler.
Silkeborg IF
Skrevet af Il_Preferito
Dombrowski er 2. års prof, så skal vi ikke lige vente lidt med afskrive ham og hans udvikling?

G er lidt en sjov historie, og jeg tror personligt det ville være farligt for ham at skifte væk fra SKY - og jeg tror egentligt også kun det er hans 2. prioritet. Hvis EBH rejser, som han gør med 99% sikkerhed, så står Geraint Thomas til at blive kaptajn i brostensklassikerne(måske delt med Ian Stannard), og det er vist det han reelt gerne vil.

Hvis han skifter til Tinkoff-Saxo, er det lidt samme historie som en EBH-transfer til samme sted - En der ikke rigtigt flytter noget i forhold til Matti og Bennati.

Dagens helt store nyhed er i øvrigt at Bradley Wiggins et par steder(L´equipe og BBC)har fortalt at han med stor sandsynlighed ikke kommer med til Touren. Jeg kan finde for og imod, i forhold til hans deltagelse, men når de bedste argumenter i "for"-kassen er PR-baserede, så virker det som den rigtige beslutning fra holdets side.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af Rivaldo07
Dombrowski er 2. års prof, så skal vi ikke lige vente lidt med afskrive ham og hans udvikling?


Vi kan da godt lade ham fortsætte endnu flere år på Sky, men det ændrer ikke ved udfaldet: Deres massive træning og træningsmetoder passer ham ikke, hvilket flere har erkendt - blandt andet hans tidligere sportsdirektør Axel Merckx.

Som sagt: Kæmpe talent. Jeg bliver bare MEGET overrasket, hvis han for alvor slår igennem hos Sky (altså medmindre de liiiiiige ændrer deres metoder for hans skyld).
Skrevet af Halil
Mht. Wiggins, så håber jeg det er pga. formen ikke er god nok, at han ikke kommer med. Ellers kan jeg godt undre mig over det.

Det virker lidt til, at han kender sin plads på holdet(som løjnant).

Måske er der lidt for meget særling over ham til det er for holdets bedste at have ham med.
Hva kan jeg hjælpe med hr. Andresen??
Skrevet af repos
Det har intet med Wiggins´ form at gøre. At tage ham med på Tourholdet vil kun skabe problemer.

Froome er selvfølgelig ikke interesseret i, at der bliver pustet liv i den gamle konflikt.

SKY er jo, uden Wiggins, stærkt besat, og det ville da i højere grad undre, såfremt Wiggins blev udtaget.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Skrevet af Il_Preferito
Wiggins har vundet Tour of California mens der var Giro, så formen fejler intet.

Han er netop en særling, og når han ikke har forberedt sig 100% til noget(og det har han ikke til Touren), så er han lidt en loose cannon, der kan ende med at blive totalt blind passager. En ting er også hvad Wiggo siger - i forhold til en support-rolle for Froome - en anden er hvad han ender med at gøre. Det var samme sang til VM sidste år, og der sadlede han totalt op fra start. Han er pisse ligeglad med Froome.

Han ville formentlig ødelægge den harmoni holdet har - Froome kan ikke med ham, Porte er Froomes bedste ven, det er ingen hemmelighed at Lopez og Nieve ikke har specielt meget med ham at gøre, og der gik også lidt løse rygter om at Henao(som formentlig kommer med)ikke var så vild med Wiggins´ håndtering af Giroen sidste år.

Som jeg skrev tidligere, så er PR-argumenterne dem der vejer tungest, når det handler om hvorfor han skulle med. En tidligere britisk Tour-vinder, endda en Sir, et år hvor Touren starter i England. Den kunne jeg lave meget guld på.

Når alt det så er sagt, så kan jeg også kun få øje på et ét sted, hvor SKY reelt kan få brug for ham, og det er 5. etape. Ja, han er god til at køre opad, men det er Nieve, Lopez, Kiryienka, Kennaugh, Henao, G og Porte også. Og modsat Wiggins, så er der ikke tvivl om deres loyalitet, ligesom de også i flere omgange har været med Froome.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af Halil
Tak for uddybningen, Pref.

Det giver mening.

Som en opsummering:

Sportsligt er det begrænset, hvad Wiggins kan bidrage yderligere med og stemningen på holdet kan gå helt i kage med ham. Derfor er han ikke med.

TDF i år kan da iøvrigt blive et herligt festfyrværkeri med Froome, Contador og Nibali i hopla.

Jeg håber lidt på Horner også formår at blande sig(Kommer han med overhovedet?)! Og vinde!
Hva kan jeg hjælpe med hr. Andresen??
Skrevet af repos
Horner!!. Det kræver uddybning. Han bliver forhåbentligt kørt i sænk.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Skrevet af Il_Preferito
Ingen årsag. Og i forlængelse af opsummeringen, vil jeg lige have med, at det tungeste argument selvfølgelig er at Froome slet og ret ikke vil have ham med. Det tegner hans bog, udgivelsesdatoen og de uddrag der er blevet gjort tilgængelige, et ret klart billede af.

Nibali tror jeg maks er i spil til 3. pladsen, og det kan også nemt udvikle sig til et mindre problem at få fingre i den. Han er, desværre, ikke kørende i år - Rygterne om mindre søvn som følge af en nyfødt har kørt længe, og Gazettaen kører i dag også en historie med at han i april modtog et brev(af alle ting)fra Astana, hvor der blev klaget over for dårlige resultater. Underskrevet af ingen ringere end Vino selv.

Jeg tror Horner kommer, hvis jeg skal være ærlig. Oprindeligt var planen at køre Giro-Vuelta - hvilket virker klogt, for franskmændene er ikke så forelskede i den slags mirakler Horner leverede i Vueltaen - men hans styrt ødelagde Giroen, og der snakkes ret kraftigt om en Tour-deltagelse. Han skal i hvert fald køre Schweiz Rundt, men spørgsmålet er så hvordan Lampre tackler den. En af tingene der fik verdensmester Rui Costa til at vælge Lampre(ud over den helt absurde kontrakt han fik), var at han fik chancen i Touren.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af Halil
Horner!!. Det kræver uddybning. Han bliver forhåbentligt kørt i sænk.


Hæhæ, det er dril. Pref var mildt oppe at køre over den gamle nisse gokkede Nibali & co med, hvad skal vi kalde det, voldsom , nærmest overmenneskelig, bjergkørsel for en mand i fyrrene.

Det var kun lidt suspekt...

Men Horner kører jo bedst efter et meget skadesplaget forløb, så han må være i superform til touren...

Ork, de satans horeunger! Nibali var ellers ret god sidste år og det varden Nibali jeg tænkte på.
Hva kan jeg hjælpe med hr. Andresen??
Skrevet af Il_Preferito
Hehe, det er ingen hemmelighed at jeg mildest talt har det stramt med Horner, men det stammer nu også længere tilbage end blot Vueltaen sidste år.

Han er på en efterhånden lang og eksklusiv liste, der også huser David Millar, Jonathan Vaughters, Bjarne Riis, Guiseppe Martinelli og føromtalte Vino. Og helt sikkert mange flere fra Garmin, som jeg glemmer lige nu. Og Kim Andersen!
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af UdAfBusken
Matti Breschel vinder anden etape af Luxembourg Rundt i en spurt op ad bakke med flere cykellængder ned til nr. 2. Det kan godt være, at feltet ikke er ret stærkt i løbet, men det er nu rart at se ham vinde igen. Jeg håber at han kan komme tilbage på sporet og slippe for alle de åndssvage skader og styrt.

Jeg tror egentlig det ville være bedst for ham ikke at køre Touren. For det første skal Contador have 100% opbakning, så der vil ikke blive så mange muligheder for ham, og for det andet ville jeg være lidt nervøs for hans tendens til at styrte på de første par etaper, der altid er præget af styrt og nervøsitet. Derudover ville han også være helt frisk i efteråret hvor mulighederne er mange flere.
Skrevet af SotD
Hvem anser du som reel udfordrer til Nibalis 3. plads Il Pref? Bare af ren nysgerrighed? Tænker du Kreuziger, Porte? Eller er vi ude i noget Valverde eller Mollema?

Jeg har svært ved for alvor at se hvordan der skal blive rokket ved podiet, som for mig at se kommer til at hedde Froome, Contador Nibali. Med Jakob Fuglsang som hjælper står Nibali med ganske gode kort på hånden i de højeste bjerge. Der er vel ikke nogen, udover netop Froom og Contador som har en hjælper der kan og bør sidde med blandt de sidste 10.

Jeg glæder mig MEGET til at se Kwiatkowski, men jeg tror ikke han ryger højere end 5-6 stykker. Valverde er min favorit til 4. pladsen, og jeg tror der går relativt lang tid før han for alvor slipper favoritterne. Rui Costa tror jeg kommer til at køre med om 8-9-10 pladsen i øvrigt. Horner må gerne falde over en vandflaske på vej til startlinjen, så han ikke når til start.
Silkeborg IF
Skrevet af Il_Preferito
Well, hvis jeg bliver bedt om at pege på et podie lige nu, så får Nibali nok også nikket i forhold til den nederste plads, men jeg tager det ikke helt så for givet, som jeg gjorde da sidste sæson sluttede.

Han har været helt væk i år, indtil han blev nr. 5 i Romandiet. Og der burde han alt andet lige være sluttet markant højere(og tættere på Froome), i hvert fald hvis man skal være seriøs Tour-contender i min bog. Jeg tror ikke han kommer til at være i nærheden af Froome og Contador, men jeg håber at tage fejl. Og med hensyn til holdet, så bliver der KÆMPE pres på Fuglsang og Kangert. Resten er fyld.

Jeg tror Valverde kører en rigtig god Tour, ja. Uden uheldet sidste år var han formentlig blevet 3 eller 4, og i år er sidste chance. Han har efter min bedste overbevisning været vanvittig i år - Jeg tror hans holdbarhed kommer til at gøre udslaget. Og så har de to første etaper i England nogle(så vidt jeg har fået fortalt, i hvert fald)lidt ubehagelige afslutninger, hvor dem der kan/vil spurte måske pludselig kan profitere af små huller i feltet.

Der er masser i laget lige efter, og ud over dem du selv er omkring, så synes jeg det er værd at nævne Peraud, van Garderen, Talansky og en af mine favoritter på et ellers ulækkert hold, Simon Spilak. Jeg tror der vil ligge rigtig mange tæt omkring 5 - 15, når vi rammer næstsidste etape, og de 54km alene kan komme til at skubbe folk der kan noget på TT´en(og samtidig er solide i klassementet)rigtig langt frem.

Men jeg vil noget hellere gætte efter d. 22, hvor Schweiz og Route du Sud(som Valverde har valgt at køre i stedet for Dauphine og netop Schweiz)slutter. Så er vi formentlig meget klogere. Jeg tør dog godt sige at Froome - uden uheld - vinder.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af UdAfBusken
Ja, vi bliver selvfølgelig klogere i løbet af de næste par uger, når Dauphine og Schweiz rundt (og Route du Sud, som Valverde af uransagelige årsager har valgt at køre, som Il Pref skrev) er kørt.

Kwiatkowski tror jeg ikke på i forhold til top 5. Han er ikke en naturlig klatrer, og han kommer til at få det hårdt, når der kommer en 2-3 hårde bjergetaper i træk. Jeg tror at hans niveau ligger omkring top 10, og jeg ser ham egentlig hellere gå på etapejagt på nogle af mellemetaperne, i stedet for at kæmpe for en niendeplads.

Van Garderen har jeg faktisk lidt fidus til. Jeg har ellers aldrig set ham som en, der i fremtiden vil kunne kæmpe med om sejrene i GT´erne, men har haft en stabil udvikling og virker til at lægge et nyt lag på hver sæson. Specielt han præstation i Katalonien Rundt i år var imponerende. Hvis han kan undgå at falde helt igennem på en dårlig dag ser jeg ham som kanditat til at slås om 5. pladsen.

Lige har jeg Valverde som lille favorit over Nibali til 3. pladsen, men meget afhænger selvfølgelig af, hvor meget Nibali har indhentet siden april. Det virker dog til at Valverde altid finder en måde at ødelægge det på for sig selv i Touren, så det undrer mig egentlig ikke hvis han misser podiet igen.

Jeg håber på at se en Betancur i topform, men hvor sandsynligt det er ved jeg ikke helt. Spændende bliver det i hvert fald.
Skrevet af SotD
Kwiatkowski tror jeg ikke på i forhold til top 5. Han er ikke en naturlig klatrer, og han kommer til at få det hårdt, når der kommer en 2-3 hårde bjergetaper i træk. Jeg tror at hans niveau ligger omkring top 10, og jeg ser ham egentlig hellere gå på etapejagt på nogle af mellemetaperne, i stedet for at kæmpe for en niendeplads.


Sidste år, hvor han ikke havde noget nær den sæson som han har i år blev han nr. 12. Dengang vidste han ikke engang at han kørte klassement før halvvejs igennem løbet, og han forsøgte egentlig bare at holde ungdomstrøjen i spil så længe som muligt. I år er han dedikeret kaptajn, og det ville undre mig meget om han ikke ender tæt på 5. pladsen. Om det er 5-6-7 er altid svært at sige, men alt ringere end en 8. plads vil både overraske, og skuffe mig.

Han behøver ikke gå på togt for, at vinde etaper. Han skal bare sidde de rigtige steder på de svære etaper, så kan han sprinte den hjem ligesom Sagan.
Silkeborg IF
Skrevet af UdAfBusken
Sidste år blev han nr 4 samlet i Tirreno og sad med på bjergetaperne (han blev vist nr 4 på Prati di Tivo stigningen), hvorimod han i år knækkede fuldstændig på anden hårde etape. Ja, han har vist fremgang i år, men ikke i de høje bjerge.

Jeg mente nu heller ikke at han skulle gå på togt som sådan, jeg mente bare at jeg hellere så ham gå efter at vinde et par etaper end at slutte som nr 8-9 stykker.
Skrevet af Il_Preferito
Jeg må også indrømme, at jeg har svært ved at se Kwiatek blive 5 eller 6. Alene ud fra startlisten, er det ret nemt at finde 5, som jeg godt ville turde oddse på sluttede foran ham samlet.

Hans helt store fordel bliver enkeltstarten på næstsidste etape, men jeg tror ikke han kan sidde med de 10-15 bedste på eksempelvis 17. og 18. etape, så på det tidspunkt kan hans top 5 allerede været fløjet. 5. etape kan også spille ud til hans fordel, hvis favoritterne, som det jo ventes, bliver delt på brostenene, og han kan følge med vennerne på OPQS hjem.

Derudover er der massespurterne, hvor jeg håber han får fribillet i år - men det tvivler jeg bare lidt på, for Cavendish får brug for ham og Tony Martin i højere grad end tidligere.

Ud over kollapset i Tirreno - som Busken er inde på - så gik han altså også helt ned på kongeetapen i Romandiet, hvor han tabte ½ time til Spilak og Froome. Han stillede ikke til start dagen efter, så han kan have haft problemer, men jeg er nu enig med UaB, når han tvivler på evnerne i det helt grimme bjerge.

Men jeg håber han vinder hele lortet, så tager meget gerne fejl i den her.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af UdAfBusken
Jeg har bare hele tiden haft på fornemmelsen med Kwiatkowski at han ikke har det der skal til for at være med fremme på samtlige hårde etaper over 3 uger og nogle gange flere dage i træk. Han kan godt køre godt opad, fordi han er en så talentfuld rytter som han er (og han er heller ikke så stor fysisk), men det koster simpelthen for meget for ham. Kommer der en etape hvor der bliver sat tryk på på 2-3 hårde stigninger og ikke kun den sidste, får han det svært. Jeg ville dog ikke blive ked af at blive modbevist, da han klart er en af mine favoritter.
Skrevet af Il_Preferito
Når vi nu er ved Kwiatkowski, kan vi jo passende se lidt frem mod Dauphine, der begynder i morgen. Hvorfor, siger du? Fordi Kwiatkowski sikkert vinder den indlendende enkeltstart på 10.4km, og sikkert også kommer til at køre et fint løb. Det bliver spændende at se hvordan han tackler de 3 bjergetaper.

Der er - som til Touren - 2 meget tunge favoritter, og det er Froome og Contador. I laget efter dem(og måske også Nibali)følger en del folk, og jeg gider ikke hive dem alle frem, så jeg vælger lidt forskellige ud, når vi er igennem Froome og Bertie.

Froome kommer med en pæn del af de Skyborgs der helt sikkert kommer med til Touren - Porte, Lopez, Nieve, Kiryienka og G er alle med, og det er med afstand løbets bedste hold, og det kan komme til at gøre forskellen i toppen af klassementet.

Contador har aldrig vundet Dauphine, og har et markant dårligere hold med. De største profiler bliver vel havearbejderen Nicki, Bruno Pires og Contadors skygge, Baby Jesus Hernandez. Og så glæder jeg mig personligt til at se Edward Beltran, som jo eftersigende har kørt lige op med Nairo Quintana i deres yngre dage.

Jeg tror Froome vinder, og man har også en fornemmelse af at en sejr ville være noget vigtigere for ham, end den reelt ville være for Contador.

Der er som sagt masser af folk i feltet lige bagefter. Nibali er den der springer mest i øjnene, og jeg håber han kommer og for alvor melder sig ind - Men jeg frygter det modsatte, desværre. Har han fundet Giro-formen fra sidste år bliver han farlig, og kan reelt slå dem begge to, men det er bare svært at tro på. Man "frygter" vel efterhånden at Fuglsang kører et ligeså godt Dauphine, som kaptajnen gør.

Jeg har en svaghed for Jean-Christophe Peraud, og han har været intet mindre end flyvende i år: Nr. 4 i Tirreno(kun slået af Contador, Quintana og Kreuziger), sejr i Criterium International og nr. 3 i Pais Vasco, hvor kun Contador og Kwiatkowski(ganske knebet)kunne slå ham. Han var væk i Romandiet, men så vidt jeg kan forstå på nogle fyre fra Frankrig, var den mest tænkt som en træningsblok.

Simon Spilak blev nr. 2 i Romandiet, og var den eneste der kunne matche Froome opad. Han afsluttede det med en meget fornuftig enkeltstart, og har lagt endnu et lag på sin udvikling. Selvom jeg er vild med Purito Rodriguez, håber jeg ikke han når at blive ordentligt klar til Touren, for Spilak fortjener sin chance som kaptajn. Hvis vejret bliver dårligt en eller flere dage, hvor det for alvor bliver skrapt, så tror jeg han er bedste mand. Han har kørt top 10 i alle etapeløb han har deltaget i i år.

Tejay van Garderen har haft et 2014, der har været lige dele overraskende, og lige dele klassisk Tejay. Næstbedst i Tour of Oman - kun overgået af Froome - for så at styrte og udgår i Paris - Nice. 3. plads i Catalonien fulgt op af en 6. plads i Pais Vasco, for så at udgå med sygdom(hvis jeg ikke husker forkert)i Romandiet. Jeg tror han kører et godt Dauphine og en god Tour, især fordi der endelig er kommet styr på de interne linjer, efter Cadel Evans "frivilligt" er blevet skubbet i baggrunden. Ham glæder jeg mig til, hvis han kan holde sig på cyklen.

Leopold König og NetApp får Tour-debut i år, og det skal nok blive godt, ligesom deres deltagelse i Dauphine også nok skal. König kan køre opad med de bedste, og han bliver spændende på 7. og 8. etape.

Andre jeg glæder mig til: Romain Bardet, Adam Yates, Talansky, Demare og Bob Jungels.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
annonce
0